|
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
|
| |
|
|
DANSKE
TEGNESERIESKABERE |
|
DANISH
COMICS ARTIST |
|
Thomas Thorhauge (f. 1973) er medredaktør af
tidsskriftet Rackham, hvor
man bl.a. har kunnet læse hans essays i tegneserieform om Scott McCloud, det danske tegneseriemarked og Claus Deleuran.
Han debuterede som serieskaber i 2000 med det ambitiøse, anmelderroste album
Det der går forud - en psykologisk fortælling om
identitet, erindring og svigt. Det
udkom på det danske forlag Fahrenheit og senere i Frankrig på forlaget Rackham,
som intet har at gøre med tidsskriftet. Den franske titel, Table
rase, hentyder til den notesbog, der som en rød tråd går igennem
historien.
Thomas Thorhauge blev 10. november 2003 hædret med Carlsbergs Idé-Legat
som et af Årets Fund. Hane fik overrakt 25.000 kr. for at have gjort
sig bemærket ved et særligt kunstnerisk talent.
Samtidig med at han forsøger at skabe sig en levevej som
tegneserietegner, studerer Thomas Thorhauge film- og medievidenskab på Københavns Universitet.
|
| |
|