Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
 

præsenterer

Skipper Skræk nr. 2/1954

RIP KIRBY I 50 ÅR!

(skrevet af Anders Hjorth-Jørgensen
til Agent X9 nr.181/1996)

Alex Raymonds velstrukturerede sort/hvide tegnestil
og scener som disse fra 1946 fyldt med bevægelse, 

Skipper Skræk nr.52/1946

drama og dynamik har lige siden inspireret mange tegneserietegnere.

Alex Raymond

Alexander Gillespie Raymond hører sammen med Hal Foster, Burne Hogarth og Milton Caniff til den tidlige amerikanske eventyrstrips store mestre.
Han blev født den 2 oktober 1909 i New York. Efter kunststudier kom han fra 1930 til at arbejde som tegnerassistent, men allerede i 1933 fik han mulighed for at skabe en søndagsside til aviserne, bestående af en SF-serie og en jungleserie.
Resultatet blev Flash Gordon (Jens Lyn) og Jungle Jim, som begge debuterede den 7. januar 1934.
Kun 3 uger efter disse to seriers debut startede Raymond sammen med kriminalforfatteren Dashiell Hammett hverdagsstrip'en Secret Agent X-9, som han dog efter 2 år overlod til andre tegnere. Denne tegneserie kom senere
til at lægge navn til det danske tegneseriehæfte Agent X9.
I maj 1944 overgav Alex Raymond sine igangværende

RIP KIRBY

Indledningsstrip'en til Rip Kirby er en af tegneseriehistoriens hurtigste, mest oplysnings- mættede og geniale introduktioner:

Efter læsning af de 3 første rammer ved man, at Rip Kirby har gjort en hæderkronet indsats i marinekorpset, at han har opnået bemærkelsesværdige resultater som sportsmand, er amatørdetektiv og forsker og formodentlig også ret velhavende. Uden penge, ingen butler ved navn Desmond. Så megen oplysning får man via et fortælleteknisk kneb, hvor Raymond lader Desmond hente og overbringe avisen.
I strip'ens 4. og sidste ramme sættes den dramatiske handling igang på en sådan måde, at læserens forventninger allerede er vakt.

2. strip spænder disse forventninger endnu mere, samtidig med at seriens første spændende og sofistikerede kvinde. Sonja Bell, introduceres - meget død.
Allerede i 4. strip giver den velnærede inspektør Sullivan fra opdagelsespolitiet Rip Kirby dette råd: "Hold dig til dine bøger, Rip! Det her er ikke noget for amatører. Desuden er du selv mistænkt!".
4 uger efter starten måtte læseren imidlertid konstatere, at seriens elgante titelperson i opklaringen af mordgåden havde involveret så mange personer, at en strip med figurgalleriet var påkrævet - en resumeform, som tit blev taget i anvendelse i de følgende år.

Som figur adskiller Rip Kirby sig væsentligt fra Alex Raymonds tidligere tegneseriehelte. Han har ordet i sin magt, præges af et overlegent intellekt og demonstrerer et vid og et lune, som ligger meget fjernt fra alvorsmænd som Jens Lyn, Jungle Jim og Agent X9.
I modsætning til disse serier er voldelig, fysisk fremfærd heller ikke et nøglebegreb i Rip Kirby. Godt nok mangler den hverken nævekampe eller skyderi, men Kirby læner sig ikke udelukkende op af sin fysiske og atletiske formåen i opklaringen af en sag. Dertil er han altfor sindig og kultiveret, hvilket understreges af, at han bærer briller, ryger pibe, spiller golf og skak og værdsætter den moderne musiks komplekse harmonier i selskab med en dyr fransk cognac.
Rip Kirby har sine forbilleder i kriminallitteraturen og rummer elementer både fra S.S. Van Dines forfinede, belæste detektiv Philo Vance og Raymond Chandlers hårdkogte, desillusionerede "private eye", Philip Marlowe. Ligesom sidstnævnte har Rip Kirby også en svaghed for smukke, intelligente kvinder - og omvendt. Selvom utroskab ligger ham fjernt, har det i visse tilfælde bragt ham på kollisionskurs med sin hjertes udkårne, den blonde fotomodel Honey Dorian.
Blandt forbillederne trænger Sherlock Holmes sig ligeledes på, for Rip Kirby har også sin Watson, den trofaste butler Desmond. Med en fortid som indbrudstyv besidder han færdigheder, som detektiven i flere tilfælde drager nytte af.
Rundt om helten og de øvrige gennemgående figurer grupperer underverdenen sig i form af andenrangs svindlere, pengeafpressere, slibrige advokater, lejemordere og andre skumle personager, som skildres med stor grad af realisme tilsat en god portion dramatisk udtryk.
Og så er der altså de føromtalte smukke, intelligente kvinder. "Femme fatale" i stil med den mørkhårede, parfumeduftende sangerinde Pagan Lee.

Pagan Lee gjorde sin entre i seriens 3. episode i strip nr. 100 som gangsterbossen "Kvæleren"s elskerinde. Hun havde samme blod i årene som Milton Caniff's Dragon Lady og Will Eisner's P'Gell og var altid parat til at deltage i intriger på kanten til det lovlige. Men hun havde også en svaghed for helten og har derfor i flere episoder sat Rip Kirbys forhold til Honey Dorian på en hård prøve.
Ligesom Raymonds tegne- og fortællestil gjorde også den elegante, mørke og mystiske Pagan Lee indtryk på 16-årige Knud V. Larsen i 1946 - og med ham sikkert også mange andre af tidens teenagere. Ihvertfald var Tørk Haxthausen stærkt foruroliget over Rip Kirby, da han i 1955 udgav sit angreb på tegneserierne, bogen Opdragelse til terror. Heri skriver han bl.a.: "Rip Kirby er en drevent udført kriminalserie uden påfaldende voldsomheder, men med grelle farver og udspekulerede "kameraindstillinger", som i sig selv indebærer kraftige antydninger af vold (fig. 15). Der er en del revolvere i serien, foruden de obligatoriske damer, her noget spidsere i det end almindeligt, men ligeså afklædte. Naturalismen i billedstilen erstatter her den voldsomme fremhævelse af kønskarakteren."
Heller ikke Rip Kirby fandt nåde for 50ernes heksejægere. For yderligere at understrege seriens farlighed viser Haxthausen en illustration fra serien, hvor en mand i ly af mørket sniger sig ind til en sovende kvinde, hvis flot hvælvede barm udfolder sig under en nedringet nat- kjole. Manden viser sig at være morder og kvinden hans søster. Under illustrationen skriver

Haxthausen: "Selv, hvor direkte vold ikke forekom- mer, kan billederne vække klare forestillinger om forbrydelser. Her en række, hvoraf de to første antyder en voldsforbrydelse eller en erotisk situation (eller begge dele)."
Haxthausen nævner også seriens "grelle farver". Som udgangspunkt er Rip Kir- by en sort/hvid tegneserie - og en af de smukkeste nogensinde. Som sådan optrådte den også fra starten i Skipper Skræk. Da dette i 1953 gik fra folio- til almindeligt hæfteformat, begyndte Rip Kirby lige- som ugebladets øvrige serier at optræde i farver, som var lagt på til lejlighe- den, og som ikke havde med Raymond at gøre.

Eksemplet er fra Skipper Skræk nr.13/1955

JOHN PRENTICE

Da Alex Raymond omkom i 1956 lå der kun 10 Rip Kirby-dagstrips mere klar fra hans hånd. Da King Features Syndicate ikke ønskede at lade den populære og indbringende serie dø sammen med sin skaber, var der ikke tid til lange overvejelser. Man skulle hurtigt finde en afløser, og valget faldt på John Prentice. Den knebne tid taget i betragtning må valget kaldes et lykketræf. Sjældent har et tegnerskifte været så lidt mærkbart.
John Franklin Prentice blev født den 17. oktober 1920 i Texas. Efter kunststudier arbejdede han efter 2. verdenskrig indenfor reklamebranchen, men fra 1947 tegnede han hæfteserier indenfor flere forskellige genrer for de amerikanske tegneserieforlag.
Da King Features Syndicate i september 1956 bad ham fortsætte Rip Kirby, påtog han sig at løse opgave, så læserne ikke mærkede tegnerskiftet. Det lykkedes for

John Prentice

ham uden at sænke seriens i forvejen høje episke og grafiske kvalitet og i en sådan grad, at han i 1966 og 1967 modtog National Cartoonist Societys pris for bedst fortalte tegneseriestrip.

John Prentice-strip fra den 5. december 1998

John Prentice har taget sig af Rip Kirby i 40 år - i en længere periode med Fred Dickenson som forfatter - uden at sænke seriens kvalitet. Men han har gjort det på basis af den sjæl og det forbilledlige og mesterlige arbejde, som Alex Raymond lagde i serien igennem 10 år. Derfor vil Rip Kirby altid være tæt forbundet med sin skaber, og derfor må en artikel, som opsummerer seriens 50 år, nødvendigvis sætte specielt fokus på hans indsats. For Rip Kirby blev hans testamente til tegneserieefterverdenen og de mange tegnere, som har ladet sig inspirere af Alex Raymonds mesterværk.

I Danmark har Rip Kirby som nævnt optrådt i ugebladet Skipper Skræk samt i dettes efterfølger, tegneserie- tillægget til Ude & Hjemme.
Allerede i 1950'erne blev han en daglig tilbagevendende begivenhed i Ekstra- bladet, og 1952-53 fandt man Rip Kirby-episoder i Allers Fantom-hefte.
1968-84 indeholdt Interpresses Seriemagasinet både Raymond- og Prentice-episoder, ligesom samme forlags Agent X9 har gjort det siden starten i 1976.
I Carlsen-udgivelsen Comics 1970-75 finder man Rip Kirby af Prentice i bd.1 og 2.

Kun 2 Rip Kirby-album er
udgivet på dansk: Hitserien 6,
som udkom i 1975 og indeholdt 2 Raymond-episoder, samt
Rip Kirby fra 1976 med
5 Prentice-episoder.