MIDLER
Gennem et samarbejde med
kulturudvalgene i de 5 kommuner og egnens kulturinstitutioner skal Kalundborgegnens
Kulturgruppe:
- medvirke til at udvide og
styrke musiske aktiviteter, så Kalundborgegnens beboere får bedre muligheder for både
selv at være aktive inden for drama, musik, dans og billedkunst, og øge deres muligheder
for på lokalt plan at få kulturelle oplevelser formidlet af professionelle
kunstudøvere.
-
- medvirke til at koordinere
kulturindsatsen og skabe et samarbejde mellem de eksisterende kulturinstitutioner som
biblioteker, museer, biografer, skoler, musikskoler, folkeoplysning, medborgerhuse m.m.
medvirke til at
synliggøre og støtte det kulturarbejde, der foregår på lokalt plan i foreningerne
inden for musik, teater, film, billedkunst m.m.
medvirke til at etablere
nye kulturinstitutioner.
medvirke til
markedsføring af Kalundborgegnen gennem en offensiv kulturpolitik, fx ved oprettelse af
kulturfond, uddeling af kultur- og musikpriser og internationalt samarbejde.
medvirke til at
synliggøre egnens historie og seværdigheder som kulturoplevelser og arbejde for at
kunstneriske udsmykninger bliver en central del af forskønnelsesprojekter.
medvirke til at
Kalundborgegnens kulturtilbud aktivt integreres i lokalområdets uddannelses-, turist- og
erhvervspolitik.
Desuden kan
Kalundborgegnens Kulturgruppe medvirke til fremskaffelse af midler til en kulturfond,
kultur- og musikpriser, kunstneriske og andre almennyttige formål. Dette kan bl.a. ske i
samarbejde med Kalundborgegnens Erhvervsråd ved tilvejebringelse og salg af kunst,
plakatserier og tilsvarende. - Der aflægges særskilt regnskab for sådanne aktiviteter,
og overskudsmidler kan anvendes til førnævnte formål efter beslutning truffet af
Kalundborgegnens Kulturgruppe.
I tilfælde af at
Kalundborgegnens Kulturgruppe opløses, skal eventuel tilbageværende sådan formue efter
aftale med Kommunalt Samråd tilfalde kulturelle institutioner/organisationer i kommunerne
Bjergsted, Gørlev, Hvidebæk, Kalundborg og Tornved.
SAMMENSÆTNING
Kalundborgegnens
Kulturgruppe består af "ildsjæle". Gruppen er selvsupplerende, når et medlem
udtræder af gruppen. Der skal dog altid være mindst 1 medlem fra hver af de 5 kommuner.
Kalundborgegnens
Kulturgruppe vælger selv sin formand og næstformand. Konstitueringen sker i januar
umiddelbart efter et kommunalvalg. Gruppen mødes 1 gang årligt med kulturudvalgene i de
5 kommuner. Herudover mødes man med kulturudvalgsformændene efter behov. Gruppen kan ved
udarbejdelse af oplæg til aktiviteter supplere sig efter behov med særligt sagkyndige.
Vedtaget den 25. maj 1994
KOMMUNALT SAMRÅD, den 30. juni
1994
Arne Nielsen
Anders Villadsen
Borgmester
Kommunaldirektør
|