|
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
|
| |
Inger Holst
& Paw Mathiasen:
Kulørt Kritik - kapitler af
tegneseriens historie.
Bogfabrikken/Forlaget Fahrenheit, 1998.
224 sider, illustreret. Kr. 159,-. Forordet, som er skrevet af
Anders
Hjorth-Jørgensen,
præsenterer bogen og
forfatterne således:
TEGNESERIE-INFORMATION
I de tidlige
1950eres ophedede debat om tegneseriernes skadelige virkning på unge og ubefæstede
sjæle var dagbladet Informations ansvarshavende redaktør Børge Outze en af de
få, som kunne se nuancerne i tegneseriernes mangfoldighed. Således rummede hans leder, Engle
og taaber, den |
|
24. marts 1953 denne meningstilkendegivelse:
Hele diskussionen er muligvis inde paa et blindspor. Man kan ikke nøjes med at sige,
at alle tegneserier er noget hø og hakkelse eller gift og fordærv. Dels er det ikke
sandt, der er undtagelser, endda fortræffelige sadanne, og dels fører det ingen vegne.
Snarere burde man maaske til at interessere sig for sagen, og at konkurrere, idet man dog
straks maa gøre sig klart, at en effektiv konkurrence overfor det værste skidt kun kan
tages op med midler, der vil gøre mudderpølen større.
Også i sin i øvrigt tegneseriekritiske og -ambivalente leder den 9. august samme år
holdt Outze en bagdør på klem for tegneserien som kunstart:
I virkeligheden maa man vist til at erkende, at der her er tale om en selvstændig om
man saa maa sige kunstart, at ligestille med filmen. Filmen var ogsaa gøgl engang og ikke
andet. Tegneserierne er for tiden ringere, end filmen nogen sinde har været, men helt
afvise, at der er muligheder ogsaa i dem, kan man ikke ...
... Meget er imidlertid harmløst; et og andet endog morsomt. Da man alligevel aldrig naar
frem til at faa det hele forbudt eller udkonkurreret, burde lærerne koncentrere sig om at
bekæmpe det daarligste og farligste, f.eks. ved aktioner overfor udgivere og importører.
Det kan gøres, hvis man ikke skyder over maalet ved at vende sig mod kunstarten; det
kræver kendskab!
Outzes accept af tegneserien som kunstart, gav dog ikke plads for amerikanske
superhelteserier, så i lederen den 16. august, Supermans nederlag, hilste han
forlaget Allers beslutning om at stoppe udgivelsen af sit Superman-hæfte
velkommen. Dermed forsvandt Superman (iflg. Outze den væste fantasifigur, hvis
bedrifter paa kvalmende vis er blandet sammen med snak og demokratiske ideer og Amerikas
frihed) og Batman (Outze: ... en af de værste serier paa det danske marked)
for en stund fra bladkioskernes hylder.
Til gengæld boblede Outze af tegneserieglæde i lederen den 21. januar 1956, hvor han
bød amerikaneren Walt Kellys satiriske dagstrip, Pogo, velkommen:
Information bringer fra i dag en tegneserie. De kan se den øverst paa denne side, og
der faar den sin plads hver dag i fremtiden.
Vi har hidtil ingen tegneserie haft, og andre blades sukcesser i tegneseriebranchen har
ikke fristet os - ja, inderst inde har vi maaske endda været lidt stolte af, at
Information blev kaldt "avisen uden tegneserie". Man vil derfor forstaa, at der
paa det felt har skullet noget ganske særligt til for at interessere Informations
læsere, og at en tegneserie af gennemsnittet ville faa haansordene til at myldre op i
læserbrevene...
... Vi har til tilbud om tegneserier hidtil svaret: Den dag, vi finder en serie, som er
helt anderledes, vil vi gerne have den, men heller ikke før.
Her er den, og den har vi ikke faaet tilbudt. Vi har selv strengt os an for at faa den.
Pogo blev bragt i Information den næste halve snes år. Da den stoppede i
avisen efter Walt Kellys død i efteråret 1973, var Børge Outze forlængst holdt op med
at udtrykke sin ambivalente holdning overfor tegneserierne. Ja faktisk gav han netop i
årene 1973-76 på skift plads til klassiske, men ærkeamerikanske serier som Krazy Kat,
Mandrake, Steve Canyon, Tim Tylers Luck og Gyldenspjæt
i Information - entusiastisk, seriøst og mediebevidst introduceret af avisens
tegneserieskribenter Hans Jørgen Nielsen og Jørgen Siegumfeldt.
Den slags så man flere af i danske dagblade i hælene på 68-generationens opgør med og
oprør mod den 50er-moral, de var opflasket med - men mest mærkbart i disse år i Aalborg
Stiftstidende, hvor Lars Borberg hævdede tegneseriernes fortræffelighed, og i Information,
hvor Søren Vinterberg og sidenhen Jørgen Aabenhus løftede arven fra Nielsen og
Siegumfeldt med saglige anmeldelser og analyser, udsprunget af på en gang kritisk
stillingtagen og dyb kærlighed til tegneseriemediet.
I starten af 1990erne havde både Vinterberg og Aabenhus forladt Information
til fordel for Politiken. Det samme gjorde allerede i 1986 Ivar Gjørup og hans
geniale humorstrip Egoland, som siden 1984 havde været en daglig fornøjelse for Informations
læsere. Kun Trudeaus satiriske dagstrip Doonesbury og senere Matt Groenings
underfundigheder vidnede efterhånden om, at avisen endnu havde en holdning til
tegneserier.
Siden foråret 1995 har man imidlertid igen trygt kunnet hælde sit hoved til Information,
når man har haft brug for lødige analyser og grundige anmeldelser af tegneserier.
Fra det tidspunkt har Informations tegneserieartikelstof nemlig været i kyndige
hænder hos Inger Holst og Paw Mathiasen.
Deres artikler er præget af kritisk distance, stor viden, nysgerrighed og grundig
research samt af en almengyldighed, der rækker ud over nuet. Samtidig trækker de linier
op fra århundredskiftets umiddelbare og respektløse forsøg med det nye medium til
1990ernes splittelse mellem "main-stream"-stagnation og velovervejede
ekspressionistiske eksperimenter.
Resultatet er blevet en bog, som på en gang giver et bredt overblik og vækker til debat
og kritisk stillingtagen - med sikker forankring i forfatternes kærlighed til og
forståelse af tegneseriemediet som en både lødigt underholdende og menneskeligt
engagerende udtryksform.
Det er blevet den bog, vi danskere har savnet. Bogen, som ikke "nøjes" med at
forholde sig historisk til sit stof, men som analyserer tegneserierne i bredere perspektiv
og viser vejen frem mod den tegneserieforskning, vi endnu har til gode i Danmark.
Inger Holst og Paw Mathiasen fortjener respekt for deres nuancerede tegneserie-information.
Med den er de med til at give tegneserierne den respekt, de både fortjener og har behov
for. For selv om Børge Outze manede til besindighed og eftertanke, og selv om en del af
68-generationen gjorde op med de dannelsesidealer, den bl.a. blev påført af 50erne
tegneseriehetz, betragtes tegneserierne af den brede offentlighed stadig som en
underlødig og mindreværdig udtryksform.
Dyk derfor ned i tegneseriernes forunderlige verden sammen med Inger Holst og Paw
Mathiasen og bliv som dem fascineret af den fantasi, humor, oplevelse og visuelle kraft,
de rummer.
Børge Outze krævede kendskab! Inger Holst og Paw Mathiasen giver det! |
| |
|