Forside til aldrig realiseret
julehæfte med Sven Baré's
pantomimestrip TOPHAT.
Fundet på P.I.B. sammen
med øvrigt TOPHAT-materiale
i Centropress' efterladte arkiv.
SVEN
BARÉ
Autodidakt, meget
produktiv dansk vittighedstegner,
født i 1895, død 1975.
Baré arbejdede for en række aviser og blade, bl.a.
Hjemmet, Familie-Journalen og Ude og Hjemme.
I 1937 startede han det satiriske hæfte Peberbøssen.
I 1946 havde han sin iderige pantomimestrip Top Hat
parat til udgivelse som årshæfte, men projektet blev ikke realiseret. Til gengæld blev
den et par år senere markedsført således af pressebureauet Centropress
:
The world's most mirth
provoking comic strip.
The ultimate in keen wit, amiable
satire and sparkling
humor is combined here.
Top Hat by Baré the
most famous comic artist in Scandinavia.
Store ord om en strip, som sine
kvaliteter til trods
aldrig nåede den store udbredelse, og en tegner,
hvis navn dengang og i dag kun de færreste kender. |
1949-50 tog
Centropress med administrerende direktør Valentin Hansen og chefredaktør K.B.
Friberg-Jacobsen konkurrencen op med P.I.B. om de danske og udenlandske avismarkeder.
Centropress var en afdeling af Provins-Pressebureauet med adresse Pustervig 3, København
K. Bureauet tilbød sine kunder modestof o.a. til underholdning og populær orientering af
avislæserne, politiske biografier, aktuelle oversigtskort, hobbyspalter,
vittighedstegninger og tegneserier. Således også flere danskproducerede, bl.a. af
humoristerne Axel Østrup,
Frederik Bramming og Sven Baré og "klassikertegneren" M.K.,
dvs. Magnus Kristensen.
Der er god grund til at mistænke folkene bag Centropress for at have skævet til den
danske tegner Miks succes med Ferd'nand i det store udland - specielt i
USA - ved tilrettelæggelsen af bureauets tegneserielinie. For de tilbudte danske
tegneserier var alle pantomimestrips, som umiddelbart uden oversættelse kunne placeres i
hvilkensomhelst af verdens aviser.
Ifølge Valentin Hansens reklamebrøl fandt man bureauets tegneserier i snesevis af
publikationer i flere lande. Det er dog grund til at formode, at de holdt sig indenfor
landets grænser og kun blev bragt i ganske få danske aviser. Top Hat i
bl.a. Assens Folkeblad, Lolland-Falster Stifttidende og Ribe
Stifttidende.
Den 29. marts 1950 afgik der brev via luftpost fra Metropolitan Press Agency i New York
til Friberg-Jacobsen. MPA har tilsyneladende på foranledning af denne leveret tilbud til
Centropress og undrer sig over endnu ikke at have modtaget positivt/negativt svar.
Brevet tyder på problemer - måske af økonomisk art - på en virksomhed, som ikke
fungerer.
Da Centropress ophørte, overtog P.I.B. bureauets arkiver. Når ovennævnte brev
derfor 39 år senere dukker op i P.I.B.s arkiv, er der grund til at formode, at det nåede
adressaten, da firmaet var under afvikling.
|