Tegneseriemuseet i Danmark
præsenterer

The Comics Museum in Denmark
presents

wpe14E.jpg (9680 bytes)

wpe154.jpg (3690 bytes)

wpe133.jpg (2995 bytes)

wpe14D.jpg (3070 bytes)

view Classics Illustrated Special Issues covers

HOME

INDEX

RESEARCH

HVEM-ER-HVEM?

1950'ERNE DK

HISTORIE

POSTGILBERTON

MUSEUM DK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Graham Ingels

Graham Ingels blev født 7.6.1915 i Cincinnati, Ohio. I 1931 fik han ansættelse ved et firma, som tilrettelagde teaterplakater. I midten af 30rne begyndte han at arbejde som freelancetegner og leverede bl.a. illustrationer til diverse pulp-magasiner.
1942-44 leverede han sit første tegneseriearbejde til hæfteserierne Lost World, Sea Devil, Commando Ranger, Clipper Kirk og Suicide Smith udgivet af forlaget Fiction House.
I 1943 blev Ingels indkaldt til flåden. Han blev dog forskånet for aktiv tjeneste på krigsskuepladsen, idet han blev beskæftiget som tegner ved velfærdstjenesten på Long Island.
Da han blev hjemsendt, tegnede han Heroic nr. 39 for Eastern Color i 1946, Outlaws for DS og Buffalo Bill for Hillman i 1948, Auro for Fiction House 1948-49, Wild Bill Hickok for Avon i 1949 og Billy West til Pines i 1950.
Han skrev også Lance Lewis og Tygra til Pines i 1947, hvor han samtidig var ansat som redaktør, og The Duke til ME 1948- 49. Desuden leverede han flere forsider til disse forlag i denne periode.
Sine mest bemærkelsesværdige tegneserier leverede han imidlertid til E.C. 1948-56.
Hans første arbejder her var inden for western- og romantikgenren, men som E.C.-udgiveren Bill Gaines senere har udtalt, passede Ingels' stil ikke til disse: "Da vi startede skræktitlerne, brugte vi ikke Graham, fordi vi regnede med, han var god til det, vi brugte ham til. Men når en tegner nu en gang var i folden, skulle han også bruges. Så vi satte Ingels til at arbejde som skræktegner, og det tog os ikke lang tid at finde ud af, hvad der var sket... at Ingels var Mr. Horror i egen høje person."
Og det på trods af Graham Ingels' tilbageholdende, beskedne væsen, hans blonde hår og blå øjne. Redaktionen begyndte at skrive specielle gotiske skrækhistorier, som indholdmæssigt svarede til Ingels' visuelle fortolkninger. De blev bragt i hæfterne Haunt of Fear, Tales From the Crypt, Vault of Horror, Crime Suspenstories og Shock Suspenstories, som også i flere tilfælde bar de mest gyselige, mesterlige Ingels-forsider.
Ingels - eller "Ghastly", som han signerede sine serier - havde en tegnestil, der udmærkede sig ved effektfulde sorte og skraverede billedfladen, og som fremhævede skrækstemningerne både i personer og miljøer. Det vil ikke være urimeligt at kalde ham tegneseriernes Edgar Allan Poe.
Da E.C. stoppede alle hæfteudgivelser på nær Mad i 1956, blev Ingels arbejdsløs. Derfor gik han over til forlaget Gilberton, hvor han i 1956 tegnede den Illustrerede Klassiker om Napoleons nederlag ved Waterloo. Til Classics Illustrated Special Issue (Illustrerede Klassikere. Ekstranummer) tegnede han med på hæftet Royal Canadian Police (På patrulje med det ridende canadiske politi) i 1959 og 1958-61 leverede han bidrag til The World Around Us (Verden i tekst og billeder).
Desuden arbejdede han for forlaget Pflaums antikommunistiske, såkaldte undervisningsserie Treasure Chest i 1957.
Efter disse spredte arbejder trak Graham Ingels sig ud af tegneseriebranchen og helligede sig malerkunsten, bl.a. som underviser.

 

     

 

 ingles_pic.gif (37371 bytes)

 

wpe249.jpg (34272 bytes)

 

wpe24A.jpg (27340 bytes)


wpe11B.jpg (5413 bytes)

 

Graham Ingles Index