Velkommen til

Welcome to

TEGNESERIEMUSEET I DANMARK

THE COMICS MUSEUM
IN DENMARK

TEGNESERIEKULTUR

Home

Emneindex

Butik

Tegneseriemuseet DK

Postbox

Fra museets Arkiv

Redaktør

Wall of Fame

Museet
2010

Museumstjeneste

Divus' museum

Tegneseriehistorie DK

Tegneseriefotos DK

Biografier DK

Galleri DK

-

Tegneseriepuljen

wpe2F.jpg (8569 bytes)

 Film & tegneserier

Tegneseriemuseer

 

Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.

 

 

præsenterer

En BIOGRAFI fra:

wpeCA.jpg (6759 bytes)

Don Rosa

wpe116.jpg (7943 bytes)
Don Rosa i skæret fra onkel Joakims første 25 øre
på Bogmessen i Forum i København november 1997.

Keno Don Rosa blev født i 1951 i Louisville, Kentucky, hvor han voksede op omgivet af Carl Barks' Donald Duck- og Onkel Joakim-tegneserier.
Don Rosa var tidligt aktiv i amerikansk tegneseriefandom og havde igennem flere år en fast spalte i fanzinet Amazing Heroes.
Sideløbende med en almindelig borgerlig uddannelse som civilingeniør og beskæftigelse indenfor byggebranchen leverede han tegneserier til amerikanske undergroundhæfter, bl.a. superhelte- parodien Captain Kentucky samt serierne
The Pertwillaby Papers og Don Rosa's Comics and Stories.
Da Gladstone i 1986 overtog den amerikanske licens efter Dell til Disney-tegneserier, kontaktede Don Rosa forlagets chefredaktør Byron Erickson og forklarede ham, at han var født til at skrive og tegne Uncle Scrooge-historier. For at understrege sin påstand vedlagde Don Rosa sit første lange andeeventyr, "The Son of the Sun".
Erickson blev overbevist og historien blev som den første af mange publiceret i Uncle Scrooge nr. 219 i juli 1987.
Da Gladstone i 1989 midlertidigt mistede licensrettighederne til Disney's tegneserier, begyndte Don Rosa i stedet at arbejde som tegner for den daværende Gutenberghus Group i Danmark (nu Egmont), hvor også Byron Erickson fik ansættelse som chefredaktør.
Her er han fortsat med at gå i Carl Barks' fodspor til stor fortrydelse for inkarnerede Barks-fans, som mener, at han med en række efterfølgere til de klassiske historier piller mystikken og magien ud af den gamle mesters værker.
Speciel forargelse vakte hans 13 kapitler Her er dit liv, Joakim, som blev bragt i Anders And & Co. 1992-94 og udgivet i bogform i 1997. Med baggrund i de små isolerede glimt af finansgeniets fortid, som findes i gamle Barks-historier, fortæller Don Rosa her den del af Joakims livshistorie, som ligger før hans debut i 1947 i "Christmas On Bear Mountain".
Endnu mindre begejstring vakte plakaten og samlebillederne "Anders And's stamtræ", som var indlagt i Anders And & Co. nr. 8-12/1994, og som satte ansigter på alle de forfædre, som er nævnt men ikke vist i Barks-historierne.
Men er Barks-fanatikerne forargede, er læserne derimod begejstrede for Don Rosa. Han går da også sine egne veje som tegneserietegner og fylder langt flere detaljer i billederne end Barks - bla. mange sideordnede visuelle gags, som peger tilbage til hans undergroundfortid. Men den udtryksfulde streg er klar og stringent og fører læserne sikkert igennem de eventyrlige, fantasifulde og altid underholdende historier.

Litt.: Dana Gabbard: Don Rosa föddes till at teckna Kalle Anka (i: Bild & Bubbla nr. 1/1991). // R. C. Harvey: But it did: It happened (i: The Comics Journal nr. 185/1996). // Don Rosa (i: The Comics Journal nr. 183-84/1996). // Interview med Don Rosa (i: Carl Barks & Co. nr. 19/1992).

wpeEF.jpg (25029 bytes)

 

wpeF1.jpg (26448 bytes)

Anders And & Co