Huset, Århus Festuge 1998: Fremtidens ansigt

Buck Rogers var tegneseriernes første bud på fremtiden - men så absolut ikke det sidste.
Med Buck Rogers var opskriften givet til endnu et par amerikanske tegneserier med fremtiden som tema: avisserierne Brick Bradford og Jens Lyn og hæfteserien Spacehawk - og den var givet til de britiske Dan Dare, Garth, Jeff Hawke og The Trigan Empire - og så selvfølgelig til den britisk/danske Willy på eventyr, som fornøjede flere generationer danskere i ugebladet Familie-Journalen fra 1923 til 1977.
Fælles for flere af dem var, at helten havde følgeskab af en genial videnskabsmand og en attråværdig, men yderst ubehjælpsom kvinde. Men fælles for dem alle var fascinationen af verdensrummet og deres direkte appel til fantasien.
De var ren og skær eskapisme - flugt var hverdagen ind i en fremtidsverden, hvor alle muligheder lå åbne. Men også en fremtidsverden, hvor det onde lurede og til enhver tid krævede heltens snarrådige engagement. De var ren og uspoleret fremtidsfantasi, herligt frigjort fra den verden, som havde fostret dem.
Derfor blev de som så mange andre tegneserier lagt for had i en sådan grad, at selve tegneseriernes fremtid syntes truet i 1950’erne - både i USA og i Danmark.
I USA udgav forlaget E.C. - parallelt med sine gyserhæfter - Science Fiction hæfterne Weird Science Fiction og Weird Fantasy. I modsætning til Buck Rogers, Jens Lyn og Willy på eventyr udsprang disse hæfters "short stories" af virkeligheden. Indenfor rammerne af en frodig fantasi, beskrev de en fremtidsverden fuld af muligheder, men en fremtidsverden hvor snævertsyn, fordomme og racisme havde ligeså gode kår som i 1950ernes USA.
Det gjorde man ikke ustraffet, og under dække af, at deres beskrivelser af sex og vold havde en overordentlig uheldig og skadelig indflydelse på børn og unge, stak man en kæp i hjulet på udgiverens muligheder for at udgive hæfterne.
I Danmark troede velmenende - og vel også lidt naive - pædagoger, skolefolk, skribenter og bibliotekarer på påstandene om tegneseriernes skadelige påvirkning af det ungdommelige publikum, og for at understrege hvor skadelige, de var - også de gode - fulgte man op med udtalelser som:
"Det er altså ingen undskyldning at tegneserier er gode; de vil i alle tilfælde virke skadelige på det store flertal af de børn, som får fat i dem, fordi de vænner dem af med at læse en sammenhængende tekst og skaber et usundt behov for sensation", som der stod i tidsskriftet Folkeskolen nr. 32/1954.
Man tænkte på fremtiden og de opvoksende generationer, hvilket fik Søren Christensen til at komme med følgende udfald i Folkeskolen nr. 8/1954:
»Hvis De derimod som jeg mener, at disse hæfter er den argeste og mest udspekulerede gesjæft i idioti og sjæleforgiftning, som en kultur nogensinde har fostret, så må De også tage konsekvensen af denne erkendelse ... De skylder fremtidens, ungdommens og Deres egen anseelse at øve en gerning for at standse den lavine af dumhed, råhed og svineri, der med hastigt stigende tempo vælter ud over os og truer med at ødelægge alle fremskridt i demokrati og medmenneskelig forståelse, og som systematisk mistænkeliggør forholdet mellem den hvide race og de farvede folk. Skal opdragerne måske stikke hænderne i lommen og uvirksomt se på, hvordan disse asociale hæfter hensynsløst terroriserer den opvoksende slægt?«
Kræfter i Undervisningsministeriet arbejdede for helt at bortcensurere tegneserieudgivelser i Danmark. Men heldigvis kom det ikke så vidt. Så med udgangen af 1950erne havde tegneserierne stadig en fremtid.
50’ernes børn og unge svælgede med stor fornøjelse i denne arge og udspekulerede gesjæft i idioti. De voksede op og fik på trods af denne svælgen arbejde som bl.a. pædagoger, skolelærere, skribenter, bibliotekarer og ikke mindst tegneserieskabere og -udgivere.
Bemærkelsesværdigt er det, at mange indenfor sidstnævnte kategori - både i Danmark og udlandet - lod fremtiden være emnet for deres tegneserier.
Også i disse serier blomstrer fantasien frodigt og originalt. Men samtidig tager mange afsæt fra uheldige tendenser i dagens verden. Tendenser som i fremtidigt perspektiv forstørres med verdensomspændende katastrofer, kaos og samfundsomvæltning som resultat.
Ungdomsoprørets og de efterfølgende generationer har givet deres bud på fremtiden i serier som Linda og Valentin, Simon, Jeremiah, Den hermetiske garage, John Difool, Vogterne, Judge Dredd, Hypernauten og Dimensionsdetektiven. Men nu er ikke kun verdensrummet og fremmede planeter skueplads for de spændingsfyldte science fiction- og science fantasy-historier. Og nu er det ikke længere nok, at give næring til fantasien.
De generationer af læsere, der var fremtid, da Jens Lyn, Dora og Zarkov satte foden på onde kejser Mings planet Mongo, kræver andet og mere end ren og skær eskapisme. De kræver nuancerede personer, man kan engagere sig i, og historier og fremtidsmiljøer med forbindelse til den virkelighed, der omgiver os i nuet.
Aldrig har så mange danskere læst tegneserier, som tilfældet var i 1970erne og -80erne.
Aldrig har medierne behandlet tegneserierne så positivt, som tilfældet har været i 1980erne og -90erne.
Og aldrig har Danmark haft så mange engagerede, dygtige og talentfulde tegneserieskabere, som tilfældet er her i 1990’erne.
Men aldrig har tegneseriernes fremtid været så truet, som tilfældet er her på tærsklen til et nyt årtusinde. Og det helt uden Undervisningsminiteriel snak om censur.
Ikke kun i Danmark, men i verden som helhed, er tegneserien i disse år en truet udtryksform. Publikum falder fra, oplagene falder, priserne stiger, mere publikum falder fra, titler lukker og erstattes ikke af andre.
Truslen kommer fra de nye medier - vel nok med EDB og CD-rom som den største trusssel.
Spørgsmålet er, om tegneserien i den papirform, som vi kender i dag, eksisterer om tyve år? Det rejser samtidig spørgsmålet, om det nu gør så meget?
Da Gutenberg havde trykt sine første bøger gik kongelige og andre skrivere til deres regenter for at få denne trussel mod deres fornemme og eneste rigtige boghåndværk, den håndskrevne bog, forbudt.
I dag afløses bogen i mange tilfælde af EDB. Vi skal være varsomme med ikke at demonstrere samme indskrænkethed og snævertsynethed som 1400-tallets skrivere.
Det kan være svært at se, hvordan EDB i alle situationer kan erstatte bogen, albummet, magasinet og hæftet. Og jeg tror heller ikke det sker.
Men vi må være åbne overfor de muligheder, som EDB- og CD-rom-mediet tilbyder.
For mig at se er den tid er ikke fjern, hvor man kan abonnere på massevis af tegneserier på internettet, eller hvor mange tegneserier tilbydes som interaktive tegneserier på CD-rom.
Faktisk findes det sidste allerede.
Bl.a. har østrigeren Chris Scheuer omsat sin kulttegneserie Morgana til interaktiv CD-rom.
Art Spiegelmanns meget roste tegneserie i "funny animal"-stil om Holocaust, Maus bd.1 og 2 findes ligeledes på en CD-rom, som desuden giver plads til præsentation af Spiegelmanns omfattende research-materiale og til interviews med tegneren.
Som supplement til Video-udgaven af dokumentar-filmen Comic Book Confidential om udviklingen af den amerikanske undergroundtegneserie kan man erhverve sig en CD-rom, hvor hele filmen gengives sammen med baggrundsmateriale og eksempler fra de citerede tegneserier.
Og på internettet har man igennem et par år kunnet besøge den danske tegneseriefigur Kurt Dunders interaktive dagligstue.
Eksempler findes der mange af, og de vil blive flere i de kommende år.
Hvis nogen spørger mig i dag, om tegneseriealbummet, tegneseriehæftet og avisernes daglige tegneseriestrip har en fremtid, vil jeg sige ja. Ikke kun fordi jeg håber det, men fordi jeg tror det. Det trykte medium er nu engang så praktisk indrettet, at det ikke behøver et hanstik i den ene ende eller et opladet batteri for at brugeren kan få udbytte af det.
Men jeg vil også hævde, at tegneserier i trykt form vil blive færre i fremtiden, samtidig med at mediet indgår i en symbiose med de elektroniske medier. Og her taler jeg ikke blot om EDB og CD-rom, men også om DVD-teknikkens muligheder for at inddrage filmmediet i symbiosen.
Det vil blive begrædt af mange, ligesom der var mange, der græd, da LP’en afløste lakpladen, og da CD’en fortrængte LP’en.
Men det vil også stille tegneserieskaberne overfor nye udfordringer, og hvis ellers den unge generation af danske tegneserieskabere kender deres besøgstid, tager de denne udfordring op.
Hvis de ikke gør det, går det dem bare som typograferne, der i så lang tid hævdede deres ret til ikke i fornødent omfang at omstille sig til den nye teknik og til tidens behov og krav, at de simpelthen blev overflødige og mistede deres arbejde.
Som tiden er gået - og fremtid er blevet til fortid - har fremtiden fået en stadig mere central rolle i mange tegneserier. Spørgsmålet er, om tegneserierne også har en rolle i fremtiden?
Jeg hævder, at de har det. Men det kræver omstillingsparathed og åbenhed overfor nye ideer og udfordringer fra tegneserieskabere og -udgiveres side, hvis Buck Rogers, når han vågner op til dåd og frelser verden i det herrens år 2429, skal kunne undre sig over den form, han nu får serveret Tarzan og Skipper Skræk i.