Filmen er et
portræt af virkelighedens irske forbryderchef Martin Cahill, der blev myrdet af IRA i
1994. Cahill voksede op som lille tyveknægt i Hollyfield boligkomplekset i Dublin til en
meget professionel klatretyv og bandeleder med sin egen meget drengede og flabede stil.
Han brød sig mildt sagt ikke om autoriteter under nogen form - det være sig politiet,
kirken eller den magtfulde undegrundshær, IRA. Politiet var til stadighed i hælene på
ham i skikkelse af Inspektør Ned Kenny, der spilles af Jon Voight - alle de øvrige
roller spilles af irske skuespillere med Brendan Gleeson i hovedrollen, der har en
dokumentarisk lighed i fysik og adfærd med virkelighedens Cahill. Den moderne forbryderleder må have to
ansigter at vise verden - det karismatiske, autoritative overfor familien og kumpanerne og
det kejtede, undvigende. Det går godt længe, men da hans største og mest succesrige kup
involverer ham i den 'store' irske politik udenfor hans eget ''stammeområde' går det
galt...
Filmens instruktør er John
Boorman, der i dag huskes mest for filmen om Kong Arthur og ridderne om det runde bord,
"Excalibur" fra 1981, men også for "Regnskovens hemmelighed" fra '85
og den troværdige skildring af engelsk krigshverdag i "Hope and Glory" fra '87.
Denne film har elementer af keltisk mytologi ligesom "Excalibur", selvom dens
'helt' ikke ganske lever op til de idealer, der findes om Arthur... Han har udtalt at
filmen er skudt i s/h for at intensivere oplevelsen mytologien og knytte an til det
ubevidste. |