Velkommen til

Welcome to

TEGNESERIEMUSEET I DANMARK

THE COMICS MUSEUM
IN DENMARK

TEGNESERIEKULTUR

Home

Emneindex

Butik

Tegneseriemuseet DK

Postbox

Fra museets Arkiv

Redaktør

Wall of Fame

Museet
2010

Museumstjeneste

Divus' museum

Tegneseriehistorie DK

Tegneseriefotos DK

Biografier DK

Galleri DK

-

Tegneseriepuljen

wpe2F.jpg (8569 bytes)

 Film & tegneserier

Tegneseriemuseer

 

Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.

 

DANSKE
TEGNESERIESKABERE

wpe2F.jpg (8569 bytes)

DANISH
COMICS ARTIST

RUNE T.
KIDDE

http://www.runetkidde.dk/

wpe39.jpg (5944 bytes)

wpe44.jpg (2617 bytes)

Da Rune T. Kidde blev født 27. 8. 1957 var der næppe nogen, som forestillede sig, at han skulle udvikle sig til en af Danmarks mest barokke og originale tegneseriekunstnere siden Storm P. Måske havde faderen, billedkunstneren Thormod Kidde, et lønligt håb om, at sønnen ville slægte ham på, men havde familien kunnet skue ind i fremtiden, ville de sikkert være blevet forfærdet ved tanken om, at den lille Rune skulle blive et navn som udøver af de dengang ildesete tegneserier.
Hvis ellers uddragene af Rune Torsten Kiddes karakterbøger fra skoletiden står til troende (aftrykt i albummet Gal og normal), må man formode, at omgivelserne under Runes opvækst har haft deres tvivl om, hvorvidt drengen overhovedet ville blive til noget. Ordet "passiv" går i hvert fald igen flere steder.
I dag er der næppe nogen, som vil skrive under på, at Rune Kidde er passiv. Fra 1976 blev han en af de mest aktive inden for og et stort aktiv for det danske tegneseriemiljø.
Samtidig med han var medstifter af kulturhuset Det Gamle Pakhus i Fåborg - og drev antikvariat samme sted - fik han kontakt med jævnaldrende i Roskilde: Jørgen Nielsen, Torben Skjødt Jensen og Peter Madsen. Sammen udgav de i 1976 det alternative tegneseriehæfte Knulp. Det bragte Rune Kidde i forbindelse med Det Danske Tegneserieakademi, der senere blev til Det Danske Tegneserieforbund. Det endte i 80´erne under forlagsbetegnelsen Balder & Brage - ledet af Jørgen Nielsen.
Selv om Rune Kidde senere har fået tegneserier udgivet på etablerede forlag, har han siden 1976 været en særdeles flittig bidragyder og initiativtager til alternative danske tegneseriehæfter. I 1977 startede han Blomstrende Spaghetti, som indtil 1986 udkom med 5 numre. Man finder ham repræsenteret i Andarkisten, Anghur/Tabu, Fym og Danske Tegneserier. Han har udgivet hæfterne Fuglene og Historien om de kæmpestore bryster på Balder & Brage, digtsamlingerne La i slæk foneide  og Gjort bedre før samt biografien Th. Kidde 54 samme sted og En kattens historie (senere udgivet som billedbog af forlaget Stavnsager) på eget forlag. Desuden har han rundhåndet strøet sine barokke tegneserieindlag rundt omkring i danske tegneseriefanzines.
Selv om Rune Kidde etablerede sig som tegneserieskaber i 80´erne, glemte han aldrig græsrødderne. I 1980 fik Rune Kidde udgivet sine første tegneseriealbum på et etableret forlag, det vildtvoksende Rune T. Kidde og det selvransagende Man siger så meget. Initiativtageren til udgivelsen var forlaget Interpresses albumredaktør Henning Kure.
Disse to album blev i 1982 på samme forlag fulgt op af Gal og normal, hvis dybt personlige indhold fremføres i enkle, men udtryksfulde tegneserieforløb og finurlige prosastykker.
Rune Kiddes mest helstøbte tegneseriealbum til dato udkom i 1984 på Borgens forlag med titlen Må jeg høfligst anmode Dem om at tage denne sag alvorligt!.
Ligesom Man siger så meget indeholder dette album en række korte, humoristiske forløb, som ved hjælp af enkle, mimisk fremragende billedudtryk afffyrer hvasse pointer. Men hvor Kidde er selvransagende i den første, er hans ærinde i Må jeg høfligst... alment samfundsrevsende.
I 1980 flyttede Rune Kidde fra Fåborg til København. Her startede han sammen med bl.a. Mårdøn Smet og Peter Kielland-Brandt tegnestuen Tegneserieværkstedet, hvor sidstnævnte udgivelse blev produceret.
Tegneserieværkstedet blev i sin korte levetid basis for et  frugtbart arbejdsmiljø, hvor en række af 80´ernes eksperimenterende danske album blev undfanget. Bl.a. Kielland-Brandts Kun i aften og Trine Vesters Alice Cool. Det var også her, Kidde, Kielland-Brandt og Smet fik ideen til udgivelsen Dydig kærlighed, der udkom som første nummer i serien Besat af begær" - et hæfte, som næppe er for sarte sjæle, der helst ikke ser kønslivet udstillet i sin yderste konsekvens.
I 1987 udgav Ekstrabladets Forlag Kiddes album Eventyr Evergreens med undertitlen Den lilla møghætte og pulven, hvor de gamle eventyrklassikere udsættes for hans spidsfindige satire.
Derefter fulgte i 1988 - efter publicering i Søndags-Politiken - en række 1-sides parodier på mere eller mindre klassiske værker fra litteraturen med albumtitlen Litterærlige klassikere
.Til dagbladet Ekstrabladet's lørdagstillæg Kilroy leverede Rune Kidde fra nr. 42/1987 den ligeledes spidsfindige humorstrip På sin post om Hugo Hanibal Herman Hansemand Hagbard Hedspore Hund og dens herre Ib Å.
I samme tillæg fulgte fra nr. 27/1989 strip'en Troldmandens lærling og fra nr.51/1988 EF-satiren Det indre marked.
I Kilroy nr. 7/1990 vendte På sin post tilbage, men fra nr. 15/1990 blev både den og Det indre marked tegnet af Jørgen Mogensen. På grund af svigtende syn, måtte Rune Kidde ophøre med at tegne og koncentrerede sig derefter om teksten.
Siden 1990 har Rune Kidde leveret ideer, manuskripter og lay out til flere danske tegneserier - ved hjælp af kassettebåndoptager.
Sammen med Peter Kielland-Brandt har han skabt Det fille, det falle, som indeholder barske og humoristiske pointer baseret på eventyr fra H.C. Andersen over brødrende Grimm til danske folkeeventyr.
I 1990 udkom endnu en samling eventyrforvanskninger, Dolly Dyt og de bøvede bamser, men her havde Rune Kidde overladt tegnearbejdet til Lars Bering Haarup, hvis løse stil minder en del om Kiddes.
Sammen med tegneren Flemming Jeppesen gik han ved indgangen til 1990'erne i gang med en album-serie med originaltro nyfortolkninger af H.C.Andersens eventyr - en serie, som sluttede med album 3 i 1994.
Han har leveret ide og manuskript til ca. 40 historier til ugehæftet Anders And & Co. Og i 1992 leverede han ide og layout via kassettebåndoptager til et projekt sammen med tegnerne Henrik Rehr og Peter Kielland-Brandt.
Til Rune Kiddes fortjeneste hører desuden, at han 1979-81 skrev spalten Kiddes kuriøse kabinet til det hedengangne danske tegneserietidsskrift Kulørte Sider redigeret af Torben Skjødt Jensen. Her gik Kidde i satiriske vendinger tæt på det danske tegneseriemiljø.
Da Kulørte Sider stoppede i 1982 blev Rune Kidde ansat som redaktør af efterfølgeren Komix, der udkom med 6 numre i 1983 - et tidsskrift, han kom til at præge med sit engagement i både danske og udenlandske tegneserieudgivelser.
I samme periode assisterede han ved redaktionen af Interpresse-hæftet Fantomet, og han gik heller ikke af vejen for at levere nye, morsomme tekster til gamle strips med Basserne.
Det blev også Rune Kidde, som kom til at oversætte en del af sin gamle "kærlighed" Gilbert Sheltons tegneserier til dansk.
Ligeledes er han ansvarlig for den danske tekst til Will Eisner Altafslørende, afskyelige astrologibog og På talefod med planterne.
Rune Kiddes interesser er mange. Han er en stor ynder af øl og fodbold, hvilket resulterede i to humoristiske udgivelser på forlaget Donna: Øl-drikkernes lille grønne og VM lige i fodboldøjet!.
Han har vist stor interesse for det ukendte og bidraget med artikler til tidsskriftet Vor eventyrlige verden. Og det var Rune Kidde, som i 1977 demonstrerede sin fascination af filmkomikeren W.C. Fields ved at udgive sin store bog om den gamle komiker, Leveomkostningerne er steget til en femmer per halvflaske, på forlaget Bogfabrikken.
I 1989 leverede han desuden herlige rim og remser til Henning Kure og Peter Madsens fremragende billedbog Troldehistorien.
Siden 1991 har Rune T. Kidde stået for en lang række radoemontager og -reportager til DR, bl.a. Carambas tegneserie-serie i 1991 med interviews med andre tegneserieskabere samt dramatiserede oplæsninger af Hobbitten og Eventyret om ringen.
I 1993 udkom hans fantasyroman Rejsen til Alvilva, og i 1995 begyndte han at recitere egne digte til musikledsagelse på turneer rundt i Danmark og genoplivede i samme forbindelse den gamle mundtlige fortælletradition. Resultatet af dette foreligger nu på CD. Siden er det blevet til flere Cd'er, romaner og billedbøger.
Som den første blev Rune Kidde i 1986 tildelt den danske tegneseriepris, Ping.
I 1994 udkom Kidde-biografien Æventyrlige Rune T. Kidde ved Anders T. Jensen, Karsten B. Jørgensen og Benni B. Nielsen.

Lit.: Rune T. Kidde (i: Kulørte Sider nr. 6/1980). Inger Holst: Danmarks værste tegner (i: Information 960820)

When Rune Torsten Kidde was born in 1957, there was hardly anyone who could have imagined that he would become one of Denmark’s most singular and original comics creators. Perhaps his father, illustrator Thormod Kidde, had hoped that his son would take after him.
If the extracts from Rune Kidde’s school grade books in the album Gal og normal (Crazy and Normal) are to be believed, one might conclude that those around him doubted that he would amount to anything. The word "passive" appears in several places. Few would call Rune Kidde passive today. Since 1976 he has been among the most active, and a great asset, in the Danish comics field.
Even though Rune Kidde later had comics published by established publishing houses, since 1976 he has been a frequent contributor to and initiator of alternative Danish comic books. In 1977 he started Blomstrende Spaghetti (Blooming Spaghetti), which appeared until 1986 with five issues. He has also kept a hand in Danish comics fanzines, for even though Rune Kidde established himself as a comics artist in the 1980’s, he never forgot his roots.
In 1980 Rune Kidde had his comics albums released by an established publisher for the first time, the wild Rune T. Kidde and the self-searching Man siger så meget (Talk is Cheap). The initiator of the publication was the Interpresse publishers’ album editor Henning Kure. These albums were followed by Gal og normal in 1982. Its deeply personal content is conveyed in simple but expressive comics and prose pieces.
Rune Kidde’s most polished comics album appeared in 1984 with the title Må jeg høfligst anmode Dem om at tage denne sag alvorligt! (May I Respectfully Urge You to Take This Seriously!). Like Man siger så meget, it consists of several short, humourous sequences which fire off biting observations, with the help of simple, mimic, outstanding picture expression. But where Kidde is self-searching in the first, his aim in Må jeg høfligst...  is a regular castigation of society.
In 1980 Rune Kidde moved from the provinces to Copenhagen, where he joined Mårdøn Smet and Peter Kielland-Brandt in starting Tegneserieværkstedet (The Comics Workshop). It is here that Må jeg høfligst... , among others, was produced.
The album Eventyr Evergreens (Fairytale Evergreens) appeared in 1987, with the subtitle Den lilla møghætte og pulven (Purple Biting Hood and the Polf), in which the old fairytale classics are the butt of Kidde’s clever satire.
After publication in the newspaper Søndags Politiken, the album Litterærlige klassikere (Littlerare Classics) appeared in 1988. It is a series of single page parodies of more or less classic literary works.
For the newspaper Ekstrabladet’s Saturday supplement Kilroy, Rune Kidde produced the equally clever comic strip På sin post (At His Post) from 1987, which appeared as an album in 1995.
In 1988 the EU satire Det indre marked (The Inner Market) and in 1989 the strip Troldmandens lærling (The Sorcerer’s Apprentice) followed in the same supplement. From 1990 both På sin post and Det indre marked were drawn by Jørgen Mogensen. Because of failing sight and eventual blindness, Rune Kidde was forced to give up drawing and to concentrate on writing.
Since 1990 Rune Kidde has produced ideas, manuscripts and layouts for several Danish comics. Working with Peter Kielland-Brandt, he has created Det fille, det falle, which contains rough and humourous observations based on the tales of Hans Christian Andersen and the Grimm Brothers, Italian and Danish folktales.
Another collection of fractured fairy tales appeared in 1990, Dolly Dyt og de bøvede bamser (Dolly Dyt and the Uncouth Teddy Bears). Here Rune Kidde turned over the drawing to Lars Bering Haarup, whose loose style is somewhat reminiscent of Kidde’s.
With the start of the 1990’s, he collaborated with artist Flemming Jeppesen on an album series with new interpretations of H.C. Andersen’s tales. The series ended with album no. 3 in 1994.
It is also to Rune Kidde’s credit that he has contributed articles, debate and "curious thoughts" to several Danish comics magazines. It was also Rune Kidde who came to translate into Danish some of the comics of his old "idol", Gilbert Shelton. In 1989 he also wrote wonderful rhymes for Henning Kure and Peter Madsen’s outstanding children’s picture book, Troldehistorien (The Troll Story).
Rune T. Kidde has also written books about beer, football, and W.C. Fields as well as several picure books and a single fantasy novel. In 1995 he began to recite his own poems to musical accompanyment in tours around Denmark and the results are now on CD.
Rune Kidde was the first to receive the Danish comics award, Ping. His biography, Æventyrlige Rune T. Kidde (The Adventurous Rune T. Kidde), written by Anders T. Jensen, Karsten B. Jørgensen and Benni B. Nielsen, appeared in 1994.