Velkommen til

Welcome to

TEGNESERIEMUSEET I DANMARK

THE COMICS MUSEUM
IN DENMARK

TEGNESERIEKULTUR

Home

Emneindex

Butik

Tegneseriemuseet DK

Postbox

Fra museets Arkiv

Redaktør

Wall of Fame

Museet
2010

Museumstjeneste

Divus' museum

Tegneseriehistorie DK

Tegneseriefotos DK

Biografier DK

Galleri DK

-

Tegneseriepuljen

wpe2F.jpg (8569 bytes)

 Film & tegneserier

Tegneseriemuseer

 

Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.

 

 

præsenterer

BIOGRAFIER fra:

wpeCA.jpg (6759 bytes)

Om skaberne af Splint & Co.

wpe102.jpg (2220 bytes)

Rob-Vel

Robert Velter blev født i 1909 i Frankrig. I 1935 fik han solgt sin første strip, Monsieur Subito og i 1936 startede hans Toto i magasinet af samme navn, fulgt af Bibor et Tribar.
Disse serier faldt i forlæggeren Dupuis' smag. Han gav derfor Rob-Vel, som Velter nu kaldte sig, til opgave at udvikle titelserien til det nye tegneseriemagasin Spirou.

Rob-Vels første side med den lille hotelpiccolo Spirou, som snart fik et lille egern som ledsager, dukkede op som forside til første nummer af magasinet 21.4.1938.

wpeF4.jpg (5892 bytes)

Da Rob-Vel blev indkaldt til militæret i 1939, fortsatte han med blyantstegningen af serien. Rentegningen blev bl.a. varetaget af hans kone Davine Velter.
I 1940 endte Velter i tysk krigsfangelejr, så Dupuis lod Jijé fortsætte tegneserien Spirou. Han fandt på figuren Fantasio, og dermed var grunden lagt til Spirou et Fantasio.
Da Rob-Vel blev frigivet af tyskerne, vendte han en kort overgang tilbage til serien. Da postgangen imellem

Charleroi, hvor Dupuis havde adresse, og den i Paris bosiddende Rob-Vel imidlertid ikke fungerede, måtte Jijé igen overtage serien i 1944.
I 50erne tegnede Rob-Vel serien Babouche et Babouchette. Desuden fortsatte han sammen med Davine Velter pantomime-gagstrip'en Monsieur Subito, som først blev indstillet i 1969. I 1970 overtog Rob-Vel pantomimestrip'en Professeur Nimbus, som var skabt af André Daix i 1934. Rob-Vel fortsatte serien indtil 1974, hvorefter han trak sig tilbage fra tegneseriebranchen. Han døde den 27. april 1991.

wpe103.jpg (2497 bytes)

Jijé

Joseph Gillain - bedre kendt under pseudonymet Jijé - blev født 13.1.1914 i Gedinne, Belgien. Efter to års studier ved kunstakademiet i Bruxelles solgte han i 1936 sin første tegneserie til det katolske tidsskrift Croisé, som var ude efter noget, "der mindede om Tintin". Det blev til to lange Jojo-eventyr, som både i

tema og tegninger lænede sig op ad Hergé og i 1939 til tegneserien Freddy aux Indes. Samtidig skabte Jijé til det ligeledes katolske børne- og unddomsmagasin Petits Belges den karikerede eventyrserie Blondin et Cirage.
I 1939 søgte forlaget Dupuis tegnere til magasinet Spirou, og da Dupuis betalte godt blev Jijé bidragyder med en lang række tegneserier.

wpeF7.jpg (5621 bytes)

Jijé blev hurtigt uundværlig for Spirou. I 1940, overtog Jijé i Rob-Vels fravær dennes tegneserie Spirou, og da verdenskrigen i 1941 satte en stopper for Superman-materialet fra USA, afsluttede han det løbende eventyr. Derefter var det naturligt, at magasinets daværende chefredaktør, Jean Doisy, i 1941 valgte Jijé som tegner på den af Doisy tilrettelagte detektivserie Jean Valhardi.
Den blev hurtigt så populær, at den i hele 1943 blev trykt på magasinets forside.

I mellemtiden havde Rob-Vel igen overtaget tegneserien Spirou men kun indtil 1944, hvor Jijé igen påtog sig arbejdet.
I 1946 opgav han imidlertid at videreføre de to serier, og overgav Jean Valhardi blev til Eddy Paape og Spirou til André Franquin, som fortsatte den som Spirou et Fantasio.
I 1950 tog Jijé til USA. Fuld af indtryk vendte Jijé tilbage herfra og startede i 1954 westernserien Jerry Spring.
Efter vanskeligheder med Dupuis gik Jijé i 1966 over til forlaget Dargaud, hvor han overtog flyverserien Tanguy et Laverdure (Luftens Ørne) efter Albert Uderzo. Serien blev skrevet af Jean-Michel Charlier, som også skrev Barbe Rouge til Victor Hubinon.
Ved Hubinons død i 1979 overtog Jijé også tegnearbejdet på denne serie.
Jijé døde 20.6.1980, men nåede inden da at færdiggøre 3 album i denne klassiske piratserie, som på dansk er udgivet med titlerne "Rødskæg" og "Rødskægs søn".

wpeFF.jpg (4943 bytes)

André Franquin

André Franquin, en af Europas mest geniale tegneseriehumorister og hovedansvarlig for den såkaldte Marcinelle-stil, blev født 3.1.1924 i Bruxelles. Han læste ved Académie St. Luc og blev i 1945 beskæftiget i samme tegnefilmstudie som Jijé, Peyo og Morris. Da studiet gik konkurs året efter, blev Franquin ansat ved tegneseriemagasinet Spirou.

I 1946 overtog Franquin Spirou et Fantasio fra Jijé.
I de 22 år, Franquin arbejdede med serien og tilførte den intelligent humor både på det episke og visuelle plan, fik han assistance af en lang række tegneserieforfattere og -tegnere: Will, Rosy, Greg, Roba og Jidéhem.
I 1968 helligede Fran- quin sig helt arbejdet med Gaston Lagaffe (Vakse Viggo).
Det kaotiske redak- tionsbud dukkede første gang op i en tilsyneladende umoti- veret billedramme i Spirou et Fantasio 28.2.1957. Senere gæsteoptrådte han flere gange i serien,

wpe101.jpg (15386 bytes)

men da havde han allerede 5.12.1957 fået sin egen halvsides gagserie i ugemagasinet Spirou. I starten optrådte Splint og Fantasio sammen med Viggo i dennes serie, men efterhånden trådte de i baggrunden. I stedet befolkede Franquin redaktionslokalerne med et galleri af markante bifigurer, som ydede Viggo et intelligent modspil i humorens tjeneste.
Som assistenter på Gaston Lagaffe havde Franquin bl.a. Jidéhem og Yves Delporte - og i perioder Spirou's læsere, som kunne indsende forslag til nye gags.
1955-59 tegnede Franquin, bl.a. til tekst af og ideer fra Greg, Goscinny, Tibet, Peyo og Craenhals, den traditionelt humoristiske Modeste et Pompon (Fumle/Sjarly) til det konkurrerende magasin Tintin.
I 1977 offentliggjorde Franquin i Spirou’s tillæg Trombone sine første Idées Noir (Sorte sider). Da Trombone stoppede efter 30 numre, blev disse 1-2 siders absolut sort humoristiske gags fortsat i magasinet Fluide Glacial. I 1978 tog Franquin og Delporte ideen op i (a suivre)-tillægget Pendant ce temps à Landerneau, som fortsatte indtil 1979.
Franquin har desuden deltaget i udformningen af Jannins Arnest Ringard og Wills Isabelle. Desuden har han tegnet et utal af korte historier.
I 1987 genoplivede han i albumserien Le Marsupilami sit geniale fantasidyr Spirillen i samarbejde med tegneren Batem og manuskriptforfatteren Greg.
André Franquin døde i 1997.

wpeFE.jpg (30863 bytes)

Jean-Claude Fournier

Jean-Claude Fournier blev født i 1943 i Paris, voksede op i Bretagne og vendte senere tilbage til Paris for at studere kunst. I 1966 lærte han André Franquin at kende, og året efter fik han sin første tegneserie, den fantasifulde og eventyragtige humorserie Bizu, offentliggjort i magasinet Spirou.

Da Franquin i 1968 helli- gede sig arbejdet med Gaston Lagaffe (Vakse Viggo), overtog Fournier arbejdet med Spirou et Fantasio med ni albums som resultat indtil 1979.
Efter at have opgivet Spirou et Fantasio genoptog Fournier arbejdet

wpeF9.jpg (6836 bytes)

med Bizu, som havde ligget i bero i den mellem- liggende periode.

wpe105.jpg (3026 bytes)

Raoul Cauvin

Cauvin blev født i 1938 i Antoing, Belgien. Han startede i 1960 hos Dupuis som håndtekster og arbejdede året efter som assistent på Schtroumpfs-tegnefilmene (Smølferne).
I 1968 skrev han sine første tegneseriemanuskripter til Dupuis, som også udgav hans første tegneseriesucces

Les Tuniques Bleues (Blåfrakkerne) fra 1970 - først med Louis Salvérius som tegner og fra 1973 tegnet af Lambil.
Blandt Cauvins andre tegneserier finder man bl.a. Mirliton (Katten Kurt) tegnet af Macherot, Sammy og Lou (Lille Lasse) tegnet af Berck, Pauvre Lampil (Stakkels Lampil) tegnet af Lambil og Boulouloum et Guiliguili (Bummelum) tegnet af Mazel.
I 1980 overtog han serien Spirou et Fantasio fra Fournier og skrev tre album til tegneren Broca.
Til tegninger af Louis-Michel Carpentier skrev han de fem album i serien Les Toyottes (Kasmerotterne), som forlaget Casterman startede i 1980.
I Kris de Saegers album Fra Cauvins arkiv, som Arboris udgav i 1995, får man en forvirret men særdeles underholdende oversigt over Cauvins enorme produktion og de mange tegnere, han har samarbejdet med.
wpeFA.jpg (6082 bytes) Nic Broca

Nicolas Broca blev født i 1932 i Liege og lagde vejen omkring Kunstakademiet før han i 1959 blev
ansat ved Studio Belvision i Bruxelles, bl.a. som animator på Tintin-tegnefilmene.

wpe104.jpg (3320 bytes)

I 1976 fulgte han Goscinny til Paris og Studios Idéfix, men tog efter dennes død tilbage til Bruxelles, hvor han arbejdede for Kid Cartoon og SEPP.
I 1980 overtog han sammen med forfatteren Raoul Cauvin Spirou et Fantasio fra Fournier, og sammen realiserede de indtil 1982 de tre album "La ceinture du grand froid", "La boîte noire" og "Les faiseurs de silence".
Derefter vendte han tilbage til tegnefilmarbejdet, bl.a. på serien Les Snorky. Sammen med Cauvin omsatte han den senere til to tegneseriealbum.
Broca døde i 1994.

wpeFD.jpg (2037 bytes)

Yves Chaland

Chaland blev født i 1957 i Lyon, Frankrig. I 1978 blev en række af hans tegneserieparodier publiceret i magasinet Métal Hurlant.
I 1980 skabte han tegneseriealbummet Bob Fish, og året efter

tegnede han sit første Freddy Lombard-album, som byggede på velkendte figurer fra Tintin og Splint & Co. 1986 og 1988 fulgte nye album i serien.
Til Métal Hurlant tegnede han regelmæssigt den humoristiske halvsides-serie Jeune Albert, og i 1983 blev albummet om skrothandleren og levemanden i år 2226, Adolphus Claar, offentliggjort.
I 1982 publicerede magasinet Spirou en episode over 23 føljetonafsnit af Spirou et Fantasio, hvori Chaland tog udgangspunkt i det ene af sine store forbilleder, André Franquins, tidlige stil. Hans andet store forbillede var Hergé.
I Danmark har en del Chaland-serier kunnet læses i det hedengangne magasin Total Metal, bl.a. Jeune Albert.
Yves Chaland omkom ved en trafikulykke i juli 1990.
wpeF3.jpg (11739 bytes)

wpe106.jpg (5907 bytes)
Tome (tv.) og Janry

Tome

Philippe Vandevelde blev født i 1957 i Bruxelles. Han startede karrieren som tegner og manuskriptforfatter inden for tegnefilm og reklame og blev derefter sammen med Janry assistent for Dupa på dennes

wpeFB.jpg (6121 bytes)

serier Cubitus og Chlorophylle. I 1979 begyndte han sammen med Janry at bidrage til magasinet Spirou's sider med spil og opgaver.
I 1981 overtog Tome, som han nu kaldte sig, og Janry i fællesskab magasinets titelserie Spirou et Fantasio og viste sig som værdige arvtagere efter André Franquin. Humor var der stadig masser af, men historierne var tilsat flere og farligere spændingselementer, ligesom man også fornemmer sexuelle spændinger mellem de to køn - dog på det anstændige plan.
I 1987 overlod Tome tegnearbejdet til Janry og koncentrerede sig om manuskriptet. Samme år startede serien om figurernes barndom, Le Petit Spirou, som de fortsat skriver og tegner i fællesskab.
I 1986 begyndte Tome at skrive manuskripter til tegneren Luc Warnants karikerede spændingsserie Soda - om politimanden David Salomons desillusionerende opgaver når
wpeFC.jpg (21217 bytes) han ikke optræder i præsteforklædning over for sin bekymrede mor. Også den bringes i Spirou. Serien tegnes nu af Gazzotti.
Tome har desuden leveret manuskripter til Darasses humorserie Le gang Mazda og til Berthets Sur la route de Selma.

Janry

Jean-Richard Guerts blev født i 1957 i Belgien. Han startede inden for tegneseriebranchen som assistent for Francis, Greg, Turk, De Groot og især Dupa. I 1981 overtog han sammen med Tome Spirou et Fantasio.
Indtil 1987 skrev og tegnede Janry og Tome serien i fællesskab og gav den igen det dynamiske udtryk, som havde præget Franquins mesterlige version. Ligesom han forstod de også at krydre de originale og

spændende historier med spidsfindig humor og intelligente gags. Samtidig moderniserede de serien og bibragte den mere dynamisk action og større farlighed i spændingsmomenterne.
Fra 1987 har Tome skrevet og Janry tegnet Spirou et Fantasio. I fællesskab skriver og tegner de dog stadig serien Petit Spirou, som i gagform siden 1987 har fortalt om figurernes barndom.
Splint & Co.