|
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
|
| |
præsenterer
En BIOGRAFI fra: |
|
|
Carl Barks |
Carl Barks midt i menneskemylderet
under sit besøg på Nationalmuseet i
København den 10. juni 1994.
|
Da Walt Disney-studierne først
sent tillod, at tegneserier med studiets figurer blev forsynet med oplysninger om
forfatter og tegner, var Carl Barks i mange år kun kendt af offentligheden som den
gode tegner på Donald Duck-tegneserierne (Anders And). I 1960
lykkedes det imidlertid den mangeårige fan, John Spicer, at finde frem til navn og
adresse på sit idol. Da Barks kort efter modtog sit første fanbrev, troede han i
starten, der var tale om en vennespøg. Til sidst svarede han dog brevskriveren, og det
blev startskuddet til en regulær Barks-kult.
Carl Barks blev født 27.3.1901 på en gård nær Merrill, 0regon. I 1918 flyttede han til
San Francisco og forsøgte sig uden succes som tegner på de lokale aviser. Skuffet vendte
han efter 2 år tilbage til den fædrende gård.
I 1923 greb rejsefeberen ham igen, og han fik arbejde som skovhugger og derefter som |
jernbanearbejder i nærheden af
Roseville i Californien. Parallelt hermed tilbød han sine tegninger og cartoons til
diverse aviser og blade og fandt til sidst en aftager i det canadiske mandeblad, The
Calgary Eye-Opener.
I 1935 erfarede Barks, at Disney-studierne søgte tegnere, og anbefalede sig gennem en
række tegninger til den planlagte tegnefilm Snowwhite and the Seven Dwarfs
- der i 1937 blev Disneys første helaftenstegnefilm.
Barks blev ansat som mellemtegner, men skiftede et halvt år senere job til
manuskriptafdelingen. Efter endnu seks et halvt år blev arbejdet ham dog for ensformigt,
og han forlod Disney for at opbygge en hønsefarm i San Jacinto. |
Da Dell Publishing i 1943
besluttede at stoppe med genoptryk af avistegneserierne i Disney-hæfterne for at give
plads til nytegnede historier, skrev Barks et brev til forlaget. Straks efter modtog han
manuskriptet til en 10 siders Anders And-historie, som han tegnede, ændrede et par
detaljer ved og returnerede. Forlaget var begejstret! Historien "Victory Garden"
dukkede op i april 1943 i Walt Disney's Comics & Stories no.31.
I virkeligheden var det ikke Barks' første Anders And-historie. Allerede mens han
arbejdede i Disney-studierne, tegnede han sammen med animatoren Jack Hannah et 64 siders
eventyr, Donald Duck Finds Pirate Gold efter manuskriptet til en ikke realiseret |
|
tegnefilm. Den
udkom i 1942 som det andet selvstændige Donald Duck-hæfte - det første stod Al
Taliaferro for to år tidligere - i solohæfteserien Four Color no.9.
I begyndelsen indskrænkede Barks sig til at anvende de kendte figurer fra tegnefilm og
tegneserier, men senere skabte han nye, der i dag hører til blandt Andebys faste
indbyggere: Scrooge McDuck i 1947 (onkel Joakim), Gladstone Gander i 1948 (fætter
Højben), Junior Woodchucks i 1951 (Grønspætterne), Beagle Boys i 1951), Gyro Gearloose
i 1952 (Georg Gearløs) og Magicia de Spell i 1962 (Hexia de Trick). I 1952 fik onkel
Joakim oven i købet sit eget hæfte, Uncle Scrooge. |
Barks havde desuden betydelig
andel i Anders Ands karakterudvikling. Ud af tegnefilmenes støjende og hidsige neurotiker
udviklede han efterhånden en såre menneskelig and - tegneseriernes svar på Charlie
Chaplin og Buster Keaton, men uden deres stoiske ro, når tingene gik ham imod.
Barks forblev tro mod Anders And, indtil han gik på pension. Hans sidste hæfte udkom i
september 1965.
I 1940rne tegnede Barks enkelte andre historier i "funny animal"-genren med
figurer hentet fra tegnefilm uden for Disney-studierne: Benny Burro, Happy Hound, Andy
Panda, Barney Bear og Porky Pig. Disse ialt 33 historier blev i 1979 udgivet under
fællestitlen "Barks Bear Book" af den tysk/svenske Barks-fan Horst Schröder.
En del af disse er senere udgivet i hæfte- og albumform på dansk. |
|
Desuden tegnede Barks en enkelt
Mickey Mouse-historie, The Riddle of the Red til Four Color
no.79.
I 1980erne satte det amerikanske forlag Another Rainbow sig for at genudgive alle
Barks' andehistorier i den dyre, bibliofile værkserie Carl Barks Library. I
Danmark er Carl Barks' serier genudgivet i ombrudt form i bl.a.
Gutenberghus/Serieforlagets Den store Anders And og Den store onkel Joakim,
og i deres oprindelige format i Anders Ands guldbøger, i Walt Disney's
bedste historier om Anders And og i en række solohæfter med længere Anders And- og
Onkel Joakim-historier. |
I 1971 blev Barks af en fan
overtalt til at frembringe et oliemaleri med Anders And. Barks var noget skeptisk, men
indvilgede, da han blev budt 150$. Derefter meldte andre fans sig som interesserede
aftagere, og det blev til ialt 122 malerier, inden Walt Disney Productions lagde
komplicerede copyrightspørgsmål til grund for et forbud mod videre produktion.
I 1980 blev et af de 122 malerier i øvrigt solgt på en auktion til en pris af 42.000$.
I 1981 blev malerierne samlet under et i bogen "The Fine Art of Walt Disney's Donald
Duck by Carl Barks og udgivet i begrænset oplag! I Danmark pryder de omslagene på Anders
Ands guldbøger.
En del af disse olimalerier var udstillet på Nationalmuseet i 1994, da Carl Barks |
|
besøgte Danmark i forbindelse med Anders
And-figurens 60 års jubilæum.
Barks er ofte blevet spurgt om årsagen til andeseriernes høje kvalitet. Svaret lyder:
"Jeg ved godt, at man forventede, jeg fortalte for et publikum af 12-årige. Men jeg
havde større tiltro end udgiveren til den 12-åriges intelligens." Og: "Jeg
syntes, børnene skulle have en vedkommende oplevelse for deres 10 cents."
Carl Barks døde den 25. august 2000. |
|
Litteratur: På dansk foreligger i 1999 to vægtige monografier om
Carl Barks, skrevet af henholdsvis Jakob Stegelmann (Den gode tegner. 1995) og
Peter Hartung (Manden og anden. 1994).
Desuden er der masser af viden
at hente om Barks og hans kolleger i den danske fanzinserie Carl Barks & Co. |
|
| |
|