Øvrige klassikere
i Danmark

Se også
Bogfabrikken

Klassikere i aviser og ugeblade

Allerede inden Illustrerede Klassikere blev introduceret i Danmark havde det danske pressebureau P.I.B. i 1930'erne sat en produktion af tegneserieadaptioner af litterære klassikere til føljetonpublicering i dag- og ugeblade i produktion. Enkelte af disse udkom i bogform i starten af 1940'erne, udgivet af Illustrationsforlaget, der i 1942 også stod som udgiver af Robinson, Kjeld Simonsens humoristiske bearbejdning og illustrering af Daniel Defoes Robinson Crusoe.
Samme klassiske figur kunne man møde i ugebladet Landet fra nr. 31/1950 til nr. 51/1952, bearbejdet af Harald H. Lund og med enkle, velkomponerede og ofte elegante tegninger af Kaj Olsen.
I Landet blev Robinson Crusoe afløst af Baron Münchausens eventyr, genfortalt i udtryksfulde, karikerede tegninger af Mogens Juhl.
P.I.B. stod for distributionen af serien, ligesom bureauet senere varetog Mogens Juhls bearbejdning af Mark Twains Tom Sawyer.
Oscar Knudsen, som for P.I.B. tegnede Fyrtøjet, leverede i 1930'erne tegneseriegenfortællinger af Dumas' De tre musketerer og Haggards Det hvide folk til børnebladet Fritiden.
I Berlingske Tidende's weekendtillæg, Kulørte Sider, kunne man desuden i 1934 i en periode opleve hans tegninger i Niels Meyns tegneseriegendigtning af Coopers Den sidste mohikaner.
Også ugebladet Hjemmet havde tidligt - og før P.I.B. - fat i klassikerne i tegneseriesammenhæng. Da Ingeborg Hyldahls billegenfortælling af Børnene i Nyskoven dukkede op i nr.26/1930, var der dog mere tale om en tæt illustreret roman end om en tegneserie. Romanteksten var så godt som bevaret, men den blev tilsat billeder, som illustrerede teksten. De uddybede den ikke.
Det samme så man i Ingeborg Hyldahls næste to klassiker- genfortællinger, der ligesom den første blev bragt som helsider i Hjemmet. Indtil nr. 51/1932 præsenterede hun Mark Twains Toms eventyr og Huck på farten i flotte farver - mod slutningen desværre kun i en farve. Alt i alt udførte Hyldahl et håndværks- mæssigt gedigent illustrationsarbejde uden at have nogen speciel fornemmelse for tegneseriens egenart.
Et kapitel for sig i dansk klassikerillustration er Thomas Arnel, der i en årrække leverede tegneserier til ugebladet Hus og Hjem.
Ligeledes er det værd at bemærke ugebladet Ude & Hjemme, som i en periode i sidste halvdel af 1950'erne bragte en række tegneseriegenfortællinger af litterære klassikere som Dickens Oliver Twist (bl.a. i nr.8/1956 og nr.21/1956), Coopers Stifinder (bl.a. i nr.21/1956), Marryats Den flyvende hollænder (bl.a. i nr.8/1956), Petere Simple og Hævneren og Charlotte Brontes Jane Eyre . Hvem, der tegnede dem, og hvor de stammer fra, får indtil videre stå hen i det uvisse, da de ikke er forsynet med copyright. Stilen kan minde om den danske tegner Helge Hansens (Styrmand Rask, Ann - jungle- templets gåde), men han understregede i telefoninterview i 1985, at han ikke havde tegnet hverken disse eller P.I.B.-klassikere i tilsvarende stil. Til gengæld fortalte han, at han i en periode havde tegnet Jules Vernes Jorden rundt i 80 dage - en tegneseriegenfortælling, han dog måtte afbryde sidst i forløbet.
Helge Hansens Jorden rundt i 80 dage blev introduceret i ugebladet Landet nr.52/1957, startede i nr.1/1958 og fik en brat slutning ed ugebladets ophør med nr.52/1958, hvor resten af fortællingen fra indianeroverfaldet til den lykkelige slutning blev resumeret i en kortfattet tekst.
Parallelt med Jorden rundt i 80 dage kunne Landets læsere følge Mark Twains Toms eventyr bearbejdet og tegnet af Sys Gauguin. Denne genfortælling nåede imidlertid sin afslutning i tegneserieform med nr.52/1958.
I 1953 udgav forlaget Land og Folk bogen Skælmen fra Bukhara bearbejdet og illustreret af Helge Kühn Nielsen efter roman af Leonid Solovjof. Denne tegneserie, som byggede på overleverede beretninger om Hodsja Nasreddin, muhammedansk pendent til Gøngehøvdingen og Robin Hood blev først bragt som føljeton i dagbladet Land og Folk.
Senere bragte samme dagblad Ludvig Holbergs roman Niels Klims underjordiske rejse som tegneserie bearbejdet og illustreret af Hans Scherfig. I 1961 udkom den i bogform på forlaget Sirius.
Endelig bør det nævnes, at også A-pressens ugetillæg i begyndelsen af 1950'erne indeholdt tegnebearbejdet og illustreret af Einar Syberg og udgivet i hæfteform i 2 samlinger i 1955: Kejserens nye klæder. Fyrtårnet og Store Claus og Lille Claus. Hvad fatter gør.

Klassikere i bog- og hæfteformat

Ovenfor er allerede beskrevet, hvordan Illustrationsforlaget i starten af 1940'erne forsøgte sig med bogudgivelser af P.I.B.'s klassikere i tegneserieformat. 10 år senere blev der i 1952 gjort et nyt forsøg med De tre musketerer - Alexandre Dumas' roman bearbejdet af Axel Dreslov, illustreret af Paul Høyrup og udgivet af Chr. Erichsens Forlag. Og i 1955 fulgte Illustrerede Klassikere.
Samme år udgav De Unges Forlag Bibelen i tegneserier - skabt "på grundlag af de fire evangelier Matthæus, Markus, Lukas og Johannes" og oversat af pastor S.K.Steen.
Denne tegneserieversion af Bibelen udkom oprindeligt som fire hæfter i USA 1942-44 med fællestitlen Picture Stories From the Bible. I 1943 blev de samlet og udgivet under et. Initiativtageren til udgivelsen var Max C. Gaines - medskaber af den amerikanske hæfteproduktion, grundlægger af forlaget EC og far til skræk-, SF- og MAD-producenten Bill Gaines.
I tidskriftet Folkeskolen nr. 41/1955 roser anmelderen Leif Søndergaard udgivelsen, fordi den måske kan få få flere børn og unge til at opbygge et forhold til Bibelen og kristendommen. Den opfattelse blev ikke delt af redaktionen, som før anmeldelsen placerede denne manchet:
"I det følgende anmeldes "Bibelen i tegneserier" af Folkeskolens anmelder i faget religion. Vi deler ikke vore anmelders syn på denne efter vor mening bundsimple bog og indbyder gerne til diskussion om emnet."
Senere er det blev til flere dansksprogede tegneserier baseret på "den største klassiker" af dem alle: Bibelen.

Forsøg på konkurrence

Illustrerede klassikere vandt hurtigt fodfæste i Danmark. I hælene på denne succes forsøgte Nyt dansk Forlag i 1956 at tage konkurrencen op ved med serien Fanfarehæfterne. Nr.1 var Gullivers rejse efter Jonathan Swift, mens nr.2 blev Aladdin og den vidunderlige lampe fra 1001 nat.
De to titler var hentet fra den amerikanske udgivelse Dell Junior Treasury 1955-57, som uden større held havde forsøgt at give Gilberton konkurrence i USA.
I Danmark blev det også ved forsøget, for fra nr.3 overtog bl.a. Sorte Maske og Lassie serien.
Derefter var I.K./Williams i en lang årrække9 ene om at udgive tegneseriebearbejdninger af de gamle klassikere i Danmark Først i 1969 gjorde Interpresse et spinkelt og ikke videre heldigt forsøg med fire bogudgivelser, som ikke fik nogen efterfølgere:

• Kaptajn Grants børn. Efter Jules Verne. Tegnet af Armando.
• Robinson Crusoe. Efter Daniel Defoe.
• Den sidste mohikaner. Efter J.F.Cooper. Tegnet af Armando.
• Skatteøen. Efter R.L.Stevenson. Tegnet 1963 af R Pinto.

Forlaget havde oven i købet den frækhed at introducere Skatteøen med bagsideteksten: Den spændende eventyrberetning om kaptajn Flints skat ... så du den i TV ... og hørte du den i radioen? Her er den som tegneserie ... for første gang.
På det tidspunkt var titlen for længst udgivet som tegneserie i Danmark i serien Illustrerede klassikere.
Det samme var De tre musketerer. Det afholdt dog ikke seriens sidste udgiver i Danmark, Williams Forlag, fra i 1975 at udgive et tegneseriealbum baseret på Alexandre Dumas' klassiske roman.
For den overraskende fine bearbejdning stod den fremragende argentinske tegner Arturo del Castillo. Redaktør var Paul Schiøtt, som havde fundet tegneserien i en bunke på forlaget, og da forlaget havde betalt for rettighederne, kunne man jo ligeså godt udgive serien i et billigt albumformat, selvom den egentlig var beregnet til føljetonpublicering med to sider om ugen.
Desværre blev det besluttet at omredigere serien, dvs. fjerne præget af føljeton. Man fjernede derfor titelafsnittene, tiltegnede, spejlvendte og forstørrede. Det gav albummet et meget disharmonisk præg, men dog ikke mere, end man sagtens kunne se, at her oplevede man en af de mest karakterfulde, atmosfære- mættede og miljørigtige tegneserieudgaver af første halvdel af De tre musketerer - selvom del Castillo havde tilladt sig den næsten utilgivelige frihed helt at stryge Milady de Winther af handlingen.

Efter Illustrerede Klassikere

Selvom Illustrerede klassikere ophørte som udgivelse i 1976, har de gamle litterære klassikere dannet baggrund for flere tegneserieudgivelser i Danmark siden da.
I 1976 udgav Interpresse albummet Edgar Allan Poe - en række klassiske Poe-gysere, bearbejdet af Rich Margopoulos og Berni Wrightson og omsat til effektfulde tegneserieforløb af Berni Wrightson, Richard Corben, José Ortiz, Isidro Mones, Martin Salvador og Adolfo Abellan.
Året efter - i 1977 - stod Gutenberghus som udgiver af  Den sidste mohikaner -  bearbejdet af Roudolf efter J.F.Coopers roman og med tegninger af Alarico Gatia.
1977-79 udgav Carlsen serien Jules Verne-album, der med tegninger af Franco Caprioli leverede en gedigen og samvittighedsfuld genfortælling af Den hemmelighedsfulde ø, Kaptajn Grants Børn (færdiggjort af Gino d'Antonio ved Capriolis død - bemærk de manglende prikker), Zarens kurer og Kaptajnen på 15 år.
I 1978 forsøgte supermarkedskæden Irama sig med to album:

• Aladdin. Tekst Carlos A. Cornejo. Tegninger: Chiqui de la Fuente.
• Baron von Münchhausens eventyr. Tekst Carlos A. Cornejo. Tegninger: Chiqui de la Fuente.

Samme år udgav Leska ApS serien  Tegnede klassikere, der dog kun kom til at indeholde to bind:

• Shakespeare-stykker som tegneserier. Hamlet. Romeo og Julie. Stormen. Bearbejdet af Ida Quagliarella. Tegnet af Gianni de Luca.
• Kidnappet. Bearbejdet efter R.L.Stevenson af Piero Zanotto. Tegninger: Alarico Gattia.

Samme forlag lancerede 1978 serien Århundreders eventyrere, hvis første bind var en tegneserieversion af den italienske populærforfatter Emilio Salgaris Den sorte pirat. For bearbejdelsen stod Renata Gelardini, mens Ida Quagliarella havde ansvaret for tegningerne
I 1979 fulgte Winther efter med Livet i vildmarken - 3 Jack London-fortællinger illustreret af Sergio Toppi - og med Udødelige klassikere. Ben Hur, Lewis Wallaces roman bearbejdet af Ida Quagliarella.
De fleste af disse udgivelser 1977-79 var produceret af Epipress i Milano. De er beskrevet i artiklen Illustrerede klassikere - det respektable tegneserieprodukt i Kulørte sider nr.32/1979.
1978 var også året, hvor Winthers forlag startede serien Mine klassikere, hvis første og sidste bind blev Den usynlige mand, bearbejdet efter H.G.Wells roman af Otto Binder med tegninger af Alex Nino. Der var tale om en dansk udgave af et bind i serien Pendulum Illustrated Classics.
I 1979 fulgte Winther initiativet op med endnu en Pendulum-titel, Black Beauty, bearbejdet efter Anna Sewells roman med tegninger af Rudy Nebres.
I 1979 dukkede serietitlen Illustrerede Klassikere igen op i Danmark som fællesbetegnelse for 4 titler fra den spanske producent Editorial Bruguera udgivet af forlaget Interpresse.
Samme forlag stod 1979-80 for 6 titler i serien Klassiske fortællinger - en dansk udgave af Marvel Classics Comics.
Derefter indså de danske tegneserieforlag tilsyneladende, at det ikke længere lod sig gøre at gentage Illustrerede klassikeres succes. I de følgende to årtier udkom kun få tegneserie- bearbejdninger af litterære klassikere på dansk:
I 1983 udgav Carlsen Tåge over Tolbiac-broen og i 1988 Galskab i Rue de la Gare - begge bearbejdet og tegnet af Jacques Tardi efter Leo Malets kriminalromaner.
I 1984 udgav Lademan Skatteøen efter R.L.Stevensons roman med tegninger af Ramón de da Fuente.
I 1985 udkom Moby Dick bearbejdet efter Herman Melvilles roman af Jean Ollivier på forlaget Borgen og i 1986 Klokkeren fra Notre Dame bearbejdet af Claude Gendrot efter Victor Hugo på forlaget Bogfabrikken. Begge med bemærkelsesværdige tegninger af Paul Gillon.
Jean Ollivier stod også for bearbejdningen af Jack Londons Ulvehunden, som Carlsen udgav i 2 bind, Hvidtand og Hadets time 1986-87. De velfortællende tegninger bar signaturen Sonk.
I 1986 udgav Fantask Silverio Pisus bearbejdning af  Wu Ch'eng-ens eventyr Abekongen i dansk oversættelse. For tegningerne stod Milo Manara.

Og i 1986 udgav forlaget Donna Hector Malots roman Frændeløs som tegneserie med sort/hvide tegninger af Piet Wijn. I 1999 blev den genudgivet i farver af Carlsen.
Carlsen stod i 1993 også som udgiver af Peder Swarts krønike om Gustav Vasa, bearbejdet af Claes Reimerthi efter Peder Swarts krønike og tegnet af Per Gyllenör.
Også enkelte af erotikkens og pornografiens klassikere har fundet vej til Danmark i tegneserieform.
Således udgav Borgen i 1984 John Clelands Fanny Hill. En glædespiges erindringer, bearbejdet af J. M. Lo Duca og påfaldende uerotisk tegnet af Philippe Cavell. I 1989 blev den genudgivet af Bogfabrikken.
Så var der straks mere kød og lyster i Georges Pichards svulstige udgave af Carmen efter Merimeé's roman - udgivet af Runepress i 1985.
Endelig udgav Bogfabrikken 1987-88 i tre bind O's historie, Pauline Réages roman bearbejdet og mesterligt illustreret af Guido Crepax.

Dansk produktion

Også danske tegneserieskabere har forsøgt sig med bearbejdninger af litterære klassikere.
I 1980 udgav forlaget Dan-bog De hængtes revolution, hvor Hans Ovesen i effektfuld sort/hvid tegning giver sit tegneseriebud på en roman af B. Traven.
1981-83 tog Orla Klausen fat på 1600-tallets miljøer og skæbner i Jens Langkniv bd. 1-3. Det litterære udgangspunkt var Jeppe Aakjærs fortælling. Interpresse tog sig af udgivelsen.
I 1987 udkom Da Hans blev bange - engageret og originalt bearbejdet og illustreret af Orla Klausen efter folkeeventyret Hans der drog ud for at lære frygten at kende og brødrene Grimms Gåsevogtersken ved brønden. Igen stod Interpresse for udgivelsen.
1989-93 stod Carit Etlars Gøngehøvdingen og Dronningens vagtmester for tur. De fem tegneseriealbum blev udgivet af Interpresse/Carlsen under serietitlen Gøngehøvdingen, men man fornemmer, at Orla Klausen skulle have stoppet med bind 3. Ihvertfald falder hans engagement mærkbart i de to bind, hvor han leverer de sidste to trediedele af tegneserieudgaven af Dronningens vagtmester.
Før Orla Klausen bud på Carit Etlar udgav Serieforlaget i 1988  Bikki I. Pingels Gøngehøvdingen. Hvorfor er den dag i dag en gåde?
H.C.Andersens eventyr og historier dannede allerede i 1940'erne baggrund for en del af P.I.B.s klassikerbearbejdninger. Det samme skete i en række albumudgivelser i 1980'erne og 1990'erne.
1983-84 udgav forlaget Caza Tommelise og De vilde svaner, bearbejdet af Filip Regnér og Henrik Aagaard og med ucharmerende og karakterløse tegninger af Britta Pettersen.
Samtidig - dvs. i 1983 - udgav Interpresse Snedronningen - en meget smuk og personlig bearbejdning af den unge tegneseriedebutant Stefan Fjeldmark.
I 1990 udgav  Interpresses søsterforlag Frederik E. Det Fille, det fatte - og andre eventyr, bearbejdet af Rune T. Kidde og med tegninger af Peter Kielland Brandt. Ud over personlige fortolkninger af flere folkeeventyr rummede samlingen også en bearbejdning af H.C.Andersens Nattergalen.
Året efter var Rune T. Kidde igen på banen med bearbejdninger af H.C.Andersen.
1991-94 stod han - med Flemming Jeppesen som tegner - for 3 bind, udgivet af Carlsen under fællestitlen Frit efter H. C. Andersen og farvelagt af Lis Løvdahl. De tre album følger nøje linien i de originale fortællinger, men specielt i billederne dukker skæve vinkler og stillingtagen op.

• Bind 1: Prinser, pøbler og prinsesser. (Fyrtøjet, Talismanen, Det er dig fablen sigter til, Prinsessen på ærten).
• Bind 2: Grimt godt og grusomt. (Lille Claus og store Claus. En historie)
• Bind 3: Østerud til verdens ende. (Østerud til verdens ende. De vises sten).

Første og andet album udkom desuden samlet i hardcover- version med titlen En historie og andre eventyr.
Inden Bogfabrikken satte en mere målrettet produktion i gang af klassiker-bearbejdninger, forsøgte forlaget sig i 1988 med held med Erik Hjorth Nielsens bearbejdning af Asbjørnsen og Moes folkeeventyr "Følgesvenden", Hvid & sort som mælk & blod.
For nogle vil dette album falde ind under begrebet pornografi, fordi Hjorth Nielsen skræller Asbjørnsen og Moes romantiske fernis af folkeeventyret og gennem sin tegneseriebearbejdning går på opdagelse efter det oprindelige eventyrs sanselighed. Således gør han prinsessens besættelse af trolden til en erotisk besættelse. "Han fortæller med saft og graft, sådan som man fortalte eventyr, før folkemindesalerne kom og skar alt det uartige væk," som der står på albummets bagside.
Man kan undre sig over, at litterære klassikere til stadighed leverer baggrundsstof til så mange tegneserieudgivelser. Man kan også lade være og konstatere, at tegneserien og den gode historie altid har dannet par. De litterære klassikere er fyldt med gode historier, så det er måske ikke så underligt endda.
Ihvertfald prøver også unge tegnere stadig kræfter med genren, bl.a. i de tre titler herunder:

• 1989: Faldet ved Resaca og andre fortællinger. Fire noveller af Ambrose Bierce bearbejdet af Nikolaj K. Scherfig, tegnet af Thomas Hauge og farvelagt af Bjarne Hansen. Serieforlaget.

• 1989-90: Tynde Memed bd.1-2. Bygger på den tyrkiske forfatter Yasar Kemals roman. Tegninger: Ismail Gülgec. Bogfabrikken.
  • Tidslerne blomstrer
  • Bjergrøverne

Planlagt i 4 bind, men bind 3 og 4 udkom aldrig. Bind 1 og 2 udkom i tyrkisk version samtidig med den danske.

• 1993: Amled. Bearbejdet efter Saxos Krønike af Kræsten Krum Byskov. Carlsen.(1987-88 bragt i Jyllandspostens lørdagstillæg)

Tegning fra Oluf Nielsens "tæt illustrerede"
udgave af Walter Scotts Ivanhoe,
produceret af P.I.B.

PR-tegning fra Johannnes Nørretranders
udgave af Dumas' Greven af Monte Cristoe,
P.I.B.'s første udgave af denne klassiker.

Omslaget var tegnet af redaktøren
Paul Schiøtt, på basis af en af
Arturo del Castillos fine tegninger.