Bemærk: Dette websted opdateres ikke.
Det ophørte officielt ved indgangen til 2013.
Derfor vil en række links være døde
Men nu ligger det her som et historisk
dokument, hvor en stor del af indholdet
stadig har relevans.
 

Arne Ungermann Jørgensen blev født i 1902. Han blev uddannet som litograf og arbejdede derefter indtil 1924 på et par fynske aviser. Derefter flyttede han til Køben­havn og blev ansat ved dagbladet Politiken's reklameaf­deling. I 1930 begyndte han at tegne for avisens søndags­tillæg Magasinet.
I 1935 følte redaktionen, at der var behov for en mere voksen­rettet tegneserie i Magasinet, idet Ingvars Prins Pilfinger blev betragtet som en serie for børn. Derfor blev Ungermann bedt om at fremkomme med en ny tegneserie. Den 24.11.1935 startede hans Hanne Hansen derefter som helside i farver.
Ungermann havde tidligere beskæftiget sig med tegneserier. Det var i 1925, hvor han tegnede Kasper Knalds oplevelser - en dansk pendant til Knold og Tot - i dagbladet Fyens Stiftstidende.
Ligesom de fleste andre af 30rnes danske tegneserier tog Hanne Hansen udgangspunkt i danskernes hverdag, men uden at sætte den i absurd lys. Fra starten var Hanne tænkt som en tjenestepige, der jævnligt skulle skifte plads. På denne måde kunne Ungermann i højere grad bevæge sig rundt i de sociale lag. Men den jordnære Hanne skiftede aldrig plads. Indtil hun i 1958 endelig giftede sig sin tilbeder siden 1936, Brille, forblev hun i huset hos familien Olsen.
Alligevel fik Ungermann i sine poetisk humoristiske tegneserie­episoder givet mange kommentarer til dansker­nes aktuelle hverdag gennem elegante billeder uddybet af en verssat tekst.
Dermed være ikke sagt, at Hanne Hansen beskriver de store, politiske linier. Den giver kort og godt et opmærksomt billede at tidens moral, stemninger, levevis og omgangsformer på godt og ondt, og bliver et nænsomt bidrag til kvindesagsdebatten.
I 1949 holdt Hanne Hansen en kort "ferie" fra Magasinet. Som afløser introducerede Ungermann - som nu var redaktør af tillægget - tegneserien Dagdrømmeren Caligula. Den var mere absurd i sin indfaldsvinkel til tilværelsen, men den fik kun kort levetid. I 1950 vendte Hanne tilbage, og hun blev nu i Magasinet, indtil hun efter sit giftemål i 1958 kvittede jobbet som tegneseriefigur for altid.
Arbejdet som tegneserietegner var for Ungermann nærmest en bibeskæftigelse. 
Arne Ungermann var først og fremmest illustrator og skaber af en lang række, nu klassiske børnebilledbøger. Da han døde i 1981 havde han med rette ry for at være en af Danmarks bedste illustratorer.