|
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
|
| |
præsenterer
En BIOGRAFI fra: |
|
|
Al Taliaferro |
|
Charles Alfred
Taliaferro blev født 29.8.1905 i Montrose, Colorado. Han studerede kunsthistorie ved
Glendale High School i Californien og lærte at tegne gennem et korrespondancekursus.
15.1.1931 blev han ansat som assisterende tegner i Disneys
tegnefilmstudio. Fra 17.1.1932 rentegnede han Mickey Mouse-søndagssiden for Floyd Gottfredson indtil slutningen af året.
Samtidig var han i en periode rentegner på Gottfredsons hverdagsstrip med den populære
mus.
Fra starten af 1933 til 16.4.1939 tegnede han søndagssiden Silly Symphonies
- |
bygget over Disneys
tilsvarende tegnefilmserie - til manuskripter af hendholdsvis Ted Osborne og Merrill De
Maris. Her prøvede Taliaferro kræfter med figuren Donald Duck (Anders And) i en historie
med samme titel 19.1.-23.8.1936. Da anden fik sin egen hverdagsstrip 7.2.1938 blev
Taliaferro udpeget som tegner.10.12.1939 fulgte søndagssiden Donald Duck, men
inden da havde Taliaferro overgivet Silly Symphonies til tegneren Bob Grant og
forfatteren Herbie Karp, som fortsatte serien, indtil den stoppede 12.7.1942.
Under Taliaferros pen og med manuskript af Bob Karp blev Donald Duck hurtigt den
mest populære Disney-strip. På højden af sin succes blev den bragt i 322 aviser.
Ligesom Carl Barks prægede Disney-ændernes
fremtoning i hæfteversionen, dannede Taliaferro skole for avisstrip'en. I 1965 overlod
han rentegningen til andre, bl.a. Frank Grunden, som ved Taliaferros død 3.2.1969 blev
fast tegner på både søndagsside og hverdagsstrip - stadig skrevet af Bob Karp. I
efteråret 1986 blev begge versioner overtaget af Tony
Strobl.
Al Taliaferros navn blev i de 38 år, han arbejdede for Disney, kun nævnt en gang. Det
skete, da han leverede tegningerne til bogen "Donald Duck and the Hidden Gold" i
1951.
I Danmark har Taliaferrros Anders And-episoder kunnet opleves i aviser, ugeblade
og selvstændige hæfter siden 40rne. |
Rip, Rap og Rup debuterede som
tegneseriefigurer
den 3. oktober 1937 i Al Taloaferros streg.
|
I Den store Anders And
jubilæumsbog fra 1984 findes hans Silly Symphony fra 1.6.-9.9.1934,
"Den lille kloge høne", hvor Anders And optrådte for første gang. Det
tilsvarende "luksus"-bind, 365 dage med Anders And fra 1978, indeholder
udelukkende uredigerede søndagssider af Taliaferro. Det samme gør Anders And - en
daglig dosis, som Gutenberghus udgav i fire bind 1990-93 med strips fra perioden
1938-41. Lit.: Pål Jensen: Al Taliaferro -
manden bag kreativismen (i: Carl Barks & Co. nr. 3/1975). |
| |
|