kong kylie
REAKTIONEN MOD
TEGNESERIERNE
I 1946 indledte den
amerikanske psykiater Frederic Wertham et
kors-tog mod tegne- serierne i USA. Ifølge ham havde de volds- opdragende effekt på
børn og unge. 7 år senere udkom hans bog Seduction of the Innocent, som
dannede skole for lignende bøger i flere europæiske lande. I Danmark udkom Tørk Haxthausens Opdragelse til
terror, hvor flere afsnit var direkte afskrifter
af Wertham.
Tidsskriftet Folkeskolen førte allerede
i 1951 an i kampen mod tegneseriernes påståede skadelige effekt. Som resultat
af denne hetz blev der i flere danske byer arrangeret autodafeer, hvor man afbrændte
tegneseriehæfter og -dukker offentligt.
I 1955 nedsatte undervisningsminister
Julius Bomholt et udvalg, som skulle under- søge den "kulørte" litteratur. Det
kulørte udvalg fik 20 medlemmer, bl.a. kontorchef Vagn Jensen fra
Undervisningsministeriet. Hans rabiate synspunkter om bl.a. censur overfor tegneserierne
vandt dog ikke gehør, og efter en "tam" udvalgsbetænkning i 1960 ebbede
debatten ud.
Det sidste "brøl" leverede Vagn Jensen i
1961 med bogen Stene for brød, som
gjorde op med Det kulørte udvalgs
"valne" holdning.
Debatten døde med indgangen til 60erne,
men man mærker stadig dens efterdøn- ninger. For mange danskere har stadig forudfattede
meninger om og nedladende holdninger overfor tegneseriemediet som helhed.
seriebladet
HETZENS RESULTATER
I første halvdel af
50'erne lukkede danske tegneseriemagasiner som Seriebladet, Superman,
Fantomhefte og Kong Kylie, fordi salgstallene svigtede.
Det tog tegne- seriemodstanderne naturligt nok æren for.
Hetzen afholdt
imidlertid ikke Arne Stenby
fra i 1954 at lancere hæftet Wild West i stripformat - de følgende år
efterfulgt af
Tex Willer, Prærieserier, Søren
Spætte, Raketserier og Akim. Indhol-
det faldt naturligt nok ikke i tegneserie- modstandernes smag, men faktisk over- levede
Stenbys forlag Interpresse og
flere af hæfterne hetzen.
Prærieserier tex willer
Det samme gjorde Illustrerede
Klassi- kere, som startede i 1955 til stor irritation
for hetzens bannerførere. De vidste sim- pelthen ikke, hvordan man skulle forholde
sig til denne tilsyneladende pædagogiske præsentation af de gamle romanklassikere.
|
Følgende citater er
hentet fra
Torben Weinreich:
Tegneserier i undervisningen.
2. udgave. Borgen, 1981.
Her gennemgår
forfatteren grundigt
debatten om den "kulørte litteratur"
efter 2. verdenskrig.
Skal børn - ligesom
voksne - rekreere
sig ved læsning? jeg mener nej!
(Chr. Winther, Folkeskolen 11/1952, s. 195)
Hvis De derimod som
jeg mener,
at disse hæfter er den argeste og
mest udspekulerede gesjæft i idioti
og sjæleforgiftning, som en kultur
nogensinde har fostret, så må De
også tage konsekvensen af denne
erkendelse ... De skylder fremtidens,
ungdommens og Deres egen anseelse
at øve en gerning for at standse den
lavine af dumhed, råhed og svineri,
der med hastigt stigende tempo
vælter ud over os og truer med at
ødelægge alle fremskridt i
demokrati og medmenneskelig
forståelse, og som systematisk mistænkeliggør forholdet mellem
den hvide race og de farvede folk. Skal opdragerne måske stikke hænderne
i lommen og uvirksomt se på, hvordan
disse asociale hæfter hensynsløst
terroriserer den opvoksende slægt?
(Søren Christensen, Folkeskolen
8/1954, s. 173)
Der er ikke nogen
anden effektiv måde
at undgå påvirkning på end ved at
forbyde tegneserier. Det må stå helt
klart, at den kriminelle fare ved ikke at
forbyde tegneserierne er større end
ved at forbyde dem.
(kontorchef i
Undervisningsministeriet,
Vagn Jensen i sit radioforedrag 5. maj 1954,
offentliggjort i Dansk Pædagogisk Tidsskrift
8/1954, s. 361)
Det er altså ingen
undskyldning
at tegneserier er gode; de vil i alle
tilfælde virke skadeligt på det store
flertal af de børn, som får fat i dem,
fordi de vænner dem af med at læse
en sammenhængende tekst og skaber
et usundt behov for sensation.
(Chr. Winther, Folkeskolen
32/1954, s. 860)
I tidsskriftet
Folkeskolen 41/1955, s. 1247
roste anmelderen Leif Søndergaard M.C. Gaines'
Bibelen i Tegneserier, som var udkommet
i Danmark på De Unges Forlag. Søndergaard mente,
at den måske kunne få flere børn og unge til at
opbygge et forhold til Bibelen og kristendommen. Redaktionen delte ikke
anmelderens opfattelse,
og anbragte denne manchet før anmeldelsen:
I det følgende anmeldes Bibelen
i Tegneserier af Folkeskolens
anmelder i faget religion. Vi deler ikke
vor anmelders syn på denne efter vor
mening bundsimple bog og indbyder
gerne til en diskussion om emnet.
Samme år udkom de
første numre af
Illustrerede Klassikere. Disse
tegneseriegengivelser af de gamle romanklassikere
fulgte originaludgaverne nøje. Det bragte
Folkeskolens tegneseriekritikere i nogen vildrede:
Hvorvidt hæfterne vil svare
til formålet,
er et åbent spørgsmål. Når der nu snart foreligger flere, vil det være naturligt
at tage dem op til en mere indgående behandlinger.
(Chr. Winther, Folkeskolen
5/1956, s. 138)
Jeg har gjort
ærlige forsøg på at forsone
mig med denne amerikanske serieteknik - men det kniber og derfor er jeg interesseret
i, hvad de yngre mener.
(Chr. Winther, Folkeskolen
25/1956, s. 717)
Vi kan desværre
ikke sige noget om,
i hvilken udstrækning disse hæfter læses,
og endnu mindre, hvordan de virker, men rækken har passeret det første halve hundrede og
fortsætter stadig. Det er i
hvert fald en kendsgerning,
vi må tage til efterretning ...
(Chr. Winther, Folkeskolen,
16/1958, s. 522)
Læs mere om 50'erne
og tegneseseriehetzen :
Frederic Wertham: Seduction of the Innocent.
New York, 1953.
Tørk Haxthausen: Opdragelse til terror.
Fremad, 1955.
Betænkning afgivet
af det af Undervisningsministeriet under 27. januar 1955 nedsatte udvalg vedrørende
Børns og unges læsning.
Betænkning nr. 268, 1960.
Vagn Jensen: Stene
for brød.
København, 1961.
Tørk Haxthausen: Fra
forbudstiden ...
(i: Serieskaberen 7/1989)
Alan Hewetson: Dr.
Frederic Wertham
- mennesket bag 50'ernes tegneseriehetz.
(i: Serieskaberen 10/1990)
Benni Bødker
Nielsen: Opskrift på forbrydelser.
(i: Seriejournalen 16/1994)
Inger Holst:
Superman, Fantomet og Pogo i Information
(i: Information 950504)
Inger Holst: Frisind
på is
(i: Information 980505)
Tørk Haxthausen: Kulturkampen
(i: Information 980519)
|
