|
Mit navn er Eva Søvsø. Jeg er født
i 1951. Allerede som 20-årig blev
jeg beskæftiget indenfor biblioteksvæsenet – 1993-2006 som
overbibliotekar i Gørlev Kommune.
I en periode har jeg – dels i samarbejde med
Danmarks Biblioteksskole i København – dels på
egen hånd - tilbudt og afholdt kurser i
drift
af mindre biblioteker i almindelighed og i kunsten at yde god og
personlig service til brugerne i særdeleshed.
En lang periode med alvorlig stress har tvunget mig
til at lægge mit liv om. Men som det heldigvis ofte viser sig, er
det sådan, at når én dør lukker sig, er der en ny, der åbner sig.
Jeg har opdaget, at jeg gennem alle årene - uden at være særlig
bevidst om det - har været coachende i omgangen med andre mennesker
og har ydet kriserådgivning, når det har været nødvendigt.
Disse evner har jeg nu via kurser og uddannelser udviklet, således
at jeg kan yde en professionel vejledning til mennesker, der søger
netop den ærlighed, ro
og erfaring, som jeg kan give, fordi jeg har ”været der selv”.
Erfaringen har jeg fået via de udfordringer, nederlag og sejre, mit
arbejdsliv har givet mig. Roen har jeg fået ved at arbejde med mig
selv for at komme ud af min lange stressperiode.
Ugebladet Søndag
|