|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke. |
||||||||||||||||||||||
| Udstillinger produceret af Tegneseriemuseet |
Exhibitions |
| Udstillinger 2010 | ||
| Udstillinger 2009 | Udstillinger 2008 | Udstillinger 2007 |
| Udstillinger 2006 | Udstillinger 2005 | Udstillinger 2004 |
| Udstillinger 2003 | Udstillinger 2002 | Udstillinger 2001 |
| Sæsonerne 1999 og 2000 kunne disse to særudstillinger opleves i Tegneseriemuseet: |
|
1949 |
1938 -
1963: SKIPPER SKRÆK & 1949 – 1955: KONG KYLIE |
 |
| DEN DANSKE
TEGNESERIETRADITION - et århundredes danske tegneserier |
| I takt med at opblomstringen af en stor
gruppe talentfulde, danske tegneserieskabere, steg antallet af danskproducerede
tegneserieudgivelser i 1980erne. På tærsklen til det nye årtusinde leder en ny gruppe fortællelystne danske tegneseriskabere efter udgivere til deres tegneserier. De skal løfte arven efter årtiers bidragydere til den danske tegneserietradition. En tradition, der er lige så gammel som århundredet, og som primært har givet udtryk for dansk humor - repræsenteret ved bl.a. Røgind, Storm P., Ingvar, Hall, Philipsen, Mogensen, Werdelin og Gjørup. I udstillingen Den danske tegneserietradition giver Anders Hjorth-Jørgensen fra Tegneseriemuseet i Danmark i seks kapitler et kalejdoskopisk signalement af denne rige tradition, som siden århundredskiftet har udfoldet sig indenfor humor-, adventure- og funny animal-genrerne i tegneserier som Fyrtårnet og Bivognen, Prins Pilfinger, Egene og Eventyrklubben, og som i de sidste par årtier har fået følgeskab af bl.a. Gnuff, Nofret, Rakkertøsen, Jernpotte, Rumvælling og Hypernauten. Den danske tegneserietradition blev sat i produktion af Det Kulørte Bibliotek, som præsenterede den i september måned 1997. Udstillingen som spænder over 32 illustrative plancher (70x100 cm) og 6 sætstykker (70x200 cm) med forklarende tekst kan lejes ved henvendelse til |
|
Det Kulørte
Bibliotek Krystalgade 15 1172 København K Tlf. 33 73 60 12/33 73 60 13 Fax 33 73 60 20 |
I
ANLEDNING AF ...
I sommeren 1998 kunne udstillingen I disse år er det 100 år siden, tegneserien, som vi
kender den i dag, blev født i USA. Det kan de fleste enes om. Til gengæld hersker der
nogen uenighed om fødselsdatoen. Nogle sætter den til den 5. maj 1895, hvor Richard
Outcault's cartoonserie Down Hogan's Alley debuterede i New York
World's søndagsudgave. |
|
| Til gengæld kan der ikke herske tvivl om, at
den 25. oktober 1896 anvendte Yellow Kid for første gang billedforløb
til at affyre en humoristisk pointe. Det amerikanske postvæsen markerede tegneseriens 100 år på en helt anden dato, søndag den 1. oktober 1995, hvor 20 frimærker med motiver fra lige så mange mindeværdige amerikanske tegneserier blev udgivet officielt. At udgivelsesdagen var sat til en søndag, var ikke tilfældigt, for tegneserierne var fra starten en søndagsfornøjelse. De optrådte som hel- og halvsider i farvelagte, humoristiske tillæg til de amerikanske søndagsaviser - ofte 4 sider i samme format som avisen. Det blev et populært islæt i søndagsaviserne og et væsentligt argument for valg af avis. Efterhånden som de fortsatte handlingsserier dukkede op måtte humorens repræsentanter dele pladsen i disse tillæg med heltmodige alvorsmænd. Da sidetallet samtidig blev udvidet til både 8 og 16 sider, og da tegneserierne i form af strips i starten af vort århundrede holdt sit indtog i hverdagsaviserne, betød det blot mere underholdning og fornøjelse til avislæseren. Udstillingen I anledning af ... tegneseriens 100 år giver eksempler på de tegneserier, som har leveret motiver til de 20 frimærker. De fleste af dem har også sat deres præg på danske aviser og ugeblade, men udstillingen viser også enkelte serier, som på trods af kunstneriske og episke kvaliteter aldrig fandt vej til Danmark. Det kan undre, for selvom både Gasoline Alley og Toonerville Folks foregår i typisk amerikanske miljøer, er de næppe mere amerikanske i ideologi og indhold end Lille forældreløse Annie, Lille Mille, Klaus Kludder og Blondie, som alle har været publiceret i dansk oversættelse. Ligeledes kan det undre, at en barok humorist som Rube Goldberg og eventyrlige, fantasifulde og humoristiske tegneseriemesterværker som Krazy Kat, Alley Oop og Little Nemo in Slumberland ikke straks ved deres fremkomst fandt vej til det land, som har fostrede H. C. Andersen og Storm P. Men de, der blev oversat til dansk, kom til at sætte deres præg på de generationer, som var børn og unge i Danmark i første halvdel af dette århundrede. De blev en del af den ballast, man som voksen bragte med sig, og et væsentligt fundament for den tegneseriekultur, der har præget århundredets sidste halvdel. Ud over de allerede nævnte drejer det sig om Knold og Tot, Gyldenspjæt, Skipper Skræk, Dick Tracy, Jens Lyn, Li'l Abner, Terry og piraterne, Prins Valiant og Brenda Star. For alle 20 tegneserier gælder det, at de har været med til at afstikke regler og retningslinier for det unge medium, som nu kan se tilbage på 100 års vidt forgrenet, nuanceret, ofte kritiseret og nedvurderet, men oftere elsket tegneserieproduktion! |
 |
FRA
DISNEYFILM Siden tegnefilmhelten Mickey Mouse fik sin
egen tegneserie i amerikanske aviser i 1930, er størsteparten af Walt Disney's
filmsuccesser - både tegnefilm og realfilm - blevet genfortalt som tegneserier. Det kunne
man opleve i den ene af Tegneseriemuseets 2 specialudstillinger i 1998, Fra Disney
-tegnefilm til tegneseriehæfte. |
| at blive fyldt ud med samlebilleder. I 1940'ern og 1950'eme lå sådanne billeder bl.a. i kaffesurrogatpakker fra Rich's, som ligeledes er repræsenteret i udstillingen. Det samme er lidt af den megen merchandise, som følger i hælene på Disney's filmsuccesser i form af figurer, postkort, plakater m.v. Disneyworld ligger nortmalt i Florida. I sommeren 1998 kunne en miniudgave imidlertid opleves på Tegneseriemuseet i Danmark. |
|
I 1995 tog Tegneseriemuseets specialudstilling
Dengang i 50erne... udgangspunkt i artiklen Atompigen & Co.
fra Det Bedste oktober 1948. Her introducerede den amerikanske psykiater Frederic Wertham tegneseriehetzen
i Danmark - en hetz, som nåede sit højdepunkt med Tørk Haxthausens bog Opdragelse
til terror i 1955. Bogen, som han skrev på opfordring, byggede han over 4 af
sine artikler fra dagbladet Politikens søndagstillæg Magasinet
året før. |
|
Links til |
