Filmen er baseret
på Jostein Gaarders internationale bestseller fra 1995 og er den største produktion i
norsk films historie. En
dag finder den 14 årige Sofie Amundsen et af livets store spørgsmål på en håndskreven
lap papir i sin postkasse: "Hvem er du og hvor kommer du fra...?". Det bliver
starten på en meget begivenhedsrig rejse igennem filosofiens historie og svaret er meget
overraskende. Filmen er blevet karakteriseret som "... en visuel flot og pålidelig
introduktion til den myldrende europæiske idéhistorie."
Sofie spilles fremragende af
Silje Storstein og som hendes mentor og rejseledsager ses Thomas von Brömssen. I en
mindre rolle som den danske filosof Søren Kierkegaard ses Jesper Christensen. |