|
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
|
| |
& Mort Walker
- manden bag successen!
af Anders Hjorth-Jørgensen
(skrevet til og
bragt i Basserne nr.508/1997
i forbindelse med hæftets 25 års jubilæum)
Vi kender alle Basserne
- dagstrippen med snart 50 år på bagen, foragtet af nogle, elsket af flere. En
humoristisk tegneserie med enestående gennemslagskraft sit begrænsede univers og snævre
temavariationer til trods. Hvad er hemmeligheden bag denne succes? Måske at serien
igennem alle årene har haft en og samme tegner ved roret. En tegner, som tilsyneladende
aldrig er blevet træt af sine tegneseriefigurer, som stadig holder af dem |
Det danske Basserne nr.1/1972
|
og fornøjer sig over
at placere dem i nye, akavede situationer. Hans navn er Mortimer Addison Walker.
Mort Walker blev født den 3.9.1923 i El Dorado, Kansas. Han modtog tegnelektioner fra
Landon School pr. korrespondance og gik på Washington University i St. Louis og
University |
|
of Montana. Allerede i
1936 fik han sin første seriestrip, The Limejuicers, offentliggjort i
Kansas City Journal, fulgt af Sunshine and Shadow - begge dog
med relativ kort levetid.
I 1943 måtte Mort Walker afbryde sine studier, da han blev indkaldt til hæren. De sidste
måneder af verdenskrigen tilbragte han i Italien.
Tilbage i USA slog han sig ned i New York og arbejdede som redaktør for forlaget Dell
Publishing.
I 1949 begyndte Mort Walker at tegne for Saturday Evening Post og fandt
på cartoonserien om studenten Spider. Da denne blev solgt til King
Features Syndicate, |
blev Spider rekrutteret til hæren og omdøbt til Beetle Bailey (= Jens Fup) for
ikke at blive forvekslet med figuren Spider Haines fra John Cullen Murphys boksestrip Big
Ben Bolt.
Den første hverdagsstrip med Beetle Bailey (Basserne) blev publiceret
4.9.1950. Søndagssiden fulgte året efter. Seriens humoristiske indfaldsvinkel til
militærlivet skaffede den allerede under Korea-krigen en stor læserskare, som ikke er
blevet mindre med årene.
I 1952 begyndte Dell Publishing udgivelsen af et Beetle Bailey-hæfte i
USA. I starten var det både skrevet og tegnet af Mort Walker. Senere nøjedes han med at
skrive historierne for så til sidst at overlade det helt i hænderne på andre. Hverken
disse eller en række korte Beetle Bailey-tegnefilm rummer avisstrippens
humoristiske kvaliteter.
I 1953 blev Mort Walker tildelt Reuben-prisen for sin strip, og 1966 og 1969 blev Beetle
Bailey kåret som bedste humorstrip af National Cartoonist Society. |
I Danmark har Basserne
nu som bekendt haft |
|
sit eget
hæfte igennem 25 år - fulgt af en række album, pocketbøger og særhæfter om Jens Fup,
Sjanten og de andre aparte fodtusser i Pløresødallejren. Men allerede inden 1972, havde Basserne
vundet fodfæste i herhjemme.
Allerede i juni 1958 bemærkede man serien i Allers tegneserieugeblad Skipper
Skræk, som publicerede den mere udbyggede version fra søndagsaviserne. Da Skipper
Skræk stoppede i 1963, fortsatte serien en årrække i samme forlags ugeblad Ude
og hjemme. Samtidig begyndte hverdagsstripen at vinde indpas i danske dagblade.
Mort Walkers navn forbindes primært med Basserne, men han har imidlertid
stået fadder til en række andre serier, præget af hans karakteristiske streg, som har
fået betegnelsen Connecticut-skolen efter Walkers hjemstat.
|
Basserne gjorde deres
entre i tegneserie-
ugebladet Skipper Skræk nr.25/1958.
|
I 1954 startede den humoristiske
familiestrip Hi and Lois (Mads og Misse) tegnet af Dik Browne og i 1957
den ligeledes humoristiske strip Mrs. Fitz-Flats (Fru Fitz' pensionat)
tegnet af Frank Roberge - begge med manuskript af Mort Walker og præget af hans
karakteristiske runde, venlige og udtryksfulde streg.
Walker skrev også manuskript til Jerry Dumas' Sam's Strip fra 1961 - en
spidsfindig, humoristisk strip om tegneseriemediets udtryksform og -figurer. Men serien
var for indforstået, så den måtte stoppe allerede i 1963. |
|
I 1977 genoplivede Walker og Dumas
figurerne i Sam and Silo, som kom til at bestå af ligeledes
spidsfindige, men lettere forståelige gagstrips.
I 1968 skabte Mort Walker sammen med en idegruppe bestående af Bud Jones, Bob Gustafson
og Frank Johnson Boner's Ark (Olsens Ark). Den varetages i dag af Frank
og Millie Johnson og Bob Gustafson under Walker-pseudonymet "Addison". |
I 1982 skabte Walker The
Evermores (Marius & Missa) til tegneren Johnny Sajem.
27.4.1987 startede Mort Walkers strip Gamin and Patches (Lasse &
Pjalte) i de amerikanske aviser. Også den bar signaturen Addison. Den stoppede dog ret
hurtigt, fordi den ikke faldt i læsernes smag. "Det er ikke populært at bruge
forældreløse gadedrenge i humoristisk sammenhæng i dag," udtalte Mort Walker, da
han besøgte Danmark i 1988.
Mort Walkers recept på succes - som også har præget medarbejderne Browne, Dumas,
Roberge, Gustafson, Jones og Johnson - er den klare enkelhed, som præger miljøtegningen
og de udtryksfulde figurer. Walkers tegninger rummer kun de mest nødvendige detaljer,
hvilket har vist sig som en stor fordel, efterhånden som aviserne har formindsket
stripformatet.
Sammen med Dik Browne grundlagde Mort Walker i 1974 Museum of Cartoon Art i New York.
I 1975 udgav han bogen Backstage at the Strips - en intelligent og morsom
bog om tegneseriestrip'ens historie, kunst og teknik.
I 1980 fulgte Comicana (Håndbog i tegneseriemageri), hvor Mort Walker
morsomt, underholdende og pseudoleksikalt gennemgår den humoristiske strips mange udtryk.
Mort Walkers sønner Brian, Morgan, Neal og Greg er fulgt i faderens fodspor. 19.11.1984
startede deres strip Betty Boop and Felix, hvori de i en periode
genoplivede to klassiske tegnefilm-stjerner.
Men tilbage til faderen, hvis hæfte, Basserne, altså kan fejre sine
første 25 år i Danmark. Det er få tegneseriehæfter, der har holdt meget længere.
Faktisk kan jeg kun komme i tanke om Anders And & Co., Commandoserie
og Skipper Skræk. Tillykke til Interpresse og Mort Walker med den
bedrift! |
Jens Fup
- et liv i hatteskyggenaf Anders Hjorth-Jørgensen
(skrevet til og bragt i Basserne
nr.522/1997, hvori
Jens Fup blev kåret som "Danmarks bedste basse") |
|
En dag i slutningen af 1940'erne gav redaktøren John Bailey
den unge vittighedstegner Mort Walker et godt råd: "Lav vittigheder om noget, du har
forstand på."
Den unge Mort tænkte sig om, mindedes tiden og livet på college og fandt så i 1949 på
vittighedsserien med den faste figur Spider - en langt ranglet, fregnet college-student
med aparte hat på hovedet. En hat, som han sjældent optrådte uden, og hvis buede skygge
næsten dækkede øjnene. |
Med indgangen til 1950 blev
hatteskyggen presset op til lodret stilling og hatten skubbet længere ned over ansigtet,
så man aldrig siden så bærerens øjne. Det gav ham sjovt nok mere karakter og større
udtryksmuligheder. Samtidig blev dagens vittige pointe placeret i slutningen af et
humoristisk tegne- serieforløb. Dermed var tegneserien Spider en
realitet.
Nu var der imidlertid allerede en tegneserie med den titel. For at undgå misforståelser
omdøbte Mort Walker sin serie til Beetle Bailey. Den debuterede i 12
amerikanske aviser den 4. september 1950.
Selvom tegneserien blev distribueret af det verdensomspændende King Features Syndicate,
var den 6 måneder efter starten kun placeret i 25 dagblade, og syndikatet overvejede af
lukke Beetle Bailey.
Men Korea-krigen var i gang, så det var naturligt for en ung amerikansk studerende at
lade sig hverve til militærtjeneste.
I 1951 blev hatten udskiftet med en lige så aparte militærkasket, universitetsmiljøet
blev til Pløresødallejren. På dansk blev Beetle Bailey til Jens Fup og serien til Basserne.
Siden har millioner af læsere verden over dagligt fulgt den sorgløse, arbejdssky og dybt
pacifistiske Jens Fups humoristiske fortrædeligheder og deres ironiske distance til
militærlivet og undret sig over, om han overhovedet har øjne under hatteskyggen. Den
samme undren møder man ikke hos de omgivelser, han ofte driver til vanvid - S'janten,
general Langsohm, kokken og løjtnanterne Pjok og Flap - samt seriens øvrige basser,
Fjotte, Plato, Juan og Rokke. For dem er det en naturlig ting, at Jens Fup altid bader,
spiser, sover, tager på øvelse eller orlov med militærkasket, hjelm eller fritidshat
skubbet godt ned over de to tuschprikker, som i det skjulte gør det ud for øjne. Hvis
man da ellers kan tro den eneste strip, hvor Jens Fup løfter hatten.
Den forblev upubliceret i 1950, hvor den blev tegnet, men har siden fået plads i bogen Den
store Jens Fup, som udkom på dansk i 1989. Man må glæde sig over, at Mort
Walker den gang satte hatten tilbage på Jens Fups hoved og lod den blive. |
| |
|