|
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
|
| |
præsenterer
En BIOGRAFI fra: |
|
|
Hal Foster |
|
Harold Rudolph Foster
hører sammen med Alex Raymond, Milton Caniff og Burne Hogarth til de store pionerer
inden for den klassiske, amerikanske eventyrstrip.
Han blev født 16.8.1892 i Halifax, Canada. Som 14-årig gik han ud af skolen for at tjene
penge til familien. I årene derefter arbejdede han som redaktionsbud, stenograf,
jagtfører, |
pelsjæger og guldgraver. Samtidig
begyndte han at male, og hans billeder dukkede efterhånden op på flere udstillinger og
skaffede ham flere priser.
Da Foster indså, at han ikke kunne drive det vidt som kunstner i Winnipeg, hvor han havde
bosat sig, cyklede han i 1921 til Chicago, fik arbejde som reklametegner og deltog i
aftenkurser på Art Institute og Academy of Fine Arts.
Fosters forbilleder var J.C. Leyendecker, N.C. Wyeth, Abbey, Howard Pyle, Arthur Rackham
og James Montgomery Flagg.
I 1928 erhvervede Joseph H. Neebe retten til at omsætte Edgar Rice Burroughs roman
"Tarzan of the Apes" til tegneseriestrip. Han ønskede at få bogens
illustrator, J. Allen St. John som tegner på serien. Da denne afslog, faldt valget på
Hal Foster, som straks sagde ja, pga. svigtende reklamearbejde forårsaget af den
tiltagende økonomiske depression. 7.1.-16.3.1929 blev første episode af dette
serieeventyr - særdeles tro mod romanforlægget - publiceret i 60 dagblade. Samtidig med Tarzan
startede Nowlan og Calkins SF-strip Buck Rogers. De deler pr. tradition pladsen
som tegneseriehistoriens første fortsatte eventyr-strip, selv om Roy Cranes humoristiske Wash
Tubbs fra 1924 faktisk havde udviklet sig til dette allerede i 1928, og selv om
Walter Booth allerede havde indrettet sin Rob the Rover (Willy på eventyr) som
sådan i England i 1920.
Efter 16.3.1929 overtog tegneren Rex Maxon Tarzan-dagstrip'en, fordi Foster ikke
ønskede at fortsætte. Han vendte først tilbage til serien 15.3.1931, hvor han tegnede
den første søndagsside for at aflaste Maxon.
Parallelt med hverdagsstrip'en tegnede Maxon derefter søndagssiden indtil september, men
i perioden 27.9.1931-2.5.1937 varetog Foster dette arbejde med en af de bedst fortalte og
smukkest farvelagte eventyrserier som resultat. Maxon fortsatte den knapt så
bemærkelsesværdige dagstrip. |
I mellemtiden var bladkongen og
indehaveren af King Features Syndicate, William Randolph Hearst, blevet opmærksom på Hal
Foster. Denne var til gengæld træt af |
|
at tegne historier, han ikke selv
havde skrevet, så da Hearst kom med et tilbud, som gav Foster frie hænder, slog han til.
Så 13.2.1937 kunne søndagsudgaven af New York Journal bringe den første side med Prince
Valiant. Søndagssiden Tarzan blev overladt til Burne Hogarth.
Foster placerede sin historie i det 5. århundrede e.Kr. og skildrede på første side,
hvordan sagnriget Thules kong Aguar må drage i eksil i Britannien. Aguars søn Valiant
dukker først op på tredje søndagsside, og i det følgende beskrives, hvordan han vokser
op i det farefulde sumpland og oplever sine første eventyr, som konfronterer ham med
drager og andre fabelvæsener. |
De første søndagssider minder i
deres ensartede kasseopbygning stærkt om Fosters Tarzan, men inden for et halvt
år fandt han den stil, som han skulle bibeholde igennem mere end 30 år.
Prins Valiant ender som en af kong Arthurs riddere, oplever utallige farlige eventyr og
møder endelig Aleta, Tågeøernes dronning, som han efter mange forviklinger gifter sig
med. Denne begivenhed skildres i søndagssiden fra 2.10.1946. Aleta skænker Valiant |
|
tvillingedøtre og
to sønner, som fra slutningen af 40rne gradvist kommer til at overtage handlingen.
Prince Valiant er ikke kun en bemærkelsesværdig eventyrserie med masser af
spænding og romantik. Den hører også til de sjældne avistegneserier, hvor figurerne
ældes i takt med tiden.
Foster brugte normalt mere end 50 timer på en enkelt søndagsside. Derfor fik han ikke
tid til at udvikle andre tegneserier.
Under 2.verdenskrig, da papirknaphed tvang flere aviser til at indskrænke tegneseriernes
format og dermed også Prince Valiants, udfyldte Foster af hensyn til aviser, som ikke
indskrænkede, den sidste tredjedel med seriestrip'en The Medieval Castle
(Ridderborgen). |
Han påtog sig heller ikke gerne
illustrationsopgaver. Her er billedfortællingen The Song of Bernadette efter
Franz Werfels roman en bemærkelsesværdig undtagelse.
I bogen "Comic Art in America" skriver Stephen Becker, at flere enkeltbilleder i
Prince Valiant er så omfattende, at Foster må have brugt lige så megen tid på
dem, som andre tegnere bruger på en hel søndagsside.
Men ikke kun tegningerne var tidkrævende. Foster brugte også masser af tid på research
for at have seriens historiske baggrund i orden. Hans tegninger af miljøer, klædedragt,
udrustning m.v. er da også kopieret efter den historiske virkelighed - men inden for et
tidsrum af 6-700 år, præget af romantiske friheder i skildringen af vikingerne og tilsat
sentimentale anakronismer som f.eks. et pyntet juletræ midt i riddersalen.
Hal Foster, som bl.a. i en periode blev assisteret af Superman-tegneren Wayne
Boring på baggrundstegningerne og Hugh Donell på farvelægningen, opfattede mere sig
selv som fortæller end som tegner. Han vedblev da også at skrive serien 10 år efter, at
John Cullen Murphy 23.5.1971 havde overtaget
tegningerne. Indtil 10.2.1980 skrev og skitserede Hal Foster sin tegneserie.
Det var ikke let for ham at vælge sin efterfølger. Gray Morrow og Wally Wood tegnede
hver en prøveside (henholdsvis 11.10. og 15.11.1970), før han besluttede sig for Cullen
Murphy.
Hal Foster, som døde 25.7.1982, overlod i 1980 manuskriptet til Cullen Murphys ældste
søn. |
I Danmark dukkede Prins Valiant
allerede op i det første nummer af ugemagasinet Skipper Skræk i 1938. Her fortsatte den kontinuerligt indtil
magasinet stoppede i 1963.
Efter 1963 fortsatte serien i ugebladet Ude & Hjemme - fra 1970 i det
indlagte tegneserietillæg. Det stoppede i 1977, men nåede at bringe en del Cullen
Murphy-sider, hvor Valiants søn Arn fylder stadig mere i handlingen.
Desuden har Aarhus Stiftstidende siden 1950erne bragt Prins Valiant fortløbende.
1974-81 udgav forlaget Interpresse serien i 19 album i en rædselsfuld ny farvelægning og
med omredigerede sider, som totalt spolerede det visuelle indtryk af den fra Fosters hånd
smukke tegneserie.
Fra 1983 har samme forlag (senere Carlsen) imidlertid rådet bod på denne forsyndelse ved
at udgive serien som album - tilnærmelsesvis i det oprindelige folio-format - i
uredigeret form og med farvelægning så smuk som den originale. |
|
| |
|