Tegneseriemuseet i Danmark
præsenterer

The Comics Museum in Denmark
presents

wpe14E.jpg (9680 bytes)

wpe154.jpg (3690 bytes)

wpe133.jpg (2995 bytes)

wpe14D.jpg (3070 bytes)

view Classics Illustrated Special Issues covers

HOME

INDEX

RESEARCH

HVEM-ER-HVEM?

1950'ERNE DK

HISTORIE

POSTGILBERTON

MUSEUM DK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Al Williamson

Al Williamson blev født 21.3.1931 i New York og voksede op i Bogota, Columbia. I 1943 vendte han tilbage til USA, hvor han først gik på New York Cartoonists & Illustrators School. Dernæst frekventerede han 1945-46 Burne Hogarths tegneserieundervisning, og endelig studerede han ved Pratt Institute. I 1948 fik han offentliggjort sin første tegneserie i forlaget Easterns hæfte Heroic nr. 51. Samme år assisterede han Burne Hogarth på 4 Tarzan-søndagssider.
Under pseudonymer som Harold Williams, Zeno Beckwith, Baldo Smudge og Smithfield Cobb fulgte i perioden 1948-53 arbejder til hæfter udgivet af forlagene Pines, Hillman, Toby, ME, ACG og Avon hovedsageligt inden for SF- og westerngenrerne. Bl.a.tegnede Williamson Western Princess, Billy the Kid, John Wayne og Jesse James.
I 1952 blev Al Williamson beskæftiget hos E.C. som forlagets yngste tegner. Her skabte han - delvis sammen med Frank Frazetta - en række bemærkelsesværdige, korte SF-tegneserier - tydeligt inspireret af Alex Raymond - til hæfterne Weird Fantasy og Weird Science.
Da E.C.-hæfterne blev indstillet i 1955, gik han over til Atlas, hvor han indtil 1960 tegnede serier inden for genrerne skræk, romantik, krig og western. Bl.a. westernserierne Outlaw Kid, Matt Slade og Kid Colt og jungleserien Jann of the Jungle.
Parallelt hermed arbejdede han for forlagene DC, Prize, Harvey, Western, Archie og Charlton. Også her nød westerngenren godt af hans kunnen, bl.a. i serier som Dodge City Days, Wild Bill Hickock og Cheyenne Kid.
Til Gilbertons
The World Around Us, Classics Illustrated og Classics Illustrated Special Isues leverede han en række bidrag i 1959.
I 1961 begyndte Al Williamson som assistent for John Prentice at tegne baggrunde til strip'en Rip Kirby. Tidligere havde han assisteret Dan Barry i kort tid på Flash Gordon (Jens Lyn). I 1963 assisterede han John Cullen Murphy på Big Ben Bolt. I 1964 vendte Williamson tilbage til tegneseriehæfterne og bidrog med korte tegneserier til forlaget Warrens skrækmagasiner Eerie og Creepy. Desuden arbejdede han igen for Western og Harvey, denne gang med mystikken i højsædet.
1966-67 skrev og tegnede Williamson hæfteversionen af sin favorittegneserie Flash Gordon for forlaget King og løste opgaven så forbilledligt, at opmærksomheden igen blev rettet imod ham.
Derefter overtog han Secret Agent X-9 - ligeledes skabt af Alex Raymond - fra Bob Lubbers og tegnede den til manuskript af Archie Goodwin 20.1.1967-2.2.1980 - det meste af tiden under titlen Secret Agent Corrigan.
Her viste Williamson, at han mestrede den stramme stripform til fuldkommenhed, og hans moderniserede version af den klassiske agentserie regnes med rette som et af mesterværkerne inden for spændingsstripformatet.
Efter 1980 har Williamsom tegnet bemærkelsesværdige tegneserieversioner af 4 biograffilm: The Empire Strikes Back og Return of the Jedi (den 2. og 3. "Star Wars"-film i rækken) skrevet af Archie Goodwin, Flash Gordon skrevet af Bruce Jones og Bladerunner ligeledes skrevet af Goodwin.
Til manuskript af Goodwin tegnede han desuden en overgang i starten af 80erne strip-versionen af Star Wars, som han overtog efter Russ Manning.
I 1983 leverede Williamson serien Cliff Hanger - en 30er-pastiche skrevet af Bruce Jones - til independent-forlaget Pacifics hæfte Somerset Holmes.
Siden har Williamson arbejdet for DC - hovedsageligt som rentegner for Curt Swan - og Marvel.
Til sidstnævntes prestige-magasin Epic nr. 27/1984 og 34/1986 leverede han SF-historier skrevet af Archie Goodwin.
I 1988 tegnede han Power Pack for forlaget og rentegnede The New Mutants og den "grafiske roman" Inhumans. Samme år begyndte han at levere et glimrende rentegningsarbejde på tegneren John Romita Jr.'s Daredevil, skrevet af Ann Nocenti. Dette arbejde fortsatte han de næste mange år.
I 1989 fortsatte han som rentegner af Marvels Solomon Kane samt af endnu en Marvel Graphic Novel, Squadron Supreme.
I 1990 rentegnede han Fafhrd and the Grey Mauser, skrevet af Howard Chaykin og tegnet af Mike Mignola. Derefter han han bla. rentegnet Punisher og Spider-Man 2099.
Al Williamson regnes som en af de mest fremragende amerikanske tegneserietegnere. Hans fantasifulde layout og anatomisk elegante figurtegninger har skaffet ham stor anerkendelse.

 

 

 

wpe201.jpg (8344 bytes)

 

 

 

 

wpe24B.jpg (18758 bytes)

 

 

 

 

wpe24C.jpg (35910 bytes)


wpe11B.jpg (5413 bytes)

 

Al Williamson Index