Hvorfor
filmfestival på Kalundborgegnen? På initiativ af
Kalundborgegnens Kulturgruppe
og med assistance fra KEFF blev
Kalundborgegnens Filmfestival 1997 etableret.
Formålet var at sætte Kalundborgegnen på det filmkulturelle landkort.
Nu afholdes den anden FILMFESTIVAL, hvor der i en kort, afgrænset periode tilbydes et
massivt udbud af europæiske film til egnens borgere .
I kommunerne findes 4 biografsale med 35 mm-muligheder :
Kino 1+2 i Kalundborg , Mørkøv
Kino og Den Gamle Biograf i Gørlev.
Arrangørerne forventer endnu engang et "boom" af
filmmæssige oplevelser, som man ellers skal til København for at opleve. Blandt andet
satses på helt aktuelle film, helst et par forpremierer af kommende tilløbsstykker -
dvs. inden filmene har Danmarks-premiere.
Som tema for Kalundborgegnens Filmfestival er valgt FILMMUSIK.
Kalundborgegnens Filmpris, som er på
50.000 kr., gives til den europæiske film, som juryen finder
på bedste måde anvender musik i den filmiske fortælling.
|
|