DENGANG I 50'ERNE!
- et tilbageblik ved
Anders Hjorth-Jørgensen

I min barndoms stationsby, Jyderup, tog man ikke toget fra banegården. Det afgik fra "stationen".
Gik man ind ad døren til dennes forhal, fandt man billetsalg og rejsegodsindlevering foran sig.
På højre hånd lå paradis: jernbanekiosken:

Det hed den - misvisende - for den var frigjort fra DSB og udlejet til byens isenkræmmer, der havde ansat min moster som ekspedient i kiosken. Derfor var jeg ikke henvist til at vende mine 25-ører ved kiosklugen og pege på lige præcis det tegneseriehæfte, jeg ønskede at købe. Jeg havde adgang til kioskens lille baglokale og dermed til alle ugens og månedens nyeste hæfter - og mulighed for at foretage mine tegneseriekøb efter et kvalificeret valg.
Jeg protesterede aldrig, når mine forældre efterlod mig i kiosken, mens de overstod andre ærinder i byen. Tiden var 1954-56, så jeg læste Anders And & Co., Wild West, Texas, Illustrerede Klassikere, Fantom- hæfter, Kong Kylie og Skipper Skræk - samt alle de amerikanske hæfter, som blev importeret til de danske bladkiosker dengang. Eller rettere, jeg kiggede, for jeg var endnu kun 8 år og derfor uden store læsekundskaber, da isenkræmmeren til min store fortrydelse afhændede kiosken, og min moster i stedet fik ansættelse i billetsalget overfor. Herefter måtte jeg ligesom alle andre vende mine 25-ører foran kiosklugen, hvor jeg kunne stå og kigge ind i mit tabte paradis.
Jeg var lykkeligt uvidende om, at dette paradis netop i disse år var fuld af slanger, med navne som bl.a. Kong Kylie, Skipper Skræk og Illustrerede Klassikere - sidstnævnte som min absolutte favorit. De blev forfulgt af velmenende mennesker for at forhindre os uskyldige børn i at pleje omgang med dem og havne i dårligdom og fortabelse.

I

REAKTIONEN MOD TEGNESERIERNE

I 1946 indledte den amerikanske psykiater Frederic Wertham et korstog mod tegne- serierne i USA. Ifølge ham havde de volds- opdragende effekt på børn og unge. 7 år senere udkom hans bog Seduction of the Innocent, som dannede skole for lignende bøger i flere europæiske lande. I Danmark udkom Tørk Haxthausens Opdragelse til terror, hvor flere afsnit var direkte afskrifter af Wertham.
Tidsskriftet Folkeskolen førte allerede i 1951 an i kampen mod tegneseriernes påståede skadelige effekt. Som resultat af denne hetz blev der i flere danske byer arrangeret autodafeer, hvor man afbrændte tegneseriehæfter og -dukker offentligt.
I 1955 nedsatte undervisningsminister Julius Bomholt et udvalg, som skulle under- søge den "kulørte" litteratur. Det kulørte udvalg fik 20 medlemmer, bl.a. kontorchef Vagn Jensen fra Undervisningsministeriet. Hans rabiate synspunkter om bl.a. censur overfor tegneserierne vandt dog ikke gehør, og efter en "tam" udvalgsbetænkning i 1960 ebbede debatten ud.
Det sidste "brøl" leverede Vagn Jensen i 1961 med bogen Stene for brød, som gjorde op med Det kulørte udvalgs "valne" holdning.
Debatten døde med indgangen til 60erne, men man mærker stadig dens efterdønninger. For mange danskere har stadig forudfattede meninger om og nedladende holdninger overfor tegneseriemediet som helhed.

se: 50'erne i vore hjerter!

HETZENS RESULTATER

I første halvdel af 50'erne lukkede danske tegneseriemagasiner som Seriebladet, Superman, Fantomhefte og Kong Kylie, fordi salgstallene svigtede. Det tog tegne- seriemodstanderne naturligt nok æren for.

Hetzen afholdt imidlertid ikke Arne Stenby fra i 1954 at lancere hæftet Wild West i stripformat - de følgende år efterfulgt af
Tex Willer, Prærieserier, Søren Spætte, Raketserier og Akim. Indholdet faldt naturligt nok ikke i tegneseriemodstandernes smag, men faktisk overlevede Stenbys forlag Interpresse og flere af hæfterne hetzen.

Det samme gjorde Illustrerede Klassikere, som startede i 1955 til stor irritation for hetzens bannerførere. De vidste simpelthen ikke, hvordan man skulle forholde sig til denne tilsyneladende pædagogiske præsentation af de gamle romanklassikere.

Læs mere om 50'erne og tegneseseriehetzen :

Frederic Wertham:
Seduction of the Innocent. New York, 1953.

Tørk Haxthausen: Opdragelse til terror. Fremad, 1955.

Betænkning afgivet af det af Undervisningsministeriet under
27. januar 1955 nedsatte udvalg vedrørende
Børns og unges læsning. Betænkning nr. 268, 1960.

Vagn Jensen: Stene for brød. København, 1961.

Tørk Haxthausen: Fra forbudstiden ...
(i: Serieskaberen 7/1989)

Alan Hewetson: Dr. Frederic Wertham - mennesket bag 50'ernes tegneseriehetz. (i: Serieskaberen 10/1990)

Benni Bødker Nielsen: Opskrift på forbrydelser.
(i: Seriejournalen 16/1994)

Inger Holst: Superman, Fantomet og Pogo i Information
(i: Information 950504)

Inger Holst: Frisind på is. (i: Information 980505)

Tørk Haxthausen: Kulturkampen. (i: Information 980519)

Følgende citater er hentet fra

.Her gennemgår forfatteren grundigt debatten
om den "kulørte litteratur" efter 2. verdenskrig.

Skal børn - ligesom voksne - rekreere
sig ved læsning? jeg mener nej!
(Chr. Winther, Folkeskolen 11/1952, s. 195)

Hvis De derimod som jeg mener, at disse hæfter
er den argeste og mest udspekulerede gesjæft i
idioti og sjæleforgiftning, som en kultur nogensinde
har fostret, så må De også tage konsekvensen af denne erkendelse ... De skylder fremtidens,
ungdommens og Deres egen anseelse at øve en gerning for at standse den lavine af dumhed, råhed
og svineri, der med hastigt stigende tempo vælter
ud over os og truer med at ødelægge alle fremskridt
i demokrati og medmenneskelig forståelse, og som systematisk mistænkeliggør forholdet mellem den hvide race og de farvede folk. Skal opdragerne måske stikke hænderne i lommen og uvirksomt se
på, hvordan disse asociale hæfter hensynsløst
terroriserer den opvoksende slægt?
(Søren Christensen, Folkeskolen 8/1954, s. 173)

Der er ikke nogen anden effektiv måde at undgå påvirkning på end ved at forbyde tegneserier.
Det må stå helt klart, at den kriminelle fare ved
ikke at forbyde tegneserierne er større end ved
at forbyde dem..
(kontorchef i Undervisningsministeriet, Vagn Jensen
i sit radioforedrag 5. maj 1954, offentliggjort i
Dansk Pædagogisk Tidsskrift 8/1954, s. 361)

Det er altså ingen undskyldning at tegneserier er
gode; de vil i alle tilfælde virke skadeligt på det
store flertal af de børn, som får fat i dem, fordi de vænner dem af med at læse en sammenhængende tekst og skaber et usundt behov for sensation.
(Chr. Winther, Folkeskolen 32/1954, s. 860)

 I tidsskriftet Folkeskolen 41/1955, s. 1247 roste
anmelderen Leif Søndergaard M.C. Gaines'
Bibelen i Tegneserier, som var udkommet i Danmark
på De Unges Forlag. Søndergaard mente, at den måske kunne få flere børn og unge til at opbygge et forhold til Bibelen og kristendommen. Redaktionen delte ikke anmelderens opfattelse, og anbragte denne manchet
før anmeldelsen:
I det følgende anmeldes Bibelen i Tegneserier
af Folkeskolens anmelder i faget religion. Vi
deler ikke vor anmelders syn på denne efter
vor mening bundsimple bog og indbyder gerne
til en diskussion om emnet.

Samme år udkom de første numre af Illustrerede
Klassikere. Disse tegneseriegengivelser af de gamle romanklassikere fulgte originaludgaverne nøje. Det
bragte Folkeskolens tegneseriekritikere i nogen vildrede:
Hvorvidt hæfterne vil svare til formålet, er et
åbent spørgsmål. Når der nu snart foreligger
flere, vil det være naturligt at tage dem op til en
mere indgående behandlinger.
(Chr. Winther, Folkeskolen 5/1956, s. 138)

Jeg har gjort ærlige forsøg på at forsone mig med denne amerikanske serieteknik - men det kniber og derfor er jeg interesseret i, hvad de yngre mener.
(Chr. Winther, Folkeskolen 25/1956, s. 717)

Vi kan desværre ikke sige noget om, i hvilken udstrækning disse hæfter læses, og endnu mindre, hvordan de virker, men rækken har passeret det første halve hundrede og fortsætter stadig. Det er i
hvert fald en kendsgerning, vi må tage til efterretning.
(Chr. Winther, Folkeskolen, 16/1958, s. 522)