|
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
|
| |
præsenterer
En BIOGRAFI fra: |
|
|
William van Horn |
|
Den amerikanske
tegneserietegner William Van Horn blev født 15.2.1939. I 1961 tog han eksamen fra
California College of Arts and Crafts og blev derefter ansat ved det lille tegnefilmstudie
Imagination Inc. i San Francisco. Efter igennem nogle år at have arbejdet her som
manuskriptforfatter, animator, baggrundstegner og producer af korte børnetegnefilm,
begyndte han at skrive og illustrere børnebøger. Den første af disse var "Harry
Hoyle's Giant Jumping Bean".
Fra 1985 tegnede William Van Horn en række tegneserier, som blev publiceret i forskellige
amerikanske magasiner, bla. Nervous Rex, Tracker og Possibleman. |
1988-90 kunne man
læser 8 afsnit af hans poetiske tegneserie Angst i funny animal-hæftet Critters.
I 1980 flyttede Van Horn med sin familie til Vancouver i den canadiske delstat British
Columbia, hvorfra han i 1986 kontaktede Gladstone's chefredaktør Byron Erickson for at
blive tilknyttet forlagets Disney-hæfter som
tegner.
William Van Horn blev antaget og leverede sine første historier "A Sound Deal"
til Mickey and Donald nr.2 og "A Prickly Relation" til Uncle
Scrooge nr.226 i maj 1988.
Da Gladstone i 1989 midlertidigt mistede licensrettighederne til Disney's tegneserier,
begyndte Van Horn i stedet at arbejde som tegner for den daværende Gutenberghus Group i
Danmark (nu Egmont), hvor også Byron Erickson fik ansættelse som chefredaktør.
Siden har Van Horn været en flittig bidragyder af Anders And-historier til det danske Anders
And & Co. - og dermed til hele verden.
Blandt hans mest bemærkelsesværdige arbejder finder man den lange Anders And-historie
"Den trojanske hest" i Anders And & Co. nr. 40-41/1994. Her drager
onkel Joakim, Anders og nevøerne endnu engang på eventyr for at finde glemte
kulturskatte, hvilket de jo |
ofte har gjort i Carl Barks' historier.
Manuskriptet var imidlertid også skrevet af den gamle mesterfortæller i forbindelse med
hans Europa-turne i 60-året for Anders Ands debut. Hans første tegneseriearbejde i
næsten 30 år.
Selvom "Den trojanske hest" savner megen af den magi og den timing, som præger
de lange klassiske Barks-eventyr, var der dog tale om en underholdende historie, godt
formidlet af Van Horn's tegneseriehåndværk.
I øvrigt er Gladstone-hæftet Walt Disney's Comics nr. 603 fra 1996 prydet med
forside af Van Horn og indeholder sammen med et portræt af ham også 11 siders historien
"Donald Duck. Say Oncle", som han både har skrevet og tegnet.Lit.: Interview med Van Horn (i: Carl Barks & Co. nr.
24/1995). |
|
| |
|