Velkommen til

Welcome to

TEGNESERIEMUSEET I DANMARK

THE COMICS MUSEUM
IN DENMARK

TEGNESERIEKULTUR

Home

Emneindex

Butik

Tegneseriemuseet DK

Postbox

Fra museets Arkiv

Redaktør

Wall of Fame

Museet
2010

Museumstjeneste

Divus' museum

Tegneseriehistorie DK

Tegneseriefotos DK

Biografier DK

Galleri DK

-

Tegneseriepuljen

wpe2F.jpg (8569 bytes)

 Film & tegneserier

Tegneseriemuseer

 

Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.

 

DANSKE
TEGNESERIESKABERE

DANISH
COMICS ARTIST

HELGE HALL

Helge Hall Jensen blev født i 1907. I 1927 debuterede han som tegneserietegner med Hilarius Petersens Radio­oplevelser i dagbladet Politiken's radio­tillæg. Efter tre måneder blev den erstattet af endnu en Hall-tegneserie, Christian Hyl - og Hunden Select.
De næste par år tilbragte Helge Hall i USA i et forsøg på at finde afsætning for sine tegninger, men måske var hans streg og humor for "dansk" til at slå igennem i det amerikanske. Eller måske måtte de redaktører, han besøgte, konstatere, at Hall på dette tidspunkt endnu var særdeles uøvet som tegneserieskaber. I hvert fald vendte han tilbage til Danmark, hvor man i 1930 kunne læse diverse tegneserieforløb fra hans hånd i bl.a. Politiken's søndagstillæg Magasinet.
I 30'erne satte Hall sit navn på en række tegneserier. Således startede Bulder og Bum + Minus i Ugebladet nr. 27/1935 og Per Pengeløs i børnemagasinet Fritiden nr. 1, som udkom i oktober 1933. Sidste Per Pengeløs-strip kunne læser i september 1935.
I ugebladet Hus og Hjem begyndte han i nr. 2/1934 strip'en Storebror og lillebror, som han fortsatte frem til 50'erne.
I oktober 1935 startede Hall's Kjukken i Fritiden, hvor den fortsatte indtil midten af 40'erne.
Desuden tegnede han en overgang Den dovne dreng til Politiken Fredag og Olsen til Jyllandsposten - ligeledes i 30'erne.
Ligesom det var tilfældet med Ingvar, viste Hall sig i disse strips som den stilfærdige og lune humorist. Han så det tydeligvis som sin opgave at bringe smilet ind i aviserne på det beståendes præmisser. Det foruroligende måtte andre tage sig af.
Helt frem til 50'erne anbragte Hall tegneserieteksten under billederne, når han brugte tekst. Ligesom Ingvar var Hall tit i stand til at aflevere sine humoristiske pointer uden ord. Når hans serier indeholdt tekst, blev der økonomiseret med den.
Teksten uddybede blot situationen og pointen i perfekt samspil med billedet. Et samspil, som blev specielt nærkbart i Halls senere strips, som anvendte talebobler.
I 1942 afholdt dagbladet Nationaltidende en tegneserie-konkurrence, som blev vundet af Kaj Engholms strip Fedthas. Ifølge eget udsagn overvejede Hall at deltage og havde da også skitser klar til en ny serie. Men som han senere har sagt, har han principielt aldrig deltaget i en tegneseriekonkurrence, så han blev også væk fra Nationaltidende's.
Derefter samlede skitserne støv i nogle år, men i vinteren 1946/47 blev de igen taget frem, og i januar 1947 debuterede Hans og Grete så som hverdagsstrip. Senere har den også været at finde som mere udbygget ugeserie, bl.a. i ugebladet Ude og Hjemme. På et tidspunkt blev seriens to versioner bragt i mere end 100 aviser og ugeblade i Danmark og udlandet.
Hans og Grete blev distribueret af det københavnske pressebureau P.I.B., hvis direktør Hjalmer Carlsen havde hjulpet Hall med at få beskæftigelse ved hjemkomsten fra USA. Helge Hall omtalte selv Hjalmer Carlsen som fadder til Hans og Grete.
Senere har både dennes søn, Per Carlsen, og P.I.B.-redaktør Jørgen Sonnergaard leveret ideer til strip'en. 
Hans og Grete kom til at danne skole i Danmark. Strip'en startede med hovedpersonernes bryllup og efter et par familieforøgelser, fandt den sit ståsted i slutningen af 50'erne: den danske kernefamilie med to børn og en hund.
Kernefamiliens dagligdags, humoristiske fortrædeligheder er grundtema i mange af de amerikanske avisserier, som Hall skelede til og fik ideer fra hele sit tegnerliv, bl.a. Chic Youngs Blondie.
Hans og Grete var blandt de første, som tog dette tema op i Danmark. Året efter fulgte Engholms Far til Fire - senere Jørgen Mogensens Poeten og Lillemor og Erik Billes Viceværten.  
Helge Hall tegnede Hans og Grete i 36 år. I 14 af disse producerede han endnu en daglig strip, Nullerten.  
Denne strip startede 20. 2. 1949 i Socialdemokraten og holdt sig til dette dagblad indtil 1963, hvor Aktuelt, som det nu hed, blev mere provinsielt i sit sigte og ikke længere havde plads til noget så københavnsk som sporvogn nr. 0.  
Nullerten
blev Halls bedste tegneserie, både når det gælder iderigdom og udtryksform. Spillerummet er trangt: en sporvogn med bivogn, men når det gælder aktører, er der ingen begrænsning. Alle, høj såvel som lav, benytter dette transportmiddel og giver den hårdt prøvede konduktør værdigt modspil.  
Mens denne strip eksisterede, blev den lidt af en institution. Således kørte der en gang om året - første gang 19. 12. 1953, sidste gang 16. 12. 1956 - en julesporvogn nr. 0 gennem København til fordel for hjemløses jul, arrangeret af Socialdemokraten. Som konduktører optrådte en række af 50'ernes danske berømtheder, bla. Ib Schønberg, Holger Fællessanger, Poul Bundgaard og Bodil Ipsen.  
Linie 0 blev en københavnerbegivenhed. Folk flokkedes i og omkring sporvognen med en sådan begejstring, at Socialdemokraten dagen efter kunne berette om "Nullertens triumftog gennem byen".  
Helge Hall døde i 1983. Indtil da var han stadig beskæftiget med Hans og Grete. Efter hans død blev den i et par år varetaget af Frank Madsen, hvorefter den stoppede.  
Ved siden af sine mange humoristiske tegneseriestrips tegnede Hall igennem årene et utal af humoristiske cartoons til danske aviser og ugeblade. Flere af dem genbruges stadig.  
I øvrigt udkom både Hans og Grete og Nullerten i en årrække som julepublikationer.  

Lit.: Henning Visti Rasmussen: Helge Hall død (i: Komix nr. 4/1983).