|
Gray Morrow
Gray Morrow blev født den 7.
marts 1934 i Fort Wayne, Indiana. Efter overstået militærtjeneste og uddannelse ved
Chicago Academy of Fine Arts blev han i 1956 rentegner for Al
Williamson og Wally Wood og leverede arbejde til tegneserieforlagene Toby og Marvel.
Derefter arbejde han en kortere periode for de sort/hvide humormagasiner Cracked
og Sick, inden han 1960-61 blev tegner på en række titler til Gilbertons The
World Around Us og Classics Illustrated.
1964-67 var Morrow fast bidragyder til Warrens skræk- og krigshæfter Creepy, Eerie
og Blazing Combat.
1970-73 tegnede han bl.a. El Diablo, Rose & Thorn, Vigilante
og Zatanna til forlaget DC og 1971-73 Captain America og Gullivar
Jones for Marvel. Også i 1990'erne har han bidraget til disse to forlags udgivelser.
Til Marvel har Morrow leveret Civil War og Shiloh, til DC Scarlett og
Green Arrow: The Wonder Year.
I 1980'erne blev han specielt berømmet for Edge of Chaos i Heavy Metal
og Hi-Jinx i Playboy, mens han i 1990'erne har indlagt sig hæder som
tegner af The Young Indiana Jones
Chronicles #3-6 skrevet af Dan Barry og udgivet af Dark Horse Comics.
Igennem flere år fungerede Gray Morrow som ghosttegner på en række avisstrips,
bl.a. Big Ben Bolt og Rip Kirby. På et tidspunkt var han inde i
billedet som afløser for Hal Foster på Prince Valiant, men det blev dog kun til
en enkelt søndagsside.
Til gengælde kom han i en periode til af tegne Buck Rogers, inden han i 1983
blev fast tegner på dagstrip'en Tarzan.
Også som maler og reklametegner har Gray Morrow gjort sig gældene i en årrække.
|
|
|