Peter Kielland-Brandt

Peter Kielland-Brandt blev født i Helsingør i 1960. I en alder af 10 år debuterede han som tegneserietegner i skolebladet. I 1976 fik han kontakt med Det Danske Tegneserieforbund, deltog forbundets udstilling samme år i Huset i København og blev hurtigt medlem af bestyrelsen. Som sådant blev han initiativtagerne til det alternative forlag Balder & Brage, som i 1977 udsprang af DDT.
Kielland-Brandts første publicerede tegneserie efter skoletiden dukkede op i Blomstrende Spaghetti nr 2, produceret af Rune Kidde og udgivet på forlaget Slå Højt i 1977. Allerede i 1978 var han imidlertid bidragyder til Balder & Brages udgivelser På Stribe, Andarkisten og Tabu/Angur. Samme forlag udgav hans egen Hedensk Tidende, ligeledes i 1978.
Allerede dengang viste Kielland, at han ikke var bange for at eksperimentere med form og indhold ved at tage diverse temaer under humoristisk og abstrakt behandling.
Fra 1978 gik han på kunstskolen Atelier 12, hvor han mødte Mårdøn Smet som delte hans interesse for at eksperimentere med tegneseriens form og indhold.I 1980 stoppede Kielland-Brandt på Atelier 12 og startede i stedet på Kunstakademiet med Albert Mertz som lærer. Herfra fik han senere afgangsbevis.
I 1980 arrangerede han tegneserieudstilling i København sammen med Mårdøn Smet og Rune Kidde. Samarbejdet fortsatte i tegnestuen Tegneserieværkstedet. Indtil opløsningen i 1984, blev dette værksted basis for et frugtbart samarbejde mellem flere talenter på det danske tegneseriemarked. Ud over Smet/Kielland/Kidde-produktionen Besat af begær
nr. 1, Dydig kærlighed, som kan få selv den mindst bonerte til at forarges, så en række spændende danske soloproduktioner dagens lys. Bl.a. i 1983 Peter Kielland-Brandts Kun i aften, som viser forskellige sider af hans ekspressionistiske og humoristiske kunstnertalent - ofte domineret af stærke krops- og ansigtsudtryk - og i 1984 En dæmonhistorie, hvor hans enkle, men udtryksfulde sort/hvide tegneserieekspressionisme suger læseren ind i en foruroligende drømmeverden.
I nr. 4/1987 publicerede magasinet Kulørte Sider hans korte tegneserie Onkel Herbert . Med den rablende vanvittige, men sært gribende historie om en ækel og frastødende mandsling viste han nye sider af sit barokt humoristiske talent - fulgt op i albummet Herbert i junglen. Her demonstrerede Kielland sin fascination af Kong Salomons miner og Indiana Jones - med en personling udlægning og skæv indfaldsvinkel som resultat.
I 1988 udkom Peter Kiellands album, Ulvevinter, som parodierer og hylder den gotiske gyser i en velovervejet, grafisk fremragende sort/hvid stil med mindelser om træsnit.
I 1983 udtalte Rune Kidde: "Kendetegnet for Peter Kiellands arbejde er det dybe, indre, flydende og uformulerende udtryk - udtrykt med en nøjagtighed, en selvkritik og et håndværksmæssigt hold, som giver det talens brug og latterens magt. Det giver ham en kunstnerisk spændvidde og et spektrum i sit arbejde, der er yders sjældent. Det går fra sort til hvidt, fra skarpt til blidt, fra det geniale til et platte - og det er aldrig kedeligt og aldrig ufarligt."
Selv om Kielland konstant søger nye veje, dækker udtalelsen stadig. Ved indgangen til 1990'erne delte han tegnestuen Pinligt Selskab med bl.a. Mårdøn Smet, Henrik Rehr og Teddy Kristiansen. Her udførte han albummet Det fille, det falle - og andre eventyr, grafisk spændende og velkomponerede tegneserie-fortolkninger fra H.C. Andersen over Grimm til danske folkeeventyr.
Disse barske og humoristiske eventyrpointer, som udkom i 1990, blev skabt i samarbejde med Rune Kidde.
I 1994 forelå resultatet af 4 års anstrengelser, det 68 sider lange, overdådigt morsomme og tankevækkende pantomimealbum Fisk, hvor Peter Kielland igen befinder sig på absurditeternes overdrev. Her anvendes den enkle, velfortællende sort/hvide grafik og det udtryksfulde mimiske samspil mellem den tobenede fisk og de øvrige agerende til at kommentere den menneskelige og samfundsmæssige udvikling. Fisk blev da også af kollegerne kåret til årets bedste tegneserie på Dansk Tegneseriekonvent 1995.
Samtidig med arbejdet på Fisk begyndte Peter Kielland at udvikle ideen til sit fantasy-epos Jernpotte - første album i en trilogi. Ved indgangen til 1996 færdiggjorde han farvelægningen, og i 1997 forelå første del trilogien som album udgivet af Bogfabrikken. Med sit eminente farvearbejde og fabulerende billedindhold placerer den sig som en af 90'ernes mest markante danske tegneserieproduktioner. I 2000 forelå anden del af den planlagte trilogi.
Som så ofte før har Kielland-Brandt samtidig ladet sig engagere i en tegnefilmproduktion for at sikre sig den nødvendige indkomst. Tidligere han han bl.a. arbejdet som farvelægger for tegnefilmmanden Jannick Hastrup og medvirket ved produktionen af Tegnedrengenes tegnefilm Musikkens historie.

Lit.: Interview med Peter Kielland-Brandt (i: Komix nr. 1/1983). Anders Hjorth-Jørgensen: Peter Kielland-Brandt - dansk serietegner i 80'erne (i: Kulørte Sider nr. 4/1987).

Peter Kielland-Brandt was born in 1960. In 1976 he made contact with the Danish Comics Association and quickly became a member of the board. As such he became one of the initiators of the alternative publishers Balder & Brage, which sprang out of the association in 1977. Kielland-Brandt’s first published comic appeared in Blooming Spaghetti (Blomstrende Spaghetti) in 1977, produced by Rune Kidde. In 1978 he was a contributor to fanzine publications from Balder & Brage, which also published his Pagen Times (Hedensk Tidende).
By that time, Kielland had shown that he was not afraid to experiment with style and content. He treated different themes humourously and abstractly. From 1978 he went to the art school Atelier 12. Here he met Mårdøn Smet, who shared his interest in experimenting with the style and content of comics. Two years later he started at the Art Academy, from which he later graduated.
Peter Kielland-Brandt’s Only Tonight (Kun i aften) from 1983 was, which shows different sides of his expressionistic and humourous talent, often dominated by strong body and facial expression. Another was his A Demon Story (En dæmonhistorie) from 1984, where his simple but expressive black and white comics expressionism draws the reader into a disturbing dream world.
In no. 4/1987 the magazine Pulp Pages (Kulørte Sider) published his short comic Uncle Herbert (Onkel Herbert). With the crazy but gripping story about a loathsome and repellent manikin, he shows new sides of his singular talent for humour, followed by the album Herbert in the Jungle (Herbert i junglen). Here, Kielland demonstrates his fascination for King Solomon’s Mines and Indiana Jones, with a personal interpretation and wry approach as the result.
Peter Kielland’s album Winter of the Wolves (Ulvevinter) was published in 1988. It both parodys and pays homage to the gothic thriller in a carefully executed black and white style reminiscent of woodcut.
At the start of the 1990’s he shared the studio Pinligt Selskab (Embarrassing Company) with Mårdøn Smet, Henrik Rehr, Teddy Kristiansen, and others. Here he produced the album Det fille, det falle - and Other Tales (Det fille, det falle - og andre eventyr), exciting and well-composed comics interpretations from Hans Christian Andersen to Grimm to Danish folktales. These rough and humourous tales, published in 1990, were done in collaboration with Rune Kidde.
In 1994 the result of four years’ exertion appeared, the 68-page, exuberantly humourous and thought-provoking pantomime album Fish (Fisk). In it, Peter Kielland again places himself on the fringe of absurdity. The simple, clear, black and white style and the expressive mimic interaction between the two-legged fish and the other players are used to comment on the development of human beings and society. Fisk was chosen by his colleagues as Best Comic of the Year at the Danish Comics Convention of 1995.

While still working on Fish, Peter Kielland began to develop the idea for his fantasy epic Ironbound (Jernpotte). The first album in this triology was published inl 1997. It is Peter Kiellland’s first album in colors, and is published by Bogfabrikken.