Jeg har mange års erfaring i at
samtale med mennesker, som er kommet i en akut
krisesituation.
Det kan ofte være en god ide
eller ligefrem nødvendigt at få hjælp udefra,
når man oplever en stor sorg.
Det kan f.eks. være ved ulykker,
afskedigelse, tab af arbejdsevne, skilsmisse,
sygdom
eller dødsfald i den nærmeste familie eller
vennekreds, eller hvis et familiemedlem kommer
i ”uføre” på den ene eller anden måde.
En krisesamtale adskiller sig
markant fra coaching.
I en coaching session stilles
spørgsmål, som får klienten til at finde svarene
inde i sig selv.
Her gives der i princippet ikke råd og
vejledning.
En kriseramt person har brug for
et voksent menneske, som ikke er involveret i
krisen,
som kan bevare roen og overblikket og se
løsningsmuligheder og som – ikke mindst -
giver den kriseramte råd og vejledning til at
komme videre i en svær tid. |