Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
 

DANSK VISIT "DOWN UNDER"
- eller hvad ved en dansker om australske tegneserier?

Søndag den 27. september 1998 ankom jeg til lufthavnen i Sydney. Uret viste 5.30, så der var gået 21 timer siden, jeg forlod Kastrup. 8 timer senere skulle jeg i fortælle et undrende australsk publikum om noget, de indtil da havde været lykkeligt uvidende om: danske tegneserier.
Samtidig håbede jeg i løbet af dagen at få en masse viden om noget, som jeg om muligt var endnu mere uvidende om: australske tegneserier!

Ozcon7 blev afviklet i Sydneys
Centrepoint, som markeres af
dette 350 m høje udsigtstårn.

Egentlig var rejsens formål et andet, men via Internettet og Alta Vista havde jeg fundet ud af, at lige præcis denne weekend, hvor jeg ankom, blev Australiens årlige tegneseriefestival, Ozcon, afviklet i Sydneys Centrepoint Convention Centre. Via E-mail fik jeg kontakt med en af arrangørerne, Stephen Ford, og tilbød ham et indlæg om den danske

tegneserietradition, hvis det kunne passes ind i programmet. Det kunne det, så den 27. september fra kl. 14 og en halv time frem fortalte jeg et halvt hundrede australske tilhørere om danske tegneserier. Naturligt nok tog jeg udgangspunkt i noget kendt, nemlig den australske tegner Eddie Campbells amerikanske succes Bacchus, som danske Teddy Kristiansen tegnede til et enkelt one-shot i 1995. Foredraget gik derefter tilbage og så på den tradition fra Storm P. til i dag, som danner afsæt for Teddy Kristiansen, Peter Snejbjerg og Bjarne Hansens succes i USA.
En succes, som ikke går upåagtet hen i Australien, fordi man her primært importerer sin tegneserielæsning fra USA, og fordi australske tegneserieskabere følgeligt lader sig inspirere af den amerikanske tradition.
Mest interesseret i mit foredrag var en kronraget herre på første række. Senere afslørede han, at han hed David Lovegrove - medlem af The Australian Black & White Artist’s Club ligesom bl.a. Gary Clark.

Teddy Kristiansens Bacchus  

Over en kop kaffe afslørede han også sin store interesse for vikingerne, kendskab til P.V.Glob, samt at han faktisk havde lært sig islandsk, fordi en eller anden fjern forfader stammede herfra. Og så viste han mig et par af sine udkast til tegneserier med udgangspunkt i vikingetiden.

Barry & Co.

Som sagt henter ausierne deres tegneserielæsning fra USA - solgt i specialbutikker rundt omkring i Australien. Flere af disse var til stede med stande på festivalen - sammen med butikker, hvis primære indtægtskilder kom fra mængder af "trading cards", pc-spil og videofilm. Blandt disse butikker finder man kæden Kings Speciality Stores, som har specialiceret sig i specialt amerikanske tegneserier og "trading cards".
Kings Speciality Stores stod desuden som arrangør af Ozcon7 (Oz=Australia, con=convention, 7=7, fordi festivalen var den syvende i rækken!).
Det australske tegneseriepublikum er begrænset. Men man kunne møde op mod 4000 af dem ved konventet sammen med en række amerikanske tegneseriestjerner og enkelte australske.

Siden 1948 har man i Australien kunnet købe et Phantom-hæfte, som nu 50 år efter kan smykke sig med verdens længste publikationsrække med den maskerede junglehelt. Sverige fulgte som bekendt først efter 3 år senere.
Derfor kunne man på festivalen møde den australske Fantomet-tegner Glenn Ford. Han har stået for en hel del forsider til den australske udgivelse samt en enkelt Fantomet-episode til nr. 1131 i 1996. Men han stod i skyggen af hovedattraktionen, Sy Barry, hvis signatur har stået på dagstrippen længst, fra 1961 til 1994.
Selvom Barry er "gået på pension" blev han uden sammenligning festivalens største tilløbs- stykke for fans, som ønskede autografer og tegninger. For The Phantom-hæftet er den største tegneseriesucces i Australien.
Derfor var Phantomania - ifølge australsk udsagn verdens bedste Fantomet-butik - også repræsenteret med en stand, hvorfra man bl.a. solgte Interpresses pocket-bøger fra 80’erne til pæne priser.

Sy Barry (tv.) og Glenn Ford (th.)

Glenn Fords forside til
50 års jubilæumsnummeret.

Ved "stjerne"-bordet havde den australske Chris Wahl, som stod for festivalplakaten, mindst søgning fra fanskaren . Ud over en række bidrag til det australske MAD Magazine, har han medvirket ved en række af Australiens "independent" udgivelser.

Til venstre: Chris Wahls plakat til
Ozcon7. Til højre: Chris Wahl i færd
med at tegne til Tegneseriemuseets
Wall of Fame.

Så havde fanskaren straks større interesse i at sikre sig en personlig streg fra de amerikanske top-navne, som deltog i Ozcon7: House of Secrets og Teddy Kristiansens medforfatter Steven Seagle, Shade- og Uncanny X-men-tegneren Chris Bachalo, X-Men-tegneren Phil Jimenez og Daredevil- og X-Men-forfatteren Joe Kelly.
Men mens de mange fans flokkedes om stjernerne, var der plads ved de stande, som befolkedes af lokale tegneserieskabere. Det gav mig mulighed for at skaffe viden om de mange "independent"-udgivelser - de fleste australske tegneres eneste mulighed for at få et publikum i tale.

Herover:
Steven Seagle.
Til højre øverst:
Joe Kelly.
Til højre nederst:
Phil Jimenez

Australske tegneserier?

På forhånd var mit kendskab til australske tegneserier begrænset. John Dixons Air Hawk and the Flying Doctors er tidligere udgivet i Danmark og Gary Clarks Sumpen optræder i Serieparaden. Desuden havde jeg stiftet bekendtskab med australske Eddie Campbells Bacchus, som dog kun har fundet vej til Danmark på originalsproget, på trods af Teddy Kristiansen omtalte "one shot" for Dark Horse i USA i 1995.

I dag er jeg imponeret over det, jeg mødte og tog med hjem.

Michael Michalandos (tv.) og Tim McEwen (th.)

Hos Kronos Comics talte jeg med skaberne af hæftet Greener Pastures, forfatteren Michael Michalandos - med dansk hustru og Danmark og det danske tegneseriemarked som snarligt feriemål - og tegneren Tim McEwen.
Deres tegneserie om den meget provinsagtige tyr, Trevor Bovis, var efter en pause vendt tilbage i nye hæfter til stor glæde for den Ozcon-prisbelønnede series mange læsere.
Pausen skyldes, at de to tegneserieskabere selv bekoster udgivelsen af serien om Trevors eventyr i storbyen og møde med en verden fyldt med menneskelige absurditeter.
Ved siden af Kronos Komics residerede gruppen bag tegneserien Platinium Grit, tegneren Trudy Cooper, forfatteren Danny Murphy, idegiveren Doug Bayne og udgiveren Roger Beames.
Med 10 numre kan hæftet, der startede i 1994 prale af at være en af successerne på "independent"-markedet.
Platinium Grit udspilles omkring den hårtdtpumpede, bramfri og handlekraftige Nilson Kerr, som har overfladisk lighed med titelfiguren i Tank Girl. Læg dertil Jeremy MacConnor, en indadvendt fysiker med "en unaturlig binding til en fremmedlegionær- kasket," et aggregat til dimensionsspring og en gris ved navn Arthur. Bring desuden journalisten Kate Provoczki, Raoul-det-talende-klædeskab, en skør skotsk tante samt et par dusin aliens på banen sammen med surrealisme af den slags, hvor afhuggede arme kan sættes på igen med tape.
Så har man en lille fornemmelse af den punk’ede Platinum Grit, hvis ofte barske og voldsomme handling blødes op af det fascinerende samspil mellem Cooper's charmerende, udtryksfulde og velkomponerede tegninger og Murphy's underfundige, dobbelttydige manuskript.

Nilson Kerr fra Platinium Grit

Holdet bag Platinum Grit:
Forrest fra venstre:
forfatteren Danny Murphy
og tegneren Trudy Cooper.
Bagerst fra venstre:
udgiveren Roger Beames
og idegiveren Doug Bayne.

Jeremy MacConnor fra Platinum Grit

I Muscles & Guns Comics stand mødte jeg tre venlige tegnere, hvis smilende fremtoning viste sig  hos to af dem at dække over stor lyst til at skildre vold, blod og tarme.

Marco Nero (tv.) og Jason Jordan (th.)

Den ene var Jason Jordan, som i 1996 tog initiativ til at udgive hæftet for egne midler. Efterhånden har han samlet en gruppe af andre tegnere omkring sig, så han i 1998 står som redaktør og udgiver af disses serier. Blandt dem finder man Marco Nero, hvis Bloodmarines vidner om et usædvanligt talent for actionspægget grafik.
Så er der straks mere poesi og bløde linier over Lewis Morleys Peregrine Besset, som

Marco Neros Bloodmarines fra
Jason Jordans hæfte Muscles & Guns

Lewis Morley med en tredimensionel udgave
af sin tegneseriefigur Peregrine Besset.

Nemt er det selvfølgelig ikke, men man må konstatere, at en lang række australske tegneserieskabere gør en ihærdig indsats for at få fat i publikum i tegneserier, som de selv udgiver. Andre muligheder har de stort set ikke.

I gadernes avis- og bladsalg, i kiosker og boghandler er tegneserierne på det nærmeste usynlige. Faktisk fandt jeg kun The Phantom i de 8 dage, jeg befandt mig i Sydney.
The Australian Black & White Artist’s Club var derimod synlig på Ozcon7. B&W Artists har eksisteret siden 1924 og er den ældste af sin art i verden med et medlemsgrundlag, bestående af cartoonists, tegneserieskabere, karikaturtegnere og illustratorer. På standen blev det udstillet og solgt alle mulige typer af australske sort/hvid-serier. Blandt disse udmærkede Gary Clarks Swamp sig ved at optræde i massevis af tykke og tynde publikationer - et tydeligt tegn på dens popularitet i hjemlandet. Men man lagde også mærke til den store mængde af eksperimenterende og grænseoverskridende tegneserier, som lå side om side med Clarks - udgivet i tillokkende hæfteformat igennem de sidste 10 år.
Australske tegneserier syner ikke meget på tegneseriernes verdenskort. Derfor var det også begrænset, hvad jeg på forhånd vidste om dem. Men de er der altså!

Gary Clark, Australiens mest kendte
avisstrip-tegner er medlem af
The Australian Black & White Artist's Club.