Velkommen til

Welcome to

TEGNESERIEMUSEET I DANMARK

THE COMICS MUSEUM
IN DENMARK

TEGNESERIEKULTUR

Home

Emneindex

Butik

Tegneseriemuseet DK

Postbox

Fra museets Arkiv

Redaktør

Wall of Fame

Museet
2010

Museumstjeneste

Divus' museum

Tegneseriehistorie DK

Tegneseriefotos DK

Biografier DK

Galleri DK

-

Tegneseriepuljen

wpe2F.jpg (8569 bytes)

 Film & tegneserier

Tegneseriemuseer

 

Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.

 

præsenterer

LITTERATURRÅDETs TEGNESERIEPULJE 
- der var engang 1991 - 2002


Ansøgningsprocedure

Puljemidlernes anvendelse

Rapport 1991-94

Rapport 1995-97

Siden 1991 har Kulturministeriet afsat et årligt beløb til at forbedre vilkårene for dansk tegneseriekunst - herunder til at bevare og udvikle den danske kvalitetstegneserie.
I perioden 1991-94 var der tale om en forsøgsperiode. Den fortsatte i 1995 og 1996 indtil vedtagelsen af Lov om litteratur i sommeren 1996.
Tegneseriefonden henhørte i forsøgsperioden under de litteraturpolitiske initiativer, som med vedtagelsen af loven overgik til Litteraturrådet.
Dette råd blev i henhold til loven oprettet som institution under Kulturministeriet den 6. december 1996. Rådets kompetenceområde fremgår af særskilt pjece.
I efteråret 1998 ændrede Tegneseriefonden på Litteraturrådets foranledning navn til Tegneseriepuljen.

Tegneseriepuljen

Litteraturrådets puljer behandles af genrekompetente udvalg.
Medlemmer af Tegneseriepuljens udvalg:

1991-1992 

  • Inger Holst 
    - cand. mag., kulturjournalist, tegneserieskribent.
    Udpeget af Litteraturrådet 
  • Ivar Gjørup
    - skaber af dagstrip'en Egoland
    Udpeget af Foreningen Danske Tegneserieskabere
  • Ole Thestrup
    - forlagsredaktør
    Udpeget af Forlæggerforeninger

1993-1996 

  • Inger Holst 
    - cand. mag., kulturjournalist, tegneserieskribent.
    Udpeget af Litteraturrådet 
  • Ivar Gjørup
    - skaber af dagstrip'en Egoland
    Udpeget af Foreningen Danske Tegneserieskabere
  • Anders Hjorth-Jørgensen  
    -  seminarielærer, tegneseriehistoriker, museumsinspektør.
    Udpeget af Litteraturrådet.

1997-1999 

  • Inger Holst 
    - cand. mag., kulturjournalist, tegneserieskribent.
    Udpeget af Litteraturrådet 
  • Ole Steen Hansen
    - redaktør, oversætter
    Udpeget af Foreningen Danske Tegneserieskabere
  • Anders Hjorth-Jørgensen  
    -  seminarielærer, tegne- seriehistoriker, museumsinspektør.
    Udpeget af Litteraturrådet.

1999-2001 

  • Inger Holst 
    - cand. mag., kulturjournalist, tegneserieskribent.
    Udpeget af Litteraturrådet 
  • Anders Hjorth-Jørgensen  
    -  seminarielærer, tegneseriehistoriker, museumsinspektør.
    Udpeget af Litteraturrådet.
  • Peter Snejbjerg
    - tegneserieskaber
    Udpeget af Foreningen Danske Tegneserieskabere

2002

  • Inger Holst 
    - cand. mag., kulturjournalist, tegneserieskribent.
    Udpeget af Litteraturrådet 
  • Søren Vinterberg
    -  kulturredaktør på dagbladet Politiken
    Udpeget af Litteraturrådet.
  • Peter Snejbjerg
    - tegneserieskaber
    Udpeget af Foreningen Danske Tegneserieskabere

1. januar 2003 ophørte Tegneseriepuljen som specielt indsatsområde og blev underlagt Kunststyrelsen. Indtil da betød Tegneseriepuljen en forskel!

Puljemidlernes anvendelse

Tegneseriepuljens midler har siden 1991 medvirket til, at en række væsentlige tegneserieprojekter er blevet gennemført, ligesom midlerne har været med til at synliggøre græsrødderne. Desuden har fonden givet støtte til flere institutioner, udstillinger og tidsskrifter.
Blandt de støttede finder man nedenstående,

Offentliggørelse

Opmærksomheden henledes på, at puljemodtagernes navne, projekter og tildelte beløb  bliver offentliggjort i Litteraturrådets årsberetning. Som hovedregel er arbejdslegater skattepligtige, og Litteraturrådet er derfor indberetningspligtigt overfor skattemyndighederne. 

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrister er 1. april og 1. oktober.
Endeligt svar på ansøgningerne vil foreligge henholdsvis ultimo juni og ultimo december.
Ansøgninger til Tegneseriepuljen sendes til

Litteraturrådet
Nybrogade 10, 1., 1203 København K
tlf. 33 16 17 30, fax 33 16 17 31

Ansøgning om andel i Tegneseriepuljens midler

  • Ansøgere til Tegneseriepuljen må oplyse om evt. tidligere produktion, og om de har en forlagsaftale.
  • Ansøgningen må ledsages af et materiale, som kan give et fyldestgørende indtryk af projektet.
  • Ansøgerne må give en forholdsvis præcis beskrivelse af ideer og hensigter i projektet.
  • Det må angives, hvilken form for støtte man ansøger om.
  • Evt. ansøgninger til og tildelinger fra andre fonde skal fremgå af ansøgningen.
  • Ansøgningen må så vidt muligt rumme oplysninger om projektets samlede økonomi, som baggrund for en senere tildeling.
  • Ansøgerne bør også angive det specifikke støttebeløb, som der søges om. Udvalgets tildeling kan dog blive både større og mindre end det ansøgte.
  • Ansøgerens navn, adresse og kontakttelefonnummer samt CPR.-nr. skal tydeligt fremgå af ansøgningen.

 Tegneseriepuljens støtteområder

  • Et forlag kan søge om støtte til udgivelse af en serie. En evt. tildeling vil altså indgå i forlagskalkulen som en mindsket risiko ved udgivelsen, og muligvis medvirke til at nedsætte udsalgsprisen.
  • En tegneserieskaber kan (evt. i samarbejde med andre) søge om midler til at arbejde med et serieprojekt, fra dets tidligste faser, research, skitsering, gennemtegning i udkast, til de seneste, rentegning, farvelægning, tekstning, repro. Ansøgningen kan gælde dele af arbejdet eller støtte til hele arbejdsperioden. En sådan ansøgning styrkes af, at der foreligger en aftale med et forlag om udgivelse (ikke nødvendigvis en kontrakt, men en eller anden form for forhåndstilsagn).
  • Der kan gives støtte til et tegneserieprodukt, som allerede foreligger færdigtegnet, men som ved tidernes ugunst ikke er udgivet på trods af åbenlyse kvaliteter. Andre, ikke nødvendigvis kunstneren selv, kan opspore sådanne produkter. Støtten kan anvendes til at udgive en sådan serie - evt. flere sammen i en antologi.
  • Tegneserieskabere kan søge om støtte til en evt. senere udgivelse af deres arbejde. Det betyder, at de vil kunne have et støttetilsagn fra Litteraturrådet i ryggen, når de henvender sig til forlagene. Det kan have betydning bl.a. for unge talenter, som forlagsverdenen ellers måske ville tøve med at antage.
  • Der kan søges om støtte til oversættelse af danske tegneserier til fremmed sprog. Salgsarbejde til udlandet kan fremmes af, at man allerede har en oversættelse til et af hovedsprogene som udgangspunkt for forhandlingen med udenlandske forlag, evt. i forbindelse med internationale messer. Støtten kan også gives til allerede aftalte udgivelser i udlandet.
  • Danske tegneseriefolks deltagelse i seminarer/udstillinger i udlandet kan støttes efter ansøgning. Det forventes, at de optræder som repræsentanter for danske tegneserier generelt, og at de vender hjem med en eller anden form for tilbagemelding om rejsens udbytte til Litteraturrådet.
  • Der kan gives støtte efter specificeret ansøgning til udstillinger om tegneserier, og andre arrangementer, som skaber opmærksomhed om og interesse for dansk tegneseriekunst. Der kan også søges støtte til udgivelse af bøger og tidsskrifter om tegneserier.
  • Andre foretagender, som kan siges at fremme kvaliteten i dansk tegneseriekunst, kan søge til specifikke formål. Det kan være specialbutikker, museer, biblioteker, tegneserieværksteder, uddannelsesinstitutioner o.a.

Tegneseriepuljen skal nævnes!

Ved offentliggørelse og/eller udgivelse af et projekt skal det tydeligt fremgå, at der er modtaget støtte fra Litteraturrådet.


KULTURMINISTERIETS
SERIEFOND

- RAPPORT FRA
FORSØGSPERIODEN
1991-94


Kulturministeriet har i en forsøgsperiode i årene 1991, 1992, 1993 og 1994 støttet danske tegneserier gennem den såkaldte Seriefond. Støtten beløb sig til kr. 425.000 pr. år.
Siden 1992, hvor arbejdet i det nedsatte udvalg så småt kom i gang, har fonden uddelt større og mindre beløb til tegnere, forlag, tidsskrifter, udstillinger, rejser og oversættelser - beløb som har kunnet gavne de enkelte udøvere og branchen som helhed.
Forsøget har været vellykket. Tildelingen af støtte har givet muligheder, som branchens folk længe har savnet og vigtigere endnu: Det er endelig lykkedes at etablere seriekunsten som del af det kulturpolitiske billede på lige fod med romanen, digtet, børnebogen, dansen, filmen, teateret osv. Og heldigvis optræder Seriefonden - på linie med de øvrige Litteraturpolitiske Initiativer - på finansloven for 1995.

FORSØGSPERIODENS FORLØB

I februar 1992 blev der nedsat et udvalg, Tremandsudvalget, til forvaltning af Seriefondens midler. Det kom til at bestå af Inger Holst/formand, udpeget af ministeriet, Ivar Gjørup/sekretær, udpeget af Danske Tegneserieskabere og Ole Thestrup, udpeget af Forlæggerforeningen.
Arbejdsgrundlaget forelå 27. maj 1992 og kunne bl.a. læses i Seriejournalen nr. 8 samme år. I august udtrådte Ole Thestrup af udvalget.
Omkring årsskiftet 1992-93 fungerede Inger Holst og Ivar Gjørup som Tomandsudvalg og behandlede efter aftale med Kulturministeriet et antal presserende ansøgninger - efter Forlæggerforeningens meddelse om, at de ikke længere ønskede sæde i udvalget.
I foråret 1993 var Bo Bjørnvig beskikket af ministeriet som tredie medlem i en kortere periode, men måtte udtræde, før et møde kunne afholdes.
I april 1993 beskikkede kulturminister Jytte Hilden så Anders Hjorth-Jørgensen, Tegneseriemuseet i Danmark - vel vidende at Tomandsudvalget havde tildelt museet støtte.
Herefter var udvalget funktionsdygtigt og færdigbehandlede på fire møder og diverse telefonsamtaler igennem sommeren stort set alle de ansøgninger, der ikke kunne afgøres af Tomandsudvalget.
Sidstnævnte behandlede 12 ansøgninger. Det samlede antal ansøgninger indtil 25. august var 52. Nogle af disse ansøgninger var forældede, da Tremandsudvalget endelig kunne tage stilling til dem.

Kulturministeriets bevillinger: kr. 85.000

Ved udvalgets oprettelse var der af Seriefondens midler bevilget kr. 50.000 til Tegneserie-Mekka i Baltoppen og kr. 22.000 til danske tegneres deltagelse i et nordisk tegneserieseminar i Oslo.
I forsommeren 1992 bevilgede det daværende Tremandsudvalg kr. 11.500 til trykning af et udstillingskatalog for danske tegneserier på Erlangen-festivalen. Desuden blev det afholdt udgifter til annoncering for Seriefonden. 

Tomandsudvalgets bevillinger: kr. 520.000

Mens man afventede Forlæggerforeningens udpegning af Ole Thestrups efterfølger, bevilgede Tomandsudvalget oktober 1992 kr. 150.000 til indretningen af Anders Hjorth-Jørgensens Tegneseriemuseet i Danmark, som åbnede i Gørlev sommeren 1993.
I december-januar bevilgede Tomandsudvalget 4 arbejdslegater på henholdsvis kr. 15.000, 50.000, 40.000 og 35.000. Desuden fik Seriejournalen og Billedstorm tidsskriftstøtte på hver kr. 25.000, Nordic Comics Revue fik kr. 7.000, Achtung kr. 5.000 og Fahrenheit kr. 6.000.
Komponenterne fik udstillings- og opførelsesstøtte på kr. 55.000 til teaterforestillingen bygget over Comès' tegneserie Eva, som blev udstillet med originaltegninger på Det Kulørte Bibliotek.
Endelig blev oversættelsen til fransk af Niels Rolands Guder før mørket støttet med kr. 6.000. Og Seriefonden var med til at sikre Det Kulørte Biblioteks overlevelse ved tildeling af en bevilling på kr. 100.000 til indkøb af tegneserier m.v.

Tremandsudvalgets bevillinger: kr. 535.000

Det fuldt bemandede Tremandsudvalg havde sit første møde den 12. maj 1993. Her tog man et overblik og lagde planen for den videre strategi.
Udvalget afholdt det første beslutningsmøde den 9. juni, men måtte p.gr.a. sygdom aflyse det følgende 3 uger senere. Andet, besluttende møde blev derefter den 19. juli, mens det sidste blev afholdt den 9. august. Resultatet af møderne blev således:

  • Et ungt team, nogenlunde etableret i en gren af tegneseriebranchen, søgte sammen med et forlag støtte til både udvikling og markedsføring af et serieprojekt for unge læsere. Det samlede ansøgte beløb oversteg kr. 100.000. Udvalget afviste at støtte projektet, fordi det forekom for løst i plottet. Da både forfatter og tegner imidlertid virkede som lovende talenter, blev de hver bevilget kr. 15.000 som arbejdslegat til udvikling af nye, mere gennemarbejdede ideer.
  • Det danske Bibelselskab har sat Peter Madsen igang med en tegneseriegenfortælling af evangelierne. Seriefonden støtter projektet med kr. 100.000.
  • Ung tegner på vej får arbejdsstøtte på kr. 20.000.
  • En tegnebegavelse søgte om støtte til at tage orlov fra sin professionelle ansættelse i anden branche. Projektet så egentlig godt ud, men udvalget havde kun halvanden, færdig tegneserieside og et tidligere album som bedømmelsesgrundlag. Derfor anmodes om nyt, udvidet materiale og angives et par betænkeligheder.
  • Serie for børn, udkastene er meget rodede, tegningerne overbeviser ikke. Der søges arbejdsstøtte på kr. 60.000. Afslås.
  • Serie for børn, tynd streg og tynd, langsom historie. Intet konkret beløb søges. Afslås.
  • Yngre, allerede etableret tegner søger kr. 48.000 i arbejdslegat til færdiggørelse af hæfte. Udvalget bevilger kr. 40.000.
  • Ung tegner på vej søger arbejdsstøtte på kr. 15.000 og henviser til tidligere udgivelse. Udvalget afslår, men beder om ansøgning vedr. kommende projekter.
  • Etableret tegner søger arbejdsstøtte til færdiggørelse af album. Udvalget bevilger kr. 40.000.
  • Veletableret tegner søger støtte til omfattende album-projekt. Udvalget har store betænkeligheder ved projektets foreløbige resultatet, men beslutter efter mange overvejelser at bevilge et arbejdslegat på kr. 50.000 til videreførelse af projektet. Checken ledsages af brev, som forklarer udvalgets betænkeligheder.
  • Etableret forfatter i samarbejde med yngre tegner. Fortællende serier for børn. Udvalget mener, at udgivelserne skal kunne stå på egne ben og afviser ansøgningen.
  • Etableret tegner søger arbejdsstøtte på kr. 90.000 til album. Støtte af endnu ikke fastsat størrelse loves på 1994-bevillingen.
  • Vidtløftigt projekt fra tegner udenfor tegneseriebranchen søger støtte. Materialet og fortællingen virker luftig. Udvalget mener, at det ikke har meget med tegneserier at gøre, og afslår.
  • Ung, stor tegnebegavelse på vej med album. Arbejds- og udgivelsesstøtte på kr. 50.000 bevilges.
  • Carsten Søndergaard arbejder på en registrant over samtlige publicerede danske tegneserier. Arbejdet støttes med kr. 40.000.
  • Ambitiøs kunstnerisk/grafisk brug af billedflader, så det ser ud som en tegneserie, men ikke er det. Ansøgning om støtte afslås.
  • Spændende tegner og hans forlag får kr. 50.000 til arbejds- og udgivelsesstøtte.
  • Serieprojekt med emne fra Danmarkshistorien er under forberedelse. Udvalget bevilger kr. 25.000 til research.
  • Carlsen vil udgive Kresten Krum Byskovs Amled i forbindelse med Gabrial Axels filmpremiere. Udgivelsen støttes med kr. 40.000.
  • Ung tegner med selvstændig kontakt til californsk underground får støtte på kr. 10.000 til trykning af første oplag, som udbydes både i USA og herhjemme.
  • Nyt navn i den danske serieverden, en charmerende tegner og fortæller, får arbejdsstøtte på kr. 40.000 til nye projekter.
  • Tidsskriftstøtte gives til Fantasy kr. 6.000 samt til 6 numre af Gale streger kr. 60.000.

Med beklagelse måtte udvalget også lægge ansøgninger fra sig, fordi de havde indbygget en tidsfrist:

  • Ansøgning om støtte til rejseformål i 1992.
  • Ansøgning om støtte til nedbringelse af udsalgsprisen på album, som forlængst var udgivet.
  • Ansøgning om udstillingsstøtte.

Desuden har udvalget afvist ansøgninger, som drejede sig om indkøb af material. F.eks. dias-apparatur til en foredragsturne, der skulle fortælle et eventyr i musik og tegneseriebilleder, udstyr til trykkeri, etablering af tegneseriecenter på halvt privat grundlag.
Endelig blev et par ansøgninger stillet i bero, indtil supplerende oplysninger indkom.

På denne baggrund var Tremandsudvalget derefter parat til at indhente reaktioner fra branchen.

KONKLUSION AFLEDT AF
TREMANDSUDVALGETS ERFARINGER OG BRANCHENS BEHOV

Den 25. august 1993 havde Tremandsudvalget indbudt alle interesserede brancherepræsentanter til møde på Det Kulørte Bibliotek. Formålet var at få disses tilkendegivelser overfor udvalgets hidtidige arbejde, samt at få afklaret forventningerne til en eventuel permanent støtteordning. Ca. 30 tegneserieskabere og forlagsfolk, hvoraf flere havde fået enten støtte eller afslag hos Seriefonden, mødte op. Mødet tog stilling til en række spørgsmål, hvis konklusioner indgår i denne rapport.
Det samme gør konklusionerne på udvalgets arbejde indtil mødet i august 1993 og i perioden derefter, dvs. i bevillingsåret 1994.
Vedlagt denne rapport er en oversigt som viser, hvordan fondsmidlerne er fordelt og hvem, som har fået endeligt afslag og hvorfor. Af oversigten fremgår også, at en del potentielle fondsmodtagere i sidste halvdel af 1994 har måttet afvises, fordi fondsmidlerne var opbrugt.

  • Hvordan sammensættes udvalget?
  • Hvor mange medlemmer skal udvalget have?
  • Hvem skal udpege? Ministeriet, brancheorganisationerne eller andre?

Mødet udtrykte tilfredshed med det nuværende Tremandsudvalg bestående at 1 brancherepræsentant og 2 ministerielt udpegede, men det udelukker jo ikke, at en anden sammensætning overvejes.
3 har vist sig at være et smidigt og velfungerende antal, men det er også et så tilpas lille antal, at der stilles store krav til det enkelte medlems almene og brede orientering indenfor mediet.
Man kunne forestille sig en model, hvor Kulturministeriet udpeger alle 3 udvalgsmedlemmer, hvoraf mindst 1 udpeges efter indstilling fra branchen. De øvrige udpeges blandt gruppen af skribenter, kritikere, forskere og formidlere på området.
Udvalget aftaler selv sin forretningsorden og fordeler selv formands- og sekretærposter.

  • Skal der udbetales løn/honorar til udvalgets medlemmer?

Udvalgets medlemmer har i forsøgsperioden frivilligt påtaget sig en stor, ulønnet arbejdsopgave. Men bærer arbejdet i længden lønnen i sig selv? Selvfølgelig ikke! Fra 1995 må udvalgsarbejdet udløse honorarer for det udførte arbejde og det ansvar, som pålægges udvalget.

  • Hvilket beløb skal den årlige tildeling lyde på?
  • Hvilke tildelingstyper taler vi om?
  • Skal både tegneserieskabere, forlag, vækstlag og formidlingsled støttes?

Seriefondens tremandsudvalg har i forsøgperioden 1991-94 måtte erkende, at et fondsbeløb på kr. 425.000 pr. år langtfra imødekommer det faktiske behov, hvis man fra kulturpolitisk hold ønsker at styrke den nationale tegneserieproduktions position og vilkår.
Kr. 425.000 er for lille et beløb, hvis man skal kunne søge støtte, som virkelig forslår, til iværksættelsen af nye, fra starten usikre albumprojekter, samtidig med at både etablerede tegneserieskabere og vækstlag skal tilgodeses.
Seriefonden hverken kan eller skal kunne imødekomme samtlige ansøgninger. Alle må betragtes som lige seriøse, men ikke alle er - med Seriefondens arbejdsgrundlag for øje - berettigede til støtte.
I lyset af indhentede erfaringer, forsøgsperiodens reducerede tildelinger i forhold til behov og ansøgte beløb samt afslag nødvendiggjort af begrænsede fondsmidler må man konstatere, at...

  • Seriefonden har behov for et årligt beløb på kr. 2.290.000.

Udvalget mener, at både tegneserieskabere, forlag, vækstlag og formidlingsled skal støttes, fordi de hver for sig og i samarbejde udvikler og vedligeholder den nationale tegneseriekultur og bevidstheden om den. Begrundet i de faktiske behov, kunne et årligt beløb på kr. 2.290.000 fordeles således:

1. ARBEJDSLEGATER
Den enkelte tegner bruger mellem et halvt og et helt år ved tegnebordet for at frembringe et album. Det vil være rimeligt med 5-8 arbejdslegater à kr. 125.000-200.000 årligt for at sikre arbejdsro i en periode svarende til legatportionen til 5-8 sådanne udgivelser.
Behov pr. år: kr. 1.000.000

2. ARBEJDSSTØTTE
Et stort antal ansøgninger retter sig mod specifikke opgaver i produktionsforløbet: manuskriptudformning, research, rentegning, tekstning, farvelægning osv.
Behov pr. år: kr. 400.000

3. BRANCHESTØTTE
Seriefonden har medvirket afgørende til, at der findes et Kulørt Bibliotek, et Dansk Tegneseriemuseum og et Tegneseriemekka i Ballerup hvert andet år - tre velbesøgte og flittigt brugte kulturelle fornyelser, som også er med til at markere den danske tegneseriekultur nationalt og internationalt. Samtidig er der givet støtte til en række arrangementer og projekter og til to store og flere små tidsskrifter, hvor branchens etablerede udøvere møder vækstlaget. Alt tyder på, at der også i de kommende år vil være brug for støtte til lignende initiativer.
Behov pr. år: kr. 150.000

4. FORLAGSSTØTTE
Flere ansøgere ønsker støtte til igangsættelse af større, danskproducerede album- eller hæfteprojekter. Det danske tegneseriemarked er umiddelbart et lille marked, og små oplagstal afføder et højt prisniveau. Seriefonden kan medvirke til lavere prisfastsættelse i etableringsfasen.
Støtten kan ligeledes sikre, at danskproducerede album farvelægges. Der findes fremragende kolorister blandt de danske tegneserieskabere, hvilket enkelte farvesider vedlagt fondsansøgningerne vidner om. Alt for mange album, som fra skaberens hånd er beregnet til farvelægning, udgives imidlertid i sort/hvid, fordi farvetryk vil fordyre udgivelsen væsentligt.
Endelig skal forlagsstøtten kunne komme kulturpolitisk betydningsfulde projekter til gode.
Behov pr. år: kr. 600.000

5. EKSPORTSTØTTE
Seriefonden har støttet enkelte fremstød for danske tegneserier i udlandet, bl.a. gennem oversættelsesstøtte eller rejsepenge til udstillinger, messer og konferencer i Norden og i Europa. Nu, hvor danske tegneserieskabere så småt er ved at få foden indenfor i USA, og hvor danske tegneserier har nået et stade, som nemt kan konkurrere med udlandet, vil behovet for denne støtte øges.
Behov pr. år: kr. 60.000

6. ADMINISTRATION
Det er ikke rimeligt, at det store arbejde og ansvar, som følger med administrationen og fordelingen af Seriefondens midler, skal påhvile ulønnet, frivillig arbejdskraft.
Branchen har krav på en dygtigere betjening, end vi har kunnet give på de foreliggende vilkår. Der må i fremtiden være lønnet sekretær og honorar for at sidde i Tremandsudvalget.
Et realistisk bud på administrationsomkostninger ser således ud:

Udvalget afholder typisk 5 møder à 12 timer om året (rejsetid og forberedende telefonsamtaler incl.).
Det svarer til ialt 180 arbejdstimer. Samlet årlig kompensation for møder til udvalgets medlemmer
kr. 45.000

Orientering i ansøgningsmateriale: kr. 250,-/pr. medlem/pr.ansøgning. Der modtages (anslået)
årligt ca. 40 ansøgninger. Samlet årlig kompensation til medlemmerne for orientering
kr. 30.000

Samlet årlig kompensation for telefon, papir m.v. til udvalgets medlemmer
kr. 6.000

Sekretærfunktionen anslås til 150 timer årligt. Herfor udbetales pr.år.
kr. 30.000

Til udvalgets formand udbetales et årligt funktionsvederlag som kompensation for den extra tid og det ansvar,
som henholdsvis anvendes til og pålægges posten i forbindelse med ekstern repræsentation af udvalget.
kr. 30.000

Til udvalgets rejser, kost og logi i forbindelse med møder afsættes årligt.
kr. 39.000

Behov pr. år: kr. 180.000

  • Skal navne på beløbsmodtagere offentliggøres?

Flere brancherepræsentanter mener, at navne på beløbsmodtagere bør offentliggøres. Det har udvalget generelt afholdt sig fra, fordi ikke alle forlag og initiativtagere ønsker at se deres planer offentliggjort i utide, og for at give unge, ukendte tegneserieskabere mulighed for i fred og ro at arbejde videre med deres ideer, indtil de selv ønsker at fortælle omverdenen, hvad de beskæftiger sig med. Samtidig har udvalget ønsket at koncentrere debatten om principperne for tildeling, ikke om det nu var Per og ikke Poul, der skulle have penge. Desuden har udvalget ment, at en offentliggørelse kun tjener nyfigenhedens interesse.
Branchen er imidlertid af en anden mening og derfor bør fondsmodtagerne fra 1995 på forhånd gøres opmærksomme på, at offentliggørelse af tildeling vil forekomme med navns nævnelse.

MED VENLIG HILSEN

Tanken med den forsøgsordning, som undertegnede har brugt hundredvis af arbejdstimer på at forvalte, var at samle erfaringer om et kulturpolitisk område, som indtil for ganske nylig har været en hvid plet på landkortet.
Den hvide plet er nu kortlagt: Seriefondens medlemmer har udstået farlige kampe med vilde dyr, har været ved at blive spist af kannibaler og har ligesom Tintin rejst ned ad rivende vandfald, passeret golde ørkener og besteget utilgængelige tinder. Men vi har overlevet. Vi ser frem til at møde Kulturministeren - måske i Eventyrernes Klub? - og fremlægge vore resultater.

Aarhus & Gørlev den 12. februar 1995

Inger Holst
formand
Ivar Gjørup
sekretær
Anders Hjorth-Jørgensen
Anders Hjorth-Jørgensen 


Redigeret udgave af

KULTURMINISTERIETS TEGNESERIEFOND

RAPPORT 1995-97

 

Den 12. februar 1995 fik kulturminister Jytte Hilden tilsendt Tremandsudvalgets rapport vedr. forsøgsperioden 1991-94 for Kulturministeriets Seriefond. Hoveddelen af denne rapport er vedlagt 1997-rapporten.
1995-rapportens konklusion er stadig gældende. Derfor skal 1997-rapporten betragtes som et supplement til denne.
Kulturministeriets Tegneseriefond har i perioden 1.1.1995-31.6.1997 tildelt ialt kr. 1.099.074 i fondsstøtte. Dertil kommer administrative udgifter for regnskabsårene 1995 og 1996 på ialt kr. 57.079. 1997-udgifter er endnu ikke opgjort.
Hvis Tremandsudvalget havde haft magt, som vi har agt, ville ansøgningerne være imødekommet med kr. 944.000 mere.
Desuden foreligger der d.d. ansøgninger fra forlag om arbejds- og produktionsstøtte på ialt kr. 425.000, og en ansøgning om arbejdsstøtte på kr. 120.000 afventer endelig behandling i Tremandsudvalget, som foreløbig må konkludere, at begge ansøgningssæt burde kunne imødekommes, fordi der er tale om væsentlige bidrag til udvikling og bevarelse af den danske kvalitetstegneserie.
Tegneseriefondens faktiske behov for perioden 1995-1997 beløber sig altså til ialt 2,7 millioner kroner, dvs. kr. 900.000 pr. år. Som bekendt lyder den årlige fondspulje på kr. 425.000.
I forsøgsperioden 1991-94 forsøgte Tremandsudvalget at ramme bredt og fordele fondsmidlerne indenfor disse områder:

  • arbejdsstøtte
  • branchestøtte
  • forlagsstøtte
  • eksportstøtte

I perioden 1995-97 har fondstildelingerne i stadig højere grad været betinget af, at en tildeling knyttes sammen med positiv forlagskontakt eller en garanti om udgivelse.
Ansøgninger, som knytter arbejdsstøtte sammen med produktionsstøtte, har i flere tilfælde nydt fremme fremfor ansøgninger om arbejdsstøtte.
P.g.a. de begrænsede fondsmidler, har det været nødvendigt at prioritere, hvilket i en vis grad har været til fordel for de allerede etablerede tegneserieskabere, som uden fondsmidler ville være afskåret fra at få udgivet deres tegneserier og dermed hurtigt ville være tabt for mediet.
1995-96 oplevede man en afmatning af tegneseriemarkedet, hvilket medførte mindre vilje til eksperimenter og nye udgivelsesinitiativer. Da forlagene må betale højere royalty ved dansk skabte tegneserieudgivelser end ved oversatte, har det i mange tilfælde været en forudsætning, at et dansk tegneseriealbum for at nedbringe royalty først blev bragt som føljeton i et ugeblad eller en avis. I den forbindelse har B.T. tidligere været aftager af flere danske tegneserier, men med ny chefredaktør blev der sat en stopper for dette.
Situationen er nu så håbløs som skitseret i ovennævnte forlagsansøgning, og man kan frygte, at forlagene indenfor få år udelukkende satser på de prismæssigt billigere udgivelser af oversatte tegneserier, og at den store gruppe talentfulde danske tegneserieskabere bliver ladt i stikken af forlagene.
Kulturministeriets Tegneseriefond har som sin fornemste opgave at bevare og udvikle den danske kvalitetstegneserie. I ovennævnte forlagsansøgning bedes om støtte til bevaring. Tidligere er lignende støtte givet til andre forlag. Antallet af ansøgninger af denne karakter må forventes at stige i de kommende år.
Et tegneseriealbum er normalt ½-1 år i produktion inden trykning. Hvis Tegneseriefonden skal udbetale en anstændig arbejdsstøtte, der modsvarer den tid, som tegneserieskaberen anvender i produktionsfasen, og en produktionsstøtte, som begrænser forlagets tab, er der højst mulighed for at støtte 3-4 albumproduktioner pr. år indenfor rammerne af kr. 425.000.
Samtidig trænger en ny gruppe tegneserietalenter sig på med ønske om og evne til at udvikle tegneserieformen og dermed sætte nye grænser for den efterhånden 100-årige danske tegnese- rietradition. Enkelte af disse vil ligesom Teddy Kristiansen, Peter Snejbjerg og Henrik Rehr kunne skabe sig et navn i USA, men de må nødvendigvis gøre deres erfaringer i den hjemlige andegård.
Hvis Tegneseriefonden skal leve op til sit formål og imødekomme både de etablerede og de nyskabende, må den nødvendigvis tilføres yderligere økonomiske midler. Man kan i mange tilfælde fortsætte med at knytte arbejdsstøtte sammen med produktionsstøtte, men der bør indenfor fondens rammer også være mulighed for at tillade nye talenter arbejdsro til at udvikle deres ideer og tegneserier, ligesom der skal være midler til rådighed for græsrøddernes mere uforpligtende eksperimenter.
Dansk fodbold får ingen Europa-mestre uden støtte til klubbernes ungdomsarbejde! På det danske tegneseriemarked får man ingen internationale stjerner uden opdyrkning af græsrødderne!
Derfor er 1995-behovet på kr. 2,3 millioner ikke blevet mindre. Hvis Kulturministeriets Tegneseriefond skal være med til at sikre overlevelsen og videreudviklingen af den danske kvalitetstegneserie, bør disse fondsmidler være til rådighed:

  • arbejdslegater kr. 1.000.000
  • arbejdsstøtte kr. 400.000
  • branchestøtte kr. 150.000
  • forlagsstøtte kr. 600.000
  • eksportstøtte kr. 60.000
  • administration kr. 180.000

Tilsyneladende har behovet været mindre 1995-97, men forlagenes nedtrapning af nye danske udgivelser har selvfølgelig også medført et fald i ansøgninger til fonden. Når det umiddelbare behov for årlige kr. 900.000 tillægges et beløb på kr. 1.000.000 til arbejdslegater samt kr. 180.000 til administration og anstændig honorering af den tid, som Tremandsudvalget anvender til møder, orientering og telefonhenvendelser fra potentielle ansøgere og skuffede afslagsmodtagere, nærmer man sig de 2,3 millioner.

Aarhus, Vejle & Gørlev den 17. august 1997

Inger Holst
formand
Ole Steen Hansen

regnskabsfører
Anders Hjorth-Jørgensen

sekretær