|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke. |
||||||||||||||||||||||
præsenterer En BIOGRAFI fra: |
|
|
| Will Eisner |
|
William Erwin Eisner
blev født 6.3.1917 i New York. Moderen var rumæner og faderen østriger med
beskæftigelse ved det jødiske teater som kulissemaler. Wall Street-krakket i 1929 og de efter- følgende depressionsår udhulede familiens økonomi, så Will Eisner måtte tjene penge som avissælger. Som sådan stiftede han bekendtskab med avistegneserierne. På et tidspunkt flyttede familien til Bronx, hvis trange kår Will Eisner senere har beskrevet således: "Der var ingen mulighed for at være anonym eller alene. Enten stod man på scenen eller sad som tilskuer på første række." I 1933 fik Eisner publiceret sin første tegning - en illustration til en artikel med titlen "The Forgotten Ghetto" om fattigdommen i Bronx - til high school-avisen. |
| Da han var færdig med
skolen kom han ind på Art Students' League, arbejdede som reklametegner og illustrator
på forskellige aviser og begyndte i 1935 at lave udkast til sine første, professionelle
tegneserier. Will Eisners debut i tegneseriebranchen fulgte året efter, hvor han leverede bidrag til David McKay Publications' Wow, What a Magazine! Det stoppede imidlertid efter fire numre, som alle rummede Eisner-tegneserier. I 1937 startede han så sammen med Jerry Iger Eisner-Iger Shop med det formål at levere tegneserier til det hastigt voksende hæftemarked. Det viste sig at være en bæredygtig ide, og snart sad også Bob Kane, Mort Meskin, Lou Fine og Jack Kirby i Eisner-Iger Shop og tegnede bestillingsarbejder til 5$ pr. side. Eisner tegnede under sit eget navn og under pseudonymer som Willis, Nerr, Willis Rensie og Will Erwin og i lige så mange stilarter serierne Muss'em Up Donovan, The Three Brothers, K-51, Wild Tex Martin, Man-Hunt, Jack Hinton, Wonder Man, Flame, Charles O'Malley og Hawks of the Seas. I 1938 begyndte Eisner og Iger at tilrettelægge komplette hæfter til forlaget Fiction House, bl.a. Jumbo Comics, hvortil de skabte jungleserien Sheena. Denne periode af Eisners liv har han i 1986 beskrevet i albummet The Dreamer, som findes på dansk i samlingen Solnedgang i Sunshine City. |
| I 1939 fik Will Eisner et tilbud fra Quality |
| Comics Group, som gik
ud på at udvikle et 16 siders tegneserietillæg i hæfteformat til weekendaviserne.
Eisner trådte derfor ud af samarbejdet med Iger for at hellige sig denne opgave. Den første "Comic-Book-Section" med Eisners nye serie The Spirit som "hovednummer" var indlagt i amerikanske aviser 2.6.1940. Her blev læserne også præsenteret for tegneserierne Lady Luck - skrevet af Dick French og i tidens løb tegnet af skiftende tegnere som Chuck Mazoujian, Nicholas Viscardi, Klaus Nordling og Fred Schwab - og Mr. Mystic (Inderen Yarko) af Bob Powell og Fred Guardineer. Eisner leverede dog fra starten koncepten til begge serier. Sideløbende med arbejdet på dette tillæg udviklede Eisner hæfteserier som Dollman, |
|
| The Black Condor, Uncle Sam, Espionage og Blackhawk til Quality. | Spirit Section fra den 12. juli 1942 |
| Efter at have skrevet
og skitseret første episode og dermed angivet seriens tema og indfaldsvinkel til
figurerne overgav han imidlertid arbejdet til andre. Fra 1940 koncentrerede Will Eisner sig dog først og fremmest om arbejdet med The Spirit. Titelfiguren er egentlig privatdetektiven Denny Colt, som i første episode overhældes med syre af videnskabsmanden Dr. Cobra og derefter anses for at være død. Derfor begraves han på Wildwood-kirkegården, hvor han "genopstår" som den maskerede Spirit, der med Wildwood som base tager kampen op mod forbryderverdenen uden at være tynget af lovens bogstav. På det grafiske plan hævede de syv siders Spirit-episoder sig allerede fra starten over genrens øvrige produkter, mens de indholdsmæssigt ikke adskilte sig væsentligt fra andre velfortalte serier om fredløse superheltes kamp mod onde kræfter. 13.10.1941 dukkede The Spirit også op som dagstrip, men da Eisner i 1942 blev indkaldt til hæren, overtog Jack Cole og derefter Lou Fine tegnearbejdet, indtil den stoppede i 1944. I starten af militærtiden fortsatte Eisner arbejdet med søndagstillægget assisteret af Lou Fine. Fra 15.11.1942 indtil hjemsendelsen i 1945 overlod han imidlertid arbejdet til sine assistenter og medvirkede kun sporadisk. Denne periode af Eisners liv - fra barndommen indtil indkaldelsen til militæret - skildrer han i de 2 album Journey to a Far-off Thunder (Den fjerne torden) fra 1990. Da Will Eisner vendte tilbage til The Spirit i slutningen af 1945, var det med en ny indfaldsvinkel til indholdet. Spirit fik en mere tilbagetrukket rolle - ofte som tilskuer til eller katalysator for begivenhederne - mens storbyen og dens mennesker, fascinerende, sammensatte forbryderportrætter og fiktionsparodier, dominerede serien. |
| Assisteret af bl.a. Jules Feiffer og Klaus |
| Nordling gjorde Eisner
i perioden 1945-51 The Spirit til et af tegneseriemediets grafisk epokegørende
og indholdsmæssigt mest ved- kommende og engagerende mesterværker. Militærtiden gav også Eisner beskæftigelse som tegner. Til et af hærens magasiner leverede han humorserien Private Dogtag. Desuden fik han en hel del illustrations- opgaver for Pentagon,til hvis magasin Army Motors han opfandt PR-figuren Joe Dope. I slutningen af 40rne startede Eisner sit studio, American Visuals, med det formål hoved- sageligt at producere tegneserier til under- visning og reklame. Forsøg på også at lancere hæfter til det almindelige tegneseriemarked faldt uheldigt ud. Et enkelt nummer af henholdsvis Baseball Comics og Kewpies nåede ud til salgsste- |
|
| derne. To andre projekterede hæfter, Pirate Comics og John Law, blev lagt på hylden. | Spirit Section fra den 2. oktober 1949 |
| I 1950 begyndte American Visuals at
arbejde for den amerikanske hær, bl.a. med instruktionsmagasinet P.S. som
resultat. Heri genoptog Eisner seriestrip'en Joe Dope. Den eksisterede stadig, da
han i 1971 overlod styringen af magasinet til Murphy Anderson. Pga. arbejdet med American Visuals overlod Eisner i løbet af 1951 mere og mere af arbejdet på The Spirit til sine assistenter for helt at slippe tøjlerne fra 19.8.1951. Dermed dalede kvaliteten betydeligt. Serien stoppede med episoden 5.10.1952 tegnet af Wally Wood, som i de sidste episoder igen sammen med Eisner havde gjort The Spirit til en bemærkelsesværdig tegneserie med den fortløbende historie Outer Space Spirit. I godt 20 år holdt Will Eisner sig stort set væk fra den etablerede tegneserieproduktion. Det var militæret, der fik hans største opmærksomhed. I starten af 70erne leverede han imidlertid en række Mad-inspirerede bidrag til det etablerede tegneseriemarked, serien Gleeful Guide To.... Her tog han i bogform forskellige emner under satirisk behandling. På dansk foreligger Will Eisners altafslørende, afskyelige astrologibog, Døden og skatterne, På taleflod med planterne og Forældre, altså! I 1965 skrev Jules Feiffer om Will Eisner og The Spirit i en Playboy-artikel, og samme år offentliggjorde han en Spirit-episode i sin bog "The Great Comic Book Heroes". Dermed var der igen skabt opmærksomhed om serien, og Eisner leverede på opfordring en nytegnet 5 siders Spirit-historie til New York Herald Tribune. I 1966 udgav forlaget Harvey to hæfter med Spirit-genoptryk samt en ny historie af Eisner i hvert nummer. I 1973 fulgte to hæfter med genoptryk fra Kitchen Sink og 1974-77 seksten hæfter fra Warren. Fra nr. 17/1977 blev genudgivelsen af The Spirit igen varetaget af Kitchen Sink, som fortsatte Warrens magasin-format indtil nr. 41/1983. Derefter blev udgivelsen delt i The Spirit - i normalt hæfteformat - som præsenterede serien kronologisk fra episoden dateret 23.12.1945, og i Will Eisner Quarterly i magasinformat, hvori Eisner publicerede nye tegneserier, hvilket han allerede havde gjort i Kitchen- udgivelsen 1977-83. |
| I 1978 introducerede
han med udgivelsen af bogen A Contract With God (En kontrakt med Gud/Et hus i
Bronx) et nyt begreb inden for tegneseriemediet i USA: graphic novels, dvs.
grafiske romaner. I fire historier om beboerne i en lejekaserne på Dropsie Avenue i Bronx
i 30rne gav han samtidig den grafiske fortælleteknik en ny form, idet han ofte sprængte
billedrammerne og byggede siderne op som episke helheder. Denne teknik udviklede han i de følgende år i de grafiske romaner Life On Another Planet (Budskab fra verdensrummet) fra 1978, City Life (Storbyen - et portræt) fra 1981, A Life Force (Livskraft) fra 1985, The Building (Bygningen) og City People Notebook (Storbymennesker) fra 1989, samt i de to selvbiografiske The Dreamer og Journey To a Far-Off Thunder. Med undtagelse af Life On Another Planet, |
|
|
som
beretter om de verdens- omspændende mekanismer, et signal fra det ydre rum
sætter i gang, de to "illustrerede klassikere" fra 1998, The Princess
and the Frog
(Prinsessen og frøen) og The White Whale (Den hvide hval)
samt den afrikanske legende Sundiata, The Last Knight: An
Introduction to Don Quixote
og
den Dickens-baserede Fagin Jew er det centrale tema storbyen
og dens indbyggere. I 1990erne fortsatte Eisner udforskningen af dette tema i albummene Invisible People (Usynlige mennesker), A Family Matter (En familiesag) og Dropsie Avenue. Sidstnævnte beretter historien om det kvarter, som danner rammen om A Contract With God og A Life Force. Hans enestående livsværk blev afsluttet med familiekrøniken The Name of the Game i |
|
 |
|
|
||||||||||||||||||||
| tegneseriekunstner
udstillet sine originale tegneseriesider på Charlottenborg i København. Det skete på
Corner-udstillingerne i 1990, hvor han i samme anledning forelæste på Kunstakademiet,
samt i 1996 og de følgende år. Udstillingen i 1996 faldt sammen med afsløringen af Will Eisners gavlmaleri på Christiansehavn, Det flyvende menneske - med motiv fra Spirit- episoden om Gerhard Schnobbel - bestilt som led i København Kulturby 1996. Will Eisner døde den 3. januar 2005.
|
|
