|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke. |
||||||||||||||||||||||
præsenterer BIOGRAFIER fra: |
|
|
Joe Shuster |
|
Joseph
Shuster blev født 10.7.1914 i Toronto, men flyttede i 1923 til USA sammen med familien,
som slog sig ned i Ohio. Han studerede ved School of Art og Polytechnical Institute i
Cleveland. |
| Superman" - skrevet af Siegel
under pseudonymet Herbert S. Fine og med illustrationer af Shuster - op i 1933. Siegel og Shuster videreudviklede ideen og tilbød derefter tegneserien Superman til forskellige forlag, men uden at få den antaget. I stedet aftog National (senere DC) Siegel og Shusters tegneserier Dr. Occult, Henri Duval, Radio Squad, Spy og Slam Bradley i tiden efter 1935. |
| Desuden fik de afsat Dr. Mystic
og Federal Agent til Qualitys The Comics Magazine i 1936. Først i 1938 købte National Superman, hvis første episode blev publiceret i Action Comics nr. l. Som spæd sendes Superman af sine forældre til Jorden lige inden hans fødeplanet Krypton eksploderer. På Jorden får han superkræfter, som han derefter som voksen bruger i |
|
| kampen mod enhver form for ondskab
og uretfærdigheder - og i allerhøjeste grad i de amerikanske idealers tjeneste. Til daglig er Superman forklædt som den spagfærdige, konfliksky journalist Clark Kent, som har et godt øje til kollegaen Lois Lane. Hun har imidlertid mere til overs for Superman. Siegel og Shusters ide blev hurtigt en succes. Allerede i 1939 fik Superman sit eget hæfte |
| og startede samtidig
som avisstrip. I 1940 blev den til radioføljeton, fulgt af en glimrende tegnefilmserie
produceret af Max Fleischer, romaner, filmserials, helaftensfilm og et teaterstykke
opført pa Broadway. Desuden dukkede tegneserien Superboy op i hæftet More Fun Comics nr. 101 med beretninger fra Supermans ungdom, mens han endnu boede hos plejeforældrene, ægteparret Kent. Denne serie fik sit eget hæfte i 1949. Siegel og Shuster fik dog ikke det store økonomiske udbytte af den gevaldige succes. Da DC til stadighed nægtede at give dem en passende andel af indtægterne på Superman, forlod Shuster i 1947 serien og forlaget og trak sig ud af tegneseriebranchen. Dog leverede han i 1948 bidrag til MEs hæfteserie Funnyman, 1953 tegnede han SF til St. John og 1952-57 bl.a. krigs- og gyserserier til Charlton. |
|
|
Først i 1976 gik DC med til at
betale superheltegenrens opfindere et årligt honorar på 24.000$. Årsagen var en
kampagne for retten til egne værker iværksat af kendte tegneserieskabere med Neal Adams
i spidsen. Da Shuster forlod Superman, blev den overtaget af tegneren Wayne Boring, som havde været ghosttegner på hæfteserien siden starten, og som i 1940 havde overtaget avisversionen. Fra 1955 blev en del af episoderne tegnet af Curt Swan, som i 60erne, 70erne og 80erne - bl.a. med Murphy Anderson som rentegner - har leveret noget af det smukkeste tegneserie- arbejde på serien. I 1985 nyfortolkede forfatteren og tegneren John Byrne Superman med udgangspunkt i miniserien i 6 numre, The Man of Steel. Det |
| førte til en omfattende ændring,
der bragte Supermanuniverset tilbage til Siegel og Shusters oprindelige koncept inden alle
de forstyrrende elementer som Superboy, Supergirl, super- hund, ekstra kræfter til
superhelten m.v., som i årenes løb var fostret af smarte redaktører. I Danmark har
denne ændring til det bedre kunnet opleves siden 1987 i Interpresses udgivelse Superklubben. Joe Shuster døde den 30. juli 1992. |
Jerry Siegel |
|
Jerome Siegel blev født 17.10.1914 i Cleveland, Ohio. Her lærte han tegneren Joe Shuster at kende, og sammen med ham udviklede han i 1933 ideen til den første superhelt i tegneseriernes historie, Superman. Adskillige forlag forkastede den som værende "for fantastisk", og først fem år senere fik Siegel og Shuster solgt serien til |
| forlaget National (senere DC).
"The Man of Steel" indledte derfor først sin kamp for retfærdighed og de
amerikanske idealer i Action Comics nr. 1/1938. Siden 1935 havde Siegel udviklet og skrevet serierne Henri Duval, Dr. Occult, Radio Squad, Spy og Slam Bradley med Shuster som tegner og National som aftager. Til Qualitys The Comics Magazine havde han skrevet Federal Agent og Dr. Mystic tegnet af Shuster. Da Superman først var blevet en succes, var Siegel som manuskriptforfatter medskaber af DCs hæfteserier Star Spangled Kid, Spectre, Robot Man og Red, White & Blue indtil 1948 - dog uden at kunne leve op til Superman-successen. Da DC ikke ville give forfatter og tegner økonomisk andel i denne succes, forlod Siegel forlaget i 1948 og arbejdede i de følgende år som forfatter for snart sagt alle andre forlag i branchen. I 1950 udviklede og skrev han Jon Juan til Toby, i 1954 G.I. Joe og Kid Cowboy til Ziff-Davis og i 1956 Nature Boy, Zaza the Mystic og Mr. Mucles til Charlton. Desuden bidrog han til Farrells og Pines hæfteserier. |
|
|
| 1959-66 arbejdede
Siegel igen for DC, hvor han leverede manuskripter til Superman, Superboy, Lois Lane,
Supergirl, Jimmy Olsen og Legion of Super-Heroes - dvs. de serier, der var
udsprunget af hans oprindelige ide. Desuden bidrog han til Bizarro World og
Adam Strange. Samtidig skrev han 1964-66 manuskripter til en række af forlaget Archies serier, bl.a. Fly-Man, Web, Steel Sterling, Black Hood, Comet, Shield, Hangman, Mighty Crusaders og Shadow. 1966-67 skrev han et enkelt nummer af henholdsvis The Phantom og Mandrake the Magician til forlaget Kings hæfter. 1967-68 skrev han Tiger Girl og Owl til Western og forsøgte sig samtidig i funny animal-genren i form af Woody Woodpecker og Jr. Woodchucks. 1970-71 arbejdede han for Marvel og skrev |
|
| enkelte X-Men, Angel, Gunhawk
og Ka-Zar. Samtidig var han medlem af den redaktionelle stab. Allerede i 1963 havde han i øvrigt bidraget til forlagets Human Torch. Efter i årevis at have gjort forsøg på at få del i rettighederne til Superman, kunne han og Shuster i 1976 indgå et forlig med DC, som sikrede dem et årligt honorar på 24.000$ hver. Men de fik ikke andel i indtægterne fra de fire biograffilm som fulgte derefter med Christopher Reeve som Superman, ligesom de heller ikke fik honorar for tv-serierne Superboy og Lois & Clark i 1990erne. Jerry Siegel døde den 28. januar 1996. |
Curt Swan |
|
Curtis Swan blev født i 17.2.1920 Minneapolis, Minnesota. Han studerede ved Pratt Institute og var i militærtiden 1942-45 beskæftiget som tegner ved magasinet Stars & Stripes. Da han blev hjemsendt, startede han som tegneserietegner hos DC på serier som Boy Commandoes, Newsboy Legion, Gang Busters, Sandman og Tommy Tomorrow. |
| I 1955 tegnede han sin første Superman-historie,
og Swans tegnestil tiltalte i den grad chefredaktøren Mort Weisinger, at Curt Swan blev
en af seriens faste tegnere - ved siden af Wayne Boring den bedste Superman-tegner i
50erne. Hans klart strukturerede og dynamiske version blev af forlaget brugt som model for andre tegnere. I et DC-festtidsskrift udsendt i anledning af Nicholson/National/DCs 50-års jubilæum i 1985 hed det: "Med sikker hånd, respekt og hengivenhed skabte tegneren Curt Swan den definitive Superman. Modelleret over Joe Shuster's begavet visuelle koncept og Wayne Borings polerede stilisering, tilføjede Swan nuanceret og udtryksfuld menneskelighed |
| til Superman's overmenneskelige
pragt. Hans samarbejde med rentegneren Murphy Anderson i 60erne og 70erne medførte den
mest populære og genkendelige Superman nogensinde." Igennem 50erne, 60erne og 70erne tegnede Swan desuden - ud over de utallige Superman-episoder til hæfterne Action Comics og Superman - en række serier med tilknytning til Siegel og Shusters superhelt, bl.a. Lois Lane, Superboy, Jimmy Olsen, Supergirl, The Private Life of Clark Kent, The World of Krypton og Superman-Batman Team-Ups. Også Batman og Wonder Woman nød i denne periode godt af hans klare streg. 1959-60 tegnede Curt Swan desuden hverdagsstrip'en Superman til aviserne. I 80erne og 90erne er han fortsat med at tegne nye historier med verdens første superhelt til hæfterne Superman, Action Comics og Legion of Superheroes. B.a. har han tegnet historien "Superman: The Earth Stealers" skrevet af John Byrne. |
|
| Samtidig har han tegnet andre
DC-serier: MASK i 1987, The New Teen Titans og Star Trek i
1988 og i 1989 miniserien Aquaman over 5 hæfter. Curt Swan døde den 12. juni 1996. |
