|
|
|
||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||
|
Bemærk: Dette websted opdateres
ikke. |
||||||||||||||||||||||
præsenterer En BIOGRAFI fra: |
|
|
| Hans G. Kresse |
|
Den store gamle mand og
vel også den bedste realistiske tegner inden for hollandsk tegneseriekunst, Hans Georg
Kresse, blev født 3.12.1921 i Amsterdam. I en alder af 17 år fik han - stærkt påvirket
af Hal Foster - publiceret sin første tegneserie, Tarzan
van de Apen, i spejderbladet De Verkenner. I 1940 fulgte Tom Texam. Fire år senere blev han beskæftiget i Toonder-studio, hvor han 1945-46 tegnede dyreserien Robby, fulgt af indianerserien De gouden Dolk og humorserien Per Atoomraket naar Maars. |
| 6.6.1946 startede han en ny serie i dagbladet Het laaste Nieuws. Kresse havde bragt den på papiret efter en ide af Marten Toonder, og i de kommende år skulle denne vikingeserie, Erik de Noorman (Erik Vidfare) - til manuskript af henholdsvis Dick Huizinga og Jan Walin |
| Dijkstra - gøre Kresse berømt uden
for Hollands grænser. Efter få episoder lykkedes det Kresse at nå frem til en dynamisk og detaljeret sort/hvid stil, som tilsat farver ikke stod tilbage for Hal Fosters tegnekunst. Ligesom i dennes avisserie, Prince Valiant, blev talebobler undgået i Eric de Noorman ved at placere teksten under billedrammerne. Men denne konservative fortælleteknik blev snart udsat for kritik. Specielt de udenlandske licenshavere bad Kresse om at anvende talebobler. |
 |
|
Derfor stoppede Kresse Eric de
Noorman i 1964 efter 64 episoder, som er blevet genoptrykt i bogform adskillige
gange. To år senere skabte han i mere tidssvarende udformning til tegneseriemagasinet Pif
fortsættelsen Erwin, som fortæller om Erics søn og hans eventyrlige
oplevelser. Efter flere korte episoder fulgte fra 1970 tre lange. |
|
| I 1973 startede han det bredt anlagte epos Indianen Reeks (Indianerne) for det belgiske forlag Casterman. Denne albumserie var planlagt som en vældig krønike om indianernes skæbne fra spaniernes ankomst til indianerkulturens undergang. Desværre var fortællestrukturen for langsommelig og karaktertegningen for udflydende og udtryksløs, så serien stoppede i 1982 efter 9 album, selv om de første af disse var oversat til otte forskellige sprog. |
| Ved siden af vikinge- og
indianerserierne har Kresse tegnet andre tegneserier, for det meste bestillingsarbejder
som Xander 1947-48, Kommer 1950, Roland de jonge Jager 1957, Zorro
1964-67, Spin & Marty 1964, De Boogschulter 1965 og Bonanza
1965-66. Blandt disse er kun Vidocq fra 1965-70 - om verdens første detektiv og
grundlæggeren af det franske Sûreté - og Alain d'Arcy fra 1977 specielt
bemærkelsesværdige. Kresse har i øvrigt illustreret flere bøger og leveret forsidetegninger til adskillige tegneseriehæfter. I 1977 blev han tildelt den franske "Prix Alfred" ved tegneseriefestivalen i Angoulême som bedste udenlandske tegner. Hans G. Kresse døde den 12. marts 1992. |
|
|
