Tegneseriemuseet i Danmark
præsenterer

The Comics Museum in Denmark
presents

wpe14E.jpg (9680 bytes)

wpe154.jpg (3690 bytes)

wpe133.jpg (2995 bytes)

wpe14D.jpg (3070 bytes)

view Classics Illustrated Special Issues covers

HOME

INDEX

RESEARCH

HVEM-ER-HVEM?

1950'ERNE DK

HISTORIE

POSTGILBERTON

MUSEUM DK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Joe Orlando

Joe Orlando blev født 4.4.1927 i Bari, Italien. I 1929 emigrerede hans familie til New York. Som 7-årig begyndte han at modtage tegneundervisning i en drengeklub - en undervisning, som fortsatte indtil 1941. Efter eksamen fra High School of Industrial Art, hvor han havde studeret illustrationskunst, lod Orlando sig indrullere i hæren og tilbragte et par år blandt de amerikanske besættelsesstyrker i Belgien og Tyskland. I 1947 blev han hjemsendt og begyndte at tage undervisning ved Art Students League.
I slutningen af 40rne mødte Orlando tegneren Wally Wood, som fik ham ansat hos Bill Gaines' forlag E.C. Her blev Joe Orlando snart en flittig bidragyder til forlagets to SF-hæfter Weird Science og Weird Fantasy samt til de fire skrækhæfter The Haunt of Fear, Tales From the Crypt, The Vault of Horror og Schock Suspenstories. Da E.C. fra 1956 koncentrerede sig om humormagasinet Mad, modtog Orlando et tilbud om ansættelse fra Atlas-redaktøren Stan Lee og tegnede derefter skræk og SF for forlaget de næste par år.
1959-61 blev han som andre af sine tidligere E.C.-kolleger beskæftiget hos Gilberton på The World Around Us, Classics Illustrated Special Issues og Classics Illustrated.
Da Atlas blev til Marvel Comics Group, tegnede Orlando i 1964 de første par numre af hæftet Daredevil (Dæmonen).
Samtidig tegnede han enkelte bidrag til forlaget Warrens skrækmagasiner Eerie og Creepy samt til E.C.s Mad.
I 1966 tog han imidlertid imod et tilbud fra Carmine Infantino om at blive redaktør hos forlaget DC.
Siden har Orlando stået som redaktør af DC-hæfter som Weird War, Weird Mystery, House of Secrets, House of Mystery, Adventure Comics (med Supergirl og The Spectre), The Phantom Stranger, Bat Lash (Billy Boy), Weird Western (med Jonah Hex) og Korak.
Fra 1972 redigerede han Swamp Thing, skrevet af Len Wein og tegnet af Berni Wrightson. Indtil Wrightson forlod serien i 1974, var den en af årtiets bedste tegneserier. Derefter overlod Orlando tegnerjobbet til den håndværksmæssigt ferme tegner Nestor Redondo, og efter et halvt år blev Wein udskiftet med David Micheline. Dermed sank serien også betragteligt i kvalitet, indtil den blev indstillet i 1978.
Som "creative director" for DC var Orlando med til at give serien en renaissance i 1983 sammen med forfatteren Alan Moore og tegneren Stephen Bisette.
Sammen med Mike Fleisher stod Orlando i 1973 for manuskriptet til Harold Grays avisstrip Little Orphan Annie.
Desuden har han bl.a. tegnet Legion of Superheroes i 1985 og Wasteland i 1988 for DC. Her var han også i 1987 med til som tegner af genoplive hæfteversionen af Lee Falks The Phantom.
Joe Orlando døde den 23. december 1998.

 

 

 

 orlando_pic.gif (38930 bytes)

 

 

 

 

 

 

wpe24C.jpg (20310 bytes)


wpe11B.jpg (5413 bytes)

 

Joe Orlando Index