Kulturministeriet har i en forsøgsperiode i årene 1991, 1992, 1993 og 1994 støttet
danske tegneserier gennem den såkaldte Seriefond. Støtten beløb sig til kr. 425.000 pr.
år.
Siden 1992, hvor arbejdet i det nedsatte udvalg så småt kom i gang, har fonden uddelt
større og mindre beløb til tegnere, forlag, tidsskrifter, udstillinger, rejser og
oversættelser - beløb som har kunnet gavne de enkelte udøvere og branchen som helhed.
Forsøget har været vellykket. Tildelingen af støtte har givet muligheder, som branchens
folk længe har savnet og vigtigere endnu: Det er endelig lykkedes at etablere
seriekunsten som del af det kulturpolitiske billede på lige fod med romanen, digtet,
børnebogen, dansen, filmen, teateret osv. Og heldigvis optræder Seriefonden - på linie
med de øvrige Litteraturpolitiske Initiativer - på finansloven for 1995.FORSØGSPERIODENS FORLØB
I februar 1992 blev der nedsat et udvalg,
Tremandsudvalget, til forvaltning af Seriefondens midler. Det kom til at bestå af Inger
Holst/formand, udpeget af ministeriet, Ivar Gjørup/sekretær, udpeget af Danske
Tegneserieskabere og Ole Thestrup, udpeget af Forlæggerforeningen.
Arbejdsgrundlaget forelå 27. maj 1992 og kunne bl.a. læses i Seriejournalen nr. 8 samme
år. I august udtrådte Ole Thestrup af udvalget.
Omkring årsskiftet 1992-93 fungerede Inger Holst og Ivar Gjørup som Tomandsudvalg og behandlede efter aftale med
Kulturministeriet et antal presserende ansøgninger - efter Forlæggerforeningens meddelse
om, at de ikke længere ønskede sæde i udvalget.
I foråret 1993 var Bo Bjørnvig beskikket af ministeriet som tredie medlem i en kortere
periode, men måtte udtræde, før et møde kunne afholdes.
I april 1993 beskikkede kulturminister Jytte Hilden så Anders Hjorth-Jørgensen, Tegneseriemuseet i Danmark - vel vidende at
Tomandsudvalget havde tildelt museet støtte.
Herefter var udvalget funktionsdygtigt og færdigbehandlede på fire møder og diverse
telefonsamtaler igennem sommeren stort set alle de ansøgninger, der ikke kunne afgøres
af Tomandsudvalget.
Sidstnævnte behandlede 12 ansøgninger. Det samlede antal ansøgninger indtil 25. august
var 52. Nogle af disse ansøgninger var forældede, da Tremandsudvalget endelig kunne tage
stilling til dem.
Kulturministeriets
bevillinger: kr. 85.000
Ved udvalgets oprettelse var der af Seriefondens
midler bevilget kr. 50.000 til Tegneserie-Mekka i Baltoppen og kr. 22.000 til danske
tegneres deltagelse i et nordisk tegneserieseminar i Oslo.
I forsommeren 1992 bevilgede det daværende Tremandsudvalg kr. 11.500 til trykning af et
udstillingskatalog for danske tegneserier på Erlangen-festivalen. Desuden blev det
afholdt udgifter til annoncering for Seriefonden.
Tomandsudvalgets
bevillinger: kr. 520.000
Mens man afventede Forlæggerforeningens udpegning
af Ole Thestrups efterfølger, bevilgede Tomandsudvalget oktober 1992 kr. 150.000 til
indretningen af Anders Hjorth-Jørgensens Tegneseriemuseet i Danmark, som åbnede i
Gørlev sommeren 1993.
I december-januar bevilgede Tomandsudvalget 4 arbejdslegater på henholdsvis kr. 15.000,
50.000, 40.000 og 35.000. Desuden fik Seriejournalen og Billedstorm
tidsskriftstøtte på hver kr. 25.000, Nordic Comics Revue fik kr. 7.000,
Achtung kr. 5.000 og Fahrenheit kr. 6.000.
Komponenterne fik udstillings- og opførelsesstøtte på kr. 55.000 til
teaterforestillingen bygget over Comès' tegneserie Eva, som blev
udstillet med originaltegninger på Det Kulørte Bibliotek.
Endelig blev oversættelsen til fransk af Niels
Rolands Guder før mørket støttet med kr. 6.000. Og Seriefonden var
med til at sikre Det Kulørte Biblioteks overlevelse ved tildeling af en bevilling på kr.
100.000 til indkøb af tegneserier m.v.
Tremandsudvalgets
bevillinger: kr. 535.000
Det fuldt bemandede Tremandsudvalg havde sit
første møde den 12. maj 1993. Her tog man et overblik og lagde planen for den videre
strategi.
Udvalget afholdt det første beslutningsmøde den 9. juni, men måtte p.gr.a. sygdom
aflyse det følgende 3 uger senere. Andet, besluttende møde blev derefter den 19. juli,
mens det sidste blev afholdt den 9. august. Resultatet af møderne blev således:
- Et ungt team, nogenlunde etableret i en gren af
tegneseriebranchen, søgte sammen med et forlag støtte til både udvikling og
markedsføring af et serieprojekt for unge læsere. Det samlede ansøgte beløb oversteg
kr. 100.000. Udvalget afviste at støtte projektet, fordi det forekom for løst i plottet.
Da både forfatter og tegner imidlertid virkede som lovende talenter, blev de hver
bevilget kr. 15.000 som arbejdslegat til udvikling af nye, mere gennemarbejdede ideer.
- Det danske Bibelselskab har sat Peter Madsen igang med en
tegneseriegenfortælling af evangelierne. Seriefonden støtter projektet med kr. 100.000.
- Ung tegner på vej får arbejdsstøtte på kr.
20.000.
- En tegnebegavelse søgte om støtte til at tage
orlov fra sin professionelle ansættelse i anden branche. Projektet så egentlig godt ud,
men udvalget havde kun halvanden, færdig tegneserieside og et tidligere album som
bedømmelsesgrundlag. Derfor anmodes om nyt, udvidet materiale og angives et par
betænkeligheder.
- Serie for børn, udkastene er meget rodede,
tegningerne overbeviser ikke. Der søges arbejdsstøtte på kr. 60.000. Afslås.
- Serie for børn, tynd streg og tynd, langsom
historie. Intet konkret beløb søges. Afslås.
- Yngre, allerede etableret tegner søger kr. 48.000 i
arbejdslegat til færdiggørelse af hæfte. Udvalget bevilger kr. 40.000.
- Ung tegner på vej søger arbejdsstøtte på kr.
15.000 og henviser til tidligere udgivelse. Udvalget afslår, men beder om ansøgning
vedr. kommende projekter.
- Etableret tegner søger arbejdsstøtte til
færdiggørelse af album. Udvalget bevilger kr. 40.000.
- Veletableret tegner søger støtte til omfattende
album-projekt. Udvalget har store betænkeligheder ved projektets foreløbige resultatet,
men beslutter efter mange overvejelser at bevilge et arbejdslegat på kr. 50.000 til
videreførelse af projektet. Checken ledsages af brev, som forklarer udvalgets
betænkeligheder.
- Etableret forfatter i samarbejde med yngre tegner.
Fortællende serier for børn. Udvalget mener, at udgivelserne skal kunne stå på egne
ben og afviser ansøgningen.
- Etableret tegner søger arbejdsstøtte på kr.
90.000 til album. Støtte af endnu ikke fastsat størrelse loves på 1994-bevillingen.
- Vidtløftigt projekt fra tegner udenfor
tegneseriebranchen søger støtte. Materialet og fortællingen virker luftig. Udvalget
mener, at det ikke har meget med tegneserier at gøre, og afslår.
- Ung, stor tegnebegavelse på vej med album. Arbejds-
og udgivelsesstøtte på kr. 50.000 bevilges.
- Carsten Søndergaard arbejder på en registrant over
samtlige publicerede danske tegneserier. Arbejdet støttes med kr. 40.000.
- Ambitiøs kunstnerisk/grafisk brug af billedflader,
så det ser ud som en tegneserie, men ikke er det. Ansøgning om støtte afslås.
- Spændende tegner og hans forlag får kr. 50.000 til
arbejds- og udgivelsesstøtte.
- Serieprojekt med emne fra Danmarkshistorien er under
forberedelse. Udvalget bevilger kr. 25.000 til research.
- Carlsen vil udgive Kresten Krum Byskovs Amled
i forbindelse med Gabrial Axels filmpremiere. Udgivelsen støttes med kr. 40.000.
- Ung tegner med selvstændig kontakt til californsk
underground får støtte på kr. 10.000 til trykning af første oplag, som udbydes både i
USA og herhjemme.
- Nyt navn i den danske serieverden, en charmerende
tegner og fortæller, får arbejdsstøtte på kr. 40.000 til nye projekter.
- Tidsskriftstøtte gives til Fantasy kr.
6.000 samt til 6 numre af Gale streger kr. 60.000.
Med beklagelse måtte udvalget også lægge
ansøgninger fra sig, fordi de havde indbygget en tidsfrist:
- Ansøgning om støtte til rejseformål i 1992.
- Ansøgning om støtte til nedbringelse af
udsalgsprisen på album, som forlængst var udgivet.
- Ansøgning om udstillingsstøtte.
Desuden har udvalget afvist ansøgninger, som
drejede sig om indkøb af material. F.eks. dias-apparatur til en foredragsturne, der
skulle fortælle et eventyr i musik og tegneseriebilleder, udstyr til trykkeri, etablering
af tegneseriecenter på halvt privat grundlag.
Endelig blev et par ansøgninger stillet i bero, indtil supplerende oplysninger indkom.
På denne baggrund var Tremandsudvalget derefter
parat til at indhente reaktioner fra branchen.
KONKLUSION AFLEDT AF
TREMANDSUDVALGETS ERFARINGER OG BRANCHENS BEHOV
Den 25. august 1993 havde Tremandsudvalget indbudt
alle interesserede brancherepræsentanter til møde på Det Kulørte Bibliotek. Formålet
var at få disses tilkendegivelser overfor udvalgets hidtidige arbejde, samt at få
afklaret forventningerne til en eventuel permanent støtteordning. Ca. 30
tegneserieskabere og forlagsfolk, hvoraf flere havde fået enten støtte eller afslag hos
Seriefonden, mødte op. Mødet tog stilling til en række spørgsmål, hvis konklusioner
indgår i denne rapport.
Det samme gør konklusionerne på udvalgets arbejde indtil mødet i august 1993 og i
perioden derefter, dvs. i bevillingsåret 1994.
Vedlagt denne rapport er en oversigt som viser, hvordan fondsmidlerne er fordelt og hvem,
som har fået endeligt afslag og hvorfor. Af oversigten fremgår også, at en del
potentielle fondsmodtagere i sidste halvdel af 1994 har måttet afvises, fordi
fondsmidlerne var opbrugt.
- Hvordan sammensættes udvalget?
- Hvor mange medlemmer skal udvalget have?
- Hvem skal udpege? Ministeriet,
brancheorganisationerne eller andre?
Mødet udtrykte tilfredshed med det nuværende
Tremandsudvalg bestående at 1 brancherepræsentant og 2 ministerielt udpegede, men det
udelukker jo ikke, at en anden sammensætning overvejes.
3 har vist sig at være et smidigt og velfungerende antal, men det er også et så tilpas
lille antal, at der stilles store krav til det enkelte medlems almene og brede orientering
indenfor mediet.
Man kunne forestille sig en model, hvor Kulturministeriet udpeger alle 3 udvalgsmedlemmer,
hvoraf mindst 1 udpeges efter indstilling fra branchen. De øvrige udpeges blandt gruppen
af skribenter, kritikere, forskere og formidlere på området.
Udvalget aftaler selv sin forretningsorden og fordeler selv formands- og sekretærposter.
- Skal der udbetales løn/honorar til udvalgets
medlemmer?
Udvalgets medlemmer har i forsøgsperioden
frivilligt påtaget sig en stor, ulønnet arbejdsopgave. Men bærer arbejdet i længden
lønnen i sig selv? Selvfølgelig ikke! Fra 1995 må udvalgsarbejdet udløse honorarer for
det udførte arbejde og det ansvar, som pålægges udvalget.
- Hvilket beløb skal den årlige tildeling lyde på?
- Hvilke tildelingstyper taler vi om?
- Skal både tegneserieskabere, forlag, vækstlag og
formidlingsled støttes?
Seriefondens tremandsudvalg har i forsøgperioden
1991-94 måtte erkende, at et fondsbeløb på kr. 425.000 pr. år langtfra imødekommer
det faktiske behov, hvis man fra kulturpolitisk hold ønsker at styrke den nationale
tegneserieproduktions position og vilkår.
Kr. 425.000 er for lille et beløb, hvis man skal kunne søge støtte, som virkelig
forslår, til iværksættelsen af nye, fra starten usikre albumprojekter, samtidig med at
både etablerede tegneserieskabere og vækstlag skal tilgodeses.
Seriefonden hverken kan eller skal kunne imødekomme samtlige ansøgninger. Alle må
betragtes som lige seriøse, men ikke alle er - med Seriefondens arbejdsgrundlag for øje
- berettigede til støtte.
I lyset af indhentede erfaringer, forsøgsperiodens reducerede tildelinger i forhold til
behov og ansøgte beløb samt afslag nødvendiggjort af begrænsede fondsmidler må man
konstatere, at...
- Seriefonden har behov
for et årligt beløb på kr. 2.290.000.
Udvalget mener, at både tegneserieskabere,
forlag, vækstlag og formidlingsled skal støttes, fordi de hver for sig og i samarbejde
udvikler og vedligeholder den nationale tegneseriekultur og bevidstheden om den. Begrundet
i de faktiske behov, kunne et årligt beløb på kr. 2.290.000 fordeles således:
1. ARBEJDSLEGATER
Den enkelte tegner bruger mellem et halvt og et helt
år ved tegnebordet for at frembringe et album. Det vil være rimeligt med 5-8
arbejdslegater à kr. 125.000-200.000 årligt for at sikre arbejdsro i en periode svarende
til legatportionen til 5-8 sådanne udgivelser.
Behov pr. år: kr. 1.000.000
2. ARBEJDSSTØTTE
Et stort antal ansøgninger retter sig mod specifikke
opgaver i produktionsforløbet: manuskriptudformning, research, rentegning, tekstning,
farvelægning osv.
Behov pr. år: kr. 400.000
3. BRANCHESTØTTE
Seriefonden har medvirket afgørende til, at der
findes et Kulørt Bibliotek, et Dansk Tegneseriemuseum og et Tegneseriemekka i Ballerup
hvert andet år - tre velbesøgte og flittigt brugte kulturelle fornyelser, som også er
med til at markere den danske tegneseriekultur nationalt og internationalt. Samtidig er
der givet støtte til en række arrangementer og projekter og til to store og flere små
tidsskrifter, hvor branchens etablerede udøvere møder vækstlaget. Alt tyder på, at der
også i de kommende år vil være brug for støtte til lignende initiativer.
Behov pr. år: kr. 150.000
4. FORLAGSSTØTTE
Flere ansøgere ønsker støtte til igangsættelse af
større, danskproducerede album- eller hæfteprojekter. Det danske tegneseriemarked er
umiddelbart et lille marked, og små oplagstal afføder et højt prisniveau. Seriefonden
kan medvirke til lavere prisfastsættelse i etableringsfasen.
Støtten kan ligeledes sikre, at danskproducerede album farvelægges. Der findes
fremragende kolorister blandt de danske tegneserieskabere, hvilket enkelte farvesider
vedlagt fondsansøgningerne vidner om. Alt for mange album, som fra skaberens hånd er
beregnet til farvelægning, udgives imidlertid i sort/hvid, fordi farvetryk vil fordyre
udgivelsen væsentligt.
Endelig skal forlagsstøtten kunne komme kulturpolitisk betydningsfulde projekter til
gode.
Behov pr. år: kr. 600.000
5. EKSPORTSTØTTE
Seriefonden har støttet enkelte fremstød for danske
tegneserier i udlandet, bl.a. gennem oversættelsesstøtte eller rejsepenge til
udstillinger, messer og konferencer i Norden og i Europa. Nu, hvor danske
tegneserieskabere så småt er ved at få foden indenfor i USA, og hvor danske tegneserier
har nået et stade, som nemt kan konkurrere med udlandet, vil behovet for denne støtte
øges.
Behov pr. år: kr. 60.000
6. ADMINISTRATION
Det er ikke rimeligt, at det store arbejde og ansvar,
som følger med administrationen og fordelingen af Seriefondens midler, skal påhvile
ulønnet, frivillig arbejdskraft.
Branchen har krav på en dygtigere betjening, end vi har kunnet give på de foreliggende
vilkår. Der må i fremtiden være lønnet sekretær og honorar for at sidde i
Tremandsudvalget.
Et realistisk bud på administrationsomkostninger ser således ud:
Udvalget afholder typisk 5 møder à 12 timer om
året (rejsetid og forberedende telefonsamtaler incl.).
Det svarer til ialt 180 arbejdstimer. Samlet årlig kompensation for møder til udvalgets
medlemmer
kr. 45.000
Orientering i ansøgningsmateriale: kr. 250,-/pr.
medlem/pr.ansøgning. Der modtages (anslået)
årligt ca. 40 ansøgninger. Samlet årlig kompensation til medlemmerne for orientering
kr. 30.000
Samlet årlig kompensation for telefon, papir m.v.
til udvalgets medlemmer
kr. 6.000
Sekretærfunktionen anslås til 150 timer årligt.
Herfor udbetales pr.år.
kr. 30.000
Til udvalgets formand udbetales et årligt
funktionsvederlag som kompensation for den extra tid og det ansvar,
som henholdsvis anvendes til og pålægges posten i forbindelse med ekstern
repræsentation af udvalget.
kr. 30.000
Til udvalgets rejser, kost og logi i forbindelse
med møder afsættes årligt.
kr. 39.000
Behov pr. år: kr. 180.000
- Skal navne på beløbsmodtagere offentliggøres?
Flere brancherepræsentanter mener, at navne på
beløbsmodtagere bør offentliggøres. Det har udvalget generelt afholdt sig fra, fordi
ikke alle forlag og initiativtagere ønsker at se deres planer offentliggjort i utide, og
for at give unge, ukendte tegneserieskabere mulighed for i fred og ro at arbejde videre
med deres ideer, indtil de selv ønsker at fortælle omverdenen, hvad de beskæftiger sig
med. Samtidig har udvalget ønsket at koncentrere debatten om principperne for tildeling,
ikke om det nu var Per og ikke Poul, der skulle have penge. Desuden har udvalget ment, at
en offentliggørelse kun tjener nyfigenhedens interesse.
Branchen er imidlertid af en anden mening og derfor bør fondsmodtagerne fra 1995 på
forhånd gøres opmærksomme på, at offentliggørelse af tildeling vil forekomme med
navns nævnelse.
MED VENLIG HILSEN
Tanken med den forsøgsordning, som undertegnede
har brugt hundredvis af arbejdstimer på at forvalte, var at samle erfaringer om et
kulturpolitisk område, som indtil for ganske nylig har været en hvid plet på
landkortet.
Den hvide plet er nu kortlagt: Seriefondens medlemmer har udstået farlige kampe med vilde
dyr, har været ved at blive spist af kannibaler og har ligesom Tintin rejst ned ad
rivende vandfald, passeret golde ørkener og besteget utilgængelige tinder. Men vi har
overlevet. Vi ser frem til at møde Kulturministeren - måske i Eventyrernes Klub? - og
fremlægge vore resultater.
Aarhus & Gørlev den 12.
februar 1995
Inger Holst
formand
Ivar Gjørup
sekretær
Anders Hjorth-JørgensenAnders Hjorth-Jørgensen |
