| Danskernes
arv Fra
første nummer i 1940 indtil slutningen af 50’erne bragte ugebladet Landet en
mængde tegneserier, som tydeligt rettede sig mod et børnepublikum. Men fra nr. 10/1941
var der en mærkbar redaktionel ændring at spore overfor tegneseriestoffet. På en
fremtrædende plads i bladet, dvs. på side 12, kunne man læse første del af Blade
af Danmarks historie, der fremstod som helside i farver. Teksten var af Harald H. Lund, tegningerne af Henry
Thelander.
Første side genfortalte i 8 billeder sagnet om kong Skjold og blev de følgende uger
fulgt op af Roar og Helge, Rolf Krake o.a. heltesang hentet fra Saxo. Men med en side til
rådighed til hvert sagn blev tegneserien kun en fattig genfortælling af den gamle
krønike, peppet op af Thelanders primitive, uskønne men trods alt dynamiske billeder.
Når man læser indledningen til Kong Skjold, får man let den tanke, at
redaktionen gennem denne billedserie ville opbygge den danske moral under tyskernes
besættelse ved at minde om fortidens danske helte og deres bedrifter.
Serien starter: "Danmark var engang i nød. Ufred prægede landet."
I nr. 35/1941 blev Blade af Danmarks historie afløst af
De gamle guder, som
tog udgangspunkt i den nordiske mytologi.
Igen var det Harald H. Lund, som stod for teksten, mens tegningerne blev udført af
Henning Dahl-Mikkelsen - eller Mik,
som han allerede da signerede sine serier.
De gamle guder fik ligesom forgængeren tildelt en helside i farver, og
den udnyttede Mik på bedste vis. Stilen var humoristisk karikeret, tegningerne var
gennemarbejdede og præget af dynamisk perspektivvariation, persontegningen stereotyp men
særdeles udtryksfuld og farverne harmoniske med hensyntagen til sammenhængen billederne
imellem.
I Landet nr. 52/1942 blev De gamle guder afløst af Med
Vagn Vovehals på viking. Endnu engang måtte den "glorværdige"
vikingetid levere baggrunden for ugebladets episke serie, men selv om Sigfred Pedersen
indførte historiske personer som bifigurer i serien, forholdt hans manuskript sig
særdeles frit til Danmarkshistorien.
Den drabelige og dramatiske historie var illustreret af Svend Hansen, som havde
svært ved at give dramaet billedmæssigt udtryk, bl.a. fordi det stereotype figurgalleri
var blottet for udtryk. Men hans farvevalg bandt da i det mindste billederne sammen.
Da Alex Secher overtog tegnearbejdet med nr. 22/1943 ændrede det stort set ikke
ved persontegningen. Derimod var han til en vis grad i stand til at tilføre serien
spændingsfyldt dynamik billederne imellem, bl.a. ved at arbejde med modsætninger i
farvevalget. Ihvertfald så længe serien fortsatte som helside. For da den blev
indskrænket til halvside i efteråret 1943, forsvandt dynamikken i tegningerne. Da serien
nåede sin slutning og Vagn endelig fik sin Ragna i afsnit 70 i nr. 17/1944, var Sechers
arbejde på serien nærmest løse skitser. På trods af det stadigvæk effektfulde
farvearbejde var helhedsindtrykket kedsommeligt.
Nr. 1/1953-11/1954
|
Fra nr.1/1940 forblev Aage
Lipperts tegneserie Gris Mathis
med rimet tekst af Harald H.Lund
en fast bestanddel af Landet
i hele dets levetid.
Nr. 31/1941-51/1942
De gamle guder
Nr. 1/1943-40/1948
Familien Hansen
Nr. 18/1944-30/1950
Lise og Lasse
Nr. 31/1950-51/1952
Robinson Crusoe
tegnet af Kai Olsen til
tekst af Harald H. Lund
Nr. 6/1947-11/1954
Jeppe tegnet af Sys Gauguin
|
