Velkommen til

Welcome to

TEGNESERIEMUSEET I DANMARK

THE COMICS MUSEUM
IN DENMARK

TEGNESERIEKULTUR

Home

Emneindex

Butik

Tegneseriemuseet DK

Postbox

Fra museets Arkiv

Redaktør

Wall of Fame

Museet
2010

Museumstjeneste

Divus' museum

Tegneseriehistorie DK

Tegneseriefotos DK

Biografier DK

Galleri DK

-

Tegneseriepuljen

wpe2F.jpg (8569 bytes)

 Film & tegneserier

Tegneseriemuseer

 

Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.

 

 

præsenterer

En BIOGRAFI fra:

wpeCA.jpg (6759 bytes)

George McManus

George McManus - en af de endnu i dag mest berømte pionerer fra tegneseriernes barndom som følge af sin Art Deco-stil - blev født 23.1.1884 i St. Louis, Missouri. Allerede som 16-årig fik han offentliggjort sine første karikaturtegninger i St. Louis Republic, hvor hans første avisstrip Alma and Oliver også blev bragt. I 1904 flyttede han til New York og skabte til New York World strips som Snoozer, The Merry Marcelene, Panhandle Pete, Nibsy the Newsboy in Funny Fairyland, Cheerful Charley, Let George Do It og The Newlyweds.
Sidstnævnte strip blev McManus' første succesfulde familieserie. Temaet var uhyre enkelt: Mr. og Mrs. Newlywed får den fjogede søn Snookum, som viser et uhyre kreativt talent for at gå forældrene på nerverne, da han bliver lidt større.
The Newlyweds stoppede i 1918. 25 år senere dukkede den op under titlen Snookum (Putte) som afløser for McManus' humoristiske romantikstrip Rosie's Beau (Gulnares fæstemand), som han tegnede 1916-44.
I 1912 gik McManus over til William Randolph Hearsts New York American, hvor The Newlyweds skiftede titel et par gange, bl.a. til Their Only Child og Baby Snookum.
Hos Hearst afprøvede McManus endnu et par af sine mange ideer: familieserien The Whole Blooming Family og Spareribs and Gravy - en parodi på opdagelsesrejsende.
I 1913 skabte han den avisserie, som blev hans største succes, Bringing Up Father (Gyldenspjæt).
Den var inspireret af teaterstykket "The Rising Generation" fra 1890 om en nyrig, irsk indvandrerfamilie og deres problemer med at leve op til den nye, sociale status. Hovedpersonen i McManus' tegneserie er den tidligere bygningsarbejder Jiggs (Gyldenspjæt),

wpeD9.jpg (10765 bytes)


wpeD8.jpg (16837 bytes)

dennes hysteriske hustru Maggie (Rasmine) - med en fortid som rengøringskone - og deres billedskønne datter Nora.
Rasmines ambitionsniveau og snobberi er stort i forhold til den nye sociale status, mens Gyldenspjæt hellere tilbringer tiden med "kammesjukkerne" over et slag poker i Olsens bar.
McManus formåde på mesterlig vis at overføre

dette til persontegningen, så man aldrig er i tvivl om personernes rolle i det sociale spil.
George McManus udviklede efterhånden en elegant og raffineret tegnestil, som på det

kunstneriske plan hæver Gyldenspjæt over hovedparten af de samtidige tegneserier.
Det er sikkert den egentlige grund til seriens store internationale succes. Meget hurtigt blev den bragt i oversættelse i Frankrig som Familie Illico, i Mexico som Don Pancho og i Tyskland som Herr Schmerbauch. I Danmark fik Gyldenspjæt allerede i 1930 sit eget årshæfte, som først stoppede i 1977

wpeD0.jpg (13193 bytes)

George McManus døde 22.10.1954. Gyldenspjæt blev derefter overtaget af forfatteren Bill Kavanagh med Frank Fletcher som tegner af søndagssiden og Vernon Greene af hverdagsstrip'en. Sidstnævnte blev i 1965 efterfulgt af Hal Campagna..

wpeDA.jpg (24488 bytes)

Skipper Skræk